Nem, hurtig og vegansk koldskål

Savner du også koldskål uden mælk og absurde mængder sukker? Så læs med
Jeg kan umuligt være den eneste der i mange år har hungret efter en koldskål på plantemælk, uden samme sukkerindhold som i en hel slikbutik? Jeg har efterhånden ikke drukket mælk i 10 år og aldrig savnet mælkeprodukter siden, undtaget koldskål. Det er altså bare noget andet med koldskål, hver sommer hører det sig ligesom til.
Det er nu endelig lykkedes mig, med inspiration fra den dygtige Cathrine yogas koldskål, at lave en vegansk koldskål der ud over at smage skønt også indeholder lækkerier for hjerne og hukommelsen. En slags hjerneguf!
Ingredienser til 2-3 portioner:
- 4 dl mælk, mandel eller soyamælk – vil jeg anbefale
- 4 dl (plante) yoghurt
- 1-2 spsk. kokosolie
- 1 spsk. vaniljepulver –eller sukker
- 2-3 små citroner
- 4 stk. Dadler – sirup kan bruges hvis man ikke ønsker dadler
- 3 spsk. lecitingranulat – sundt fedtstof til hjernen der oveni er med til at gøre konsistensen mere cremet (kan undlades hvis du ønsker)
Blend det hele sammen til en cremet konsistens og server
Top gerne med kammerjunker, friske bær, musli eller mere citron – som du lyster :0)
Mangler du mælk eller yoghurt, så læs ”Opskrift på plantemælk eller yoghurt ”med opskrifter til nemt at lave din egen vegetariske mælk eller yoghurt.
Fortæl mig meget gerne hvad du synes om opskriften, du er også altid velkommen til at dele den med dine venner.
Velbekomme :0)
Kærligst
N
Ingen kommentarer endnu