PCO(s) Spørgerunde

Juli måned og mars i retrograd

mars i retrogradMåske har du allerede bemærket at slut juni og hele juli måned har været nogle heftige uger energimæssigt?

Dette kan skyldes at Mars er I retrograde og Juli måned bærer en 9’er energi med sig, der omhandler afslutninger – slippe det gamle og se fremad. Samt følelsen af at gå lidt i stå, stå stille og måske justere lidt på handlemønstre. Dykke dybere ind i sig selv og reflektere over om du lever det liv du ønsker?

 

Mere uddybende går Mars kun I retrograde ca. hvert 2. år, da Mars som udgangspunkt er en maskulin energi (Mænd fra mars og kvinder fra venus) den opererer derfor inden for de maskuline tendenser, en energi baseret på handling. Når en planet går i retrograd tvinges energien indad, denne gang på en mere afventende og feminin måde. Der giver dig mulighed for at mærke efter om dine handlinger er i overensstemmelse med dine værdier og det du ønsker i livet? Hvordan påvirker dine handlinger dit liv?

 

Rent praktisk kan det betyde, at du oplever at gå i stå, ting omkring dig stopper eller går i stykker, du føler dig måske lidt sløv og træt. Hvilket kan føles enormt frustrerende og demotiverende, men det er også en mulighed for at dykke dybere i dit liv, reflektere, genoverveje og analysere handlemønstre.

 

En ekstra chance og fokus på, at mærke efter, i en travl hverdag. Få overblik over dine handlinger og hvordan de skaber det liv du lever. Om der er noget der skal ændres eller justeres eller du er glad og tilfreds?

Læs også: Fuldmåne og dens betydning for dig

Energien bringer os helt naturligt ind på de områder af vores liv, der trænger til ekstra fokus, genovervejelse eller måske det der skal afrundes. Alt fra at rydde ud i hjemmet til at sige farvel til kæresten. Stort som småt. Typisk dét du godt længe har kunne mærke ikke var helt i overensstemmelse med dig og dine værdier er dét du får mulighed for at se på nu.

 

Så er der noget i dit kærlighedsliv, på dit arbejde, eller dit liv der har brug for at blive set nærmere på, for til slut at kunne heale? Måske dine egne begrænsninger, overbevisninger eller traumer?

 

Når du får belyst de områder der skal arbejdes med, så hav tillid. Der kan komme frygt, angst og sorg op i forbindelse med dét at give slip. Men det er helt okay, giv det plads uden at dømme det. Vi skal give plads til de mindre rare følelser for også at kunne rumme de rare. Ingen følelser er dårlige eller negative, alle er en del af den menneskelige palette, af livet.

Energierne er hér kun for at hjælpe dig og give dig en mulighed for, at leve det liv du ønsker, med en endnu større bevidsthed.

For at optimere processen og gøre det nemmere for kroppen, kan det være ekstra godt at undgå store måltider,kød, sukker og hurtige kulhydrater. Drik ekstra med vand og spis flere grøntsager. Vent med at start noget nyt op til efter august, hvor retrograden slutter.

Slap af, stress ikke, mærk efter, vær langsom og hav tålmodighed med dig selv <3

 

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

3 kommentarer

  • Thea

    Endelig har jeg fundet grunden til at jeg har været så stresset, deprimeret og let til tåre på det sidste. Jeg føler jeg har ødelagt turen til Berlin med min nye flirt, jeg har simpelthen overtænkt alt for meget og det har han kunnet mærke. Problemet er at jeg ikke kan snakke om hvordan jeg har det uden at knække sammen. Hmm, men det vil blive bedre efter August, skriver du, det håber jeg inderligt at det gør. Stort kram til alle jer der går rundt med disse følelser lige nu og her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sødeste Thea,

      Føler med dig! Jeg er i Berlin nu og min kæreste og jeg har ikke lavet andet end at være uvenner. Det er bare en vildt svært periode, men også en kæmpe mulighed for at få renset ud i de mønstre der ikke længer er gode for os. Så, hvis du kan:

      🧡Gør noget andet end du plejer.
      🧡Giv dig selv tid og rum til at være ked af det.
      🧡Mærk efter hvor din sorg og sensitivitet i virkeligheden kommer fra.

      I slutningen af august kommer der mere ro på, energierne igen. Du er ikke alene og det skal nok blive godt❣️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Endelig har jeg fundet grunden til at jeg har været så stresset, deprimeret og let til tåre på det sidste. Jeg føler jeg har ødelagt turen til Berlin med min nye flirt, jeg har simpelthen overtænkt alt for meget og det har han kunnet mærke. Problemet er at jeg ikke kan snakke om hvordan jeg har det uden at knække sammen. Hmm, men det vil blive bedre til August skriver du,

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

PCO(s) Spørgerunde