Et nemt tip til at spise flere grøntsager

Kefir og Kombucha – De to magiske K’er

Kefir og kombucha

Kefir og kombucha – de magiske to K’er, kan vi kalde dem. Hvad er det, og hvad kan det?

 

Der har nærmest aldrig været så meget fokus på sundhed som i disse år. Det kan være svært at følge med, for der skyder konstant nye trends op og fancy fødevarer, som vi skal inddrage i vores kost. Især er der kommet meget fokus på vores fordøjelse, og hvordan den har det, da det er helt essentielt i forhold til vores sundhed. Det er her, at kombucha-svampen kommer ind. Så hvis du ikke allerede kender til kombucha, er det på tide.

 

Kombucha er en fermenteret te, der laves ved at bruge en kombucha-svamp, (også kaldet SCOBY) sat sammen med afkølet grøn te og sukker. Den indeholder mange gode bakterier, som er med til at styrke tarmenes funktion og kroppens celler. Derudover har den også et lavt indhold af sukker. Oprindeligt stammer svampen fra Kina, så mange asiatere har allerede implementeret den i kosten. USA er også med på bølgen, og du kan få en drikkeklar kombucha på flaske i næsten alle supermarkeder.

 

Kombucha er også begyndt at trende herhjemme, og bestiller du den på en café, er den ofte tilsat noget smag fx bær eller andre slags frugter. Vil du have din sundhed helt i top, kan du nogle steder få den med ingefær. Den er faktisk rigtig lækker og et godt alternativ til mange andre sukkerholdige drikke.

Læs også: Vegansk og glutenfri morgenmadsgrød

Og når nu vi er i gang, så lad os da lige snuppe det andet K også. Kefir. Kefir er en svamp og ligesom kombucha også en fermenteret fødevare, så vi bliver ved de gode bakterier. Kefir er et mælkeprodukt, der minder om yoghurt. Dog indeholder kefir flere mælkesyrebakterier end yoghurt, hvorfor den er god for tarmene.

Som udgangspunkt er kefir lavet på komælk, men det kan også laves i en vegansk udgave med plantemælk eller vand – vandkefir. Det er noget af en proces, når der skal laves kefir, for mælken skal tilsættes kefirgryn, der består af mælkesyrebakterier, proteiner, sukker og gær, hvorefter drikken bliver fermenteret, hvilket betyder, at mælkesukkeret bliver gæret og dermed syrnet.

Går du i gang med dette, vil jeg anbefale dig at tjekke grupperne på facebook ud, der nørder de fermenteringsprocessen og du kan tit finde kefir og kombutcha billigt, hvis ikke gratis.

Jeg håber, du har fået lyst til at prøve dig frem med kombucha eller kefir eller måske endda dem begge to. Dine tarme vil elske dig for det!

 

Kærligst N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

2 kommentarer

  • CK

    Jeg er ret vild med både kombucha og kefir. Der er dog meget stor forskel på dem man køber, mærke til mærke. Har du nogle anbefalinger til gode købe-varianter? Den bedste jeg hidtil har fået er på restauranten Frederiksgade 42. De laver deres egen og det smager virkelig bare markant bedre ! Jeg har lidt en drøm om at få en kombucha-menu på Mielcke og Hurtigkarl engang. De nørder det også og laver således én specifik kombucha til hver enkelt ret som på den måde komplimentere og fremhæver maden. Det er sejt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er helt enig:) Jeg kan anbefale den de har i Normal butikkerne samt i Helsemin. Kan desværre ikke huske navnene, men dette r de bedste, efter min mening, i København. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Et nemt tip til at spise flere grøntsager