Fuldmåne og dens betydning for dig

Efter mit sidste “alternative indlæg” har jeg fået en del efterspørgsler på flere af disse indlæg og da det er fuldmåne i morgen tænkte jeg det var et passende emne.
Som nogle af jer har bemærket på IG er jeg ret opmærksom på fuldmånen, da jeg mener den har en helt speciel energi med sig, hvorfor jeg gerne planlægger mine aftener nøje under fuldmåne.
Jeg har intet evidens for det efterfølgende andet end egne erfaringer, hvorfor i er mere end velkommen til at stille spørgsmål, men gerne ha’ i mente at jeg ikke er ekspert på området. Brug det der ræsonnere i dig og lad resten ligge :0)
Som jeg har oplevet dét, er der et helt speciel og meget stærk energi under fuldmåne. Nogen føler deres krop bliver mere væskefyldte, andre at de har søvnbesvær (hvilket videnskab.dk har skrevet lidt om HER) mens en helt tredje part kan opleve, ens cyklus er forbundet med fuldmånen.
Personligt mærker jeg tydeligt en forskel i min sindstilstand, følelsesliv og forbindelse til mig selv på denne dag. Hvad jeg kan læse mig frem til, skulle menneskets intuitive ”adgang” være mere klar til universet, den åndelige verden eller, hvad man tror på, under fuldmånedage.
Hvorfor du måske også har læst flere steder, at de fleste spirituelle (ligesom undertegnet) gerne meditere på denne aften/dag – fordi der er en direkte åbning.
Mange yogasteder holder også lukket under fuldmåne, da de mener at kroppen skal slappe, hvile af og give sig selv lov til at lytte.
Grundet de ekstra kraftige energier på denne dag, siges det også at være det perfekte tidspunkt, at give slip på dét der ikke længere tjener dig. Det kan være tanker, overbevisninger eller måske endda mennesker der ikke længere gør dig godt.
Ligegyldigt hvad det er, så skriv det ned så det er helt klart, hvad du vil af med. Du kan eventuelt meditere på dét og give slip. Nymånen ”renser” derefter og giver slip.
Fuldmåne fungere, som jeg ser det, lidt ligesom kvinders cyklus, den renser og bidrager med ny energi og frugtbarhed til livet. Hver måned er altså en ny frugtbar mulighed for, at se indad og få renset ud.
Denne fuldmåne d. 5 oktobers budskab er ”Ansvar”. Ansvar for det liv vi er givet, vores formål og mission. Vi er alle født med enormt meget potentiale, men de færreste af os formår, at bruge det.
Specielt under krisesituationer har mange tendens til, at smide ansvaret over på andre eller fodre eget ego.
Egoet er det i os der aldrig får nok. Den logiske side der altid vil kontrollere og sjældent synes noget er godt nok. Essens er tværtimod vores rene Jeg, udenom tøj, job og popularitet.
Denne fuldmåne sætter altså fokus på DIT ansvar i DIT liv.
Er du på rette vej? Bruger du dit liv fornuftigt? Ejer du dit liv eller ejer det dig? Eller lægger du dit liv og ansvar i andres hænder? Er du blevet en hybrid af dig og din kæreste eller tør du stå selv?
Spørgsmål der er værd at spørge sig selv om, ikke kun grundet fuldmåne, men generelt i livet. Denne dag er blot en igangsætter i den rigtige retning.
Specielt når det gælder relationer er denne fuldmåne vigtig. Da den vil prikke til uforløste spændinger og diskussioner. Så i stedet for at gå med det, så se om du kan stoppe op og mærke efter i dit hjerte hvad der er vigtigst, uden drama.
Hvis du har fulgt med hele vejen til slut, så TAK. Jeg håber du kunne bruge det skrevne.
Kort opsummering: Hvad vil du give slip på? Tager du ansvar i dit liv og hvor kan du tage mere? Hvad er vigtigt? Skriv det ned og brug en times tid på, at arbejde med det. Det er store spørgsmål og ikke nødvendigvis her og nu de skal løses, så længe intentionen er rigtig.
Kærligst
N
Så fedt et opslag, dejligt at høre om dine erfaringer med fuldmåne. Og skønt at læse med hos andre der også er til det alternative univers. Bliv ved med det 🙏