Kokosyoghurten der er sund for hud og fordøjelse

Nem, hurtig og sund må være de tre kodeord før opskrifter havner på bloggen, hvilket i særdeleshed også er gældende for dagens opskrift på kokosyoghurt!
I en travl hverdag, er det vigtigt at fylde kroppen med sund og nærende kost der ikke tager evigheder at lave, men alligevel giver kroppen det brændstof, den har brug for.
Denne opskrift, kom til mig på min rejse i Kroatien. Straks, da jeg kom hjem testede jeg (igen og igen) før jeg kom frem til MIN version af kokosyoghurt, der må siges, at passe perfekt til de tre ovenstående kodeord.
- Hvad du skal bruge til kokosyoghurt:
1 dåse kokosmælk. Du kan forsøge dig med andre mærker kokosmælk, men så garantere jeg ikke for udfaldet. Det var kun med netop denne kokosmælk jeg fik det optimale resultat, grundet den tykke og cremede konsistens. - 1 tsk vaniljepulver, eller sirup for sødme – dette er valgfrit.
- 3 kapsler mælkesyrebakterier – jeg bruger Symbioflor
- En afkogt ren skål
- En træske – ikke metal
Åben 3 -4 (afhængig af styrken på de mælkesyrebakterier du bruger) mælkesyrebakterier ned i en skål, brug træ eller plastik til at blande med kokosmælken. Læg et stramt klæde over og sæt beholderen til at syrne i ca. 20 -24 timer under en lampe, nederst i ovnen med tændt lys eller på køkkenbordet (så længe den varme temperatur tillader det).
Når der er gået 20-24 timer kan du se og smage på kokosyoghurten om den er klar eller du gerne vil have den tykkere eller mere sur. Nu længere den står i varme, nu mere sur bliver smagen også.
Læs også: Vegansk og sund koldskål
Når du synes den er færdig, kan du tilsætte lidt vaniljepulver eller sirup og derefter sætte den på køl. syrningsprocessen stopper når den kommer på køl, hvorefter yoghurten bliver mere ”stiv” i teksturen og beholder den gode smag.
- TIP: Ønsker du din yoghurt mere fed i konsistens, kan du blende cashewnødder sammen med kokosmælken. Lad cashewnødderne stå fra 10 -60 min. I kogt vand, hæld derefter vandet fra og blend med kokosmælken.
Det gode ved at lave din egen yoghurt: Først og fremmest, bliver kokosyoghurten sprængfyldt med levedygtige mælkesyrebakterier der både er sunde for fordøjelsen, immunforsvaret og også gør en forskel for huden. Dernæst er det, hvis du spørger mig, sundere end mælkeprodukter, meget billigere og med rene gode fedtstoffer der både mætter og giver en masse god energi.
Der er med andre ord kun gode ting at sige om denne opskrift, plus den smager meget bedre end dem du køber ;0)
Holdbarhed: 3-4 dage i køleskabet
Dulletip:
Døjer du med akne, vil jeg stærkt anbefale dig at undgå mælkeprodukter og se om ikke det gør en stor forskel. Specielt ost, har jeg oplevet mange reagere på. Test det evt. af i 1 måned, allerede derefter burde du kunne mærke forskel
Kærligst
N
For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.
Hej… link til den kokosmælk du bruger fører til coop… hvilken kokosmælk bruger du til yoghurten? Mvh