Lever udrensning: Hvor tit tænker du over, hvordan dine indre organer har det? Ikke særlig tit? Ne
Se næste indlæg >
Hjernerystelse part 1: Det fysiske – symptomer og kost
Rigtig mange får konstateret hjernerystelse i forbindelse med fald, slag, skader eller andre ulykker. I nogle tilfælde skal der ikke så meget til for at få hjernerystelse, så det er vigtigt, at man er opmærksom, hvis man har været uheldig og har slået hovedet. For hvordan man agerer i de første døgn kan have stor betydning for, hvordan og hvor hurtigt man kommer sig.
Engang sagde man, at man skulle have været bevidstløs for at få hjernerystelse – det er en skrøne og sker kun i 1 ud af 10 tilfælde.
Symptomer som hukommelsestab, forstyrrelser på balancen og koordinationen efter at have slået hovedet er vigtige at tage seriøst. Man kan få symptomer straks efter et slag, men andre oplever også forsinkede symptomer – derfor er det bedst at tage sine forbehold og være forsigtig – better safe than sorry.
Symptomer kan blandt andet være: hovedpine, nakkesmerter, kvalme og opkast, svimmelhed, sløret syn, lys- og lydfølsomhed, balanceproblemer, forvirring, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær og træthed. Der behøver ikke være fuldt hus, men man vil ofte opleve kombinationer af de nævnte. Hvis du har mistanke om hjernerystelse kan du tage disse forbehold: Ingen unødig larm (høj musik), ingen unødig skærmtid (det blå lys er hjernen bestemt ikke glad for) og ingen alkohol. Giv gerne kroppen ro og vær sammen med nogen – hvis du nu skulle få det dårligt, besvime eller lignende (især 24 timer efter et slag).
Men hvad gør man så, hvis uheldet er ude og diagnosen er stillet? Jeg har jo selv døjet med hjernerystelse de sidste to måneder, så jeg vil her dele ud af de erfaringer, som har hjulpet mig. Jeg er stadig ikke helt på toppen, men der er flere gode dage, og jeg forsøger at passe på mig selv og lytte til min krop, så godt jeg nu kan.
En af de ting man skal være særligt opmærksom på ved hjernerystelse er, at man ikke må blive for overmodig. Det kan være virkelig svært, men det er vigtigt ikke at tage forskud på ens velbefindende – bare fordi man har en god dag, er det ikke ensbetydende med, at man så kan sætte tempoet op og planlægge for fuld skrue. Det kan gå ét skridt frem og to tilbage, hvorfor man skal være forsigtig og forsøge at gå langsomt til værks – selvom det virkelig kan være svært (og kedeligt).
Vi har efterhånden slået fast, at kosten er super vigtig i mange tilfælde af sygdom og generelt for kroppens velbehag. Kosten er kroppens benzin, og det duer ikke at komme diesel på en benzinbil.
Det bedste er at undgå unødigt sukker som tilsat sukker og raffineret sukker – så nul slik, kage, hvidt brød eller fritter. Alt der skyder blodsukkeret i vejret og kan være med til at fremme inflammation er no-go. Derfor er det også en god idé at undgå koffein, der heller ikke er det bedste for vores nervesystem. Mættet fedt, f.eks. animalsk fedt og mælkeprodukter, skal man spare på, og det er bedst helt at undgå margarine, der er rigt på omega-6 fedtsyrer og transfedtsyrer. Hvilket vi i øvrigt får 15-20 gange for meget af, og som øger inflammation.
Anti-inflammatorisk kost tæller meget af det sunde, som vi i forvejen kender, men især gurkemeje og ingefær nedkæmper effektivt inflammation. Spis også masser af grøntsager – og gerne meget bladgrønt med dybe grønne farver som grønkål, spinat og broccoli. Olier som omega 3 og 9 er også superfood for hjernen, så laks og makrel eller tilskud af omega 3 fra fiske, krill- eller hørfrøolie er med til at styrke hjernecellernes regenerering. Omega 9 finder du i bl.a. mandler, avocado og sesamfrø, så det er også bare med at guffe her.
Tip: Hvis du selv bruger hørfrø i madlavningen, så knus dem gerne inden – ellers farer de bare igennem systemet.
Du skal selvfølgelig også kunne forkæle dig selv lidt, og du kan godt spise lidt frugt eller chokolade med 80%. Bare vælg frugt med lavt glykæmisk indeks (udtryk for hvor meget blodsukkeret stiger), det kan være pære, æbler, kirsebær og grapefrugt, hvor f.eks. bananer, ananas og dadler skyder for meget gang i blodsukkeret. Med hjernerystelse vil vi gerne prøve at holde blodsukkeret stabilt, og selvom det kræver noget disciplin, kan man til gengæld mærke en betydelig forskel.
Ved hjernerystelse bliver hjernevævet ekstra skadet af de frie radikaler. Disse opstår ved omsætning af ilten i vævene og angriber cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne, hvor cellernes energimolekyler dannes.
Derfor er der godt med ekstra antioxidanter, der modvirker de frie radikaler og beskytter vores celler. Det drejer sig om:
Magnesium er også super vigtigt, da man ved hjernerystelse kan tabe 2-4 gange så meget magnesium som ellers pga. inflammationen i kroppen.
Samt de vigtige bioflavonoider i frugt, grønt og te, herunder grøn te og rød te, der også er rig å C-vitamin. B-vitaminerne spiller også en stor rolle for nervevævet, og derfor kan et vitamin B-kompleks også være en god kriger at have med på holdet.
Tarmen er også vigtig at holde ved lige, da den udskiller mange giftstoffer og hormoner, så mælkesyrebakterier for probiotika, der tilfører flere gode tarmbakterier og fermenterede fødevarer som surkål, kimchi og kombucha for præbiotika, der forbedrer miljøet i tarmen for de gode bakterier – vi skal bruge begge!
Læs eller genlæs:Kefir og Kombucha – De to magiske K’er
Jeg vil også komme med et part 2 indlæg med et mere psykisk fokus og flere tips og tricks <3
Kærligst
N
For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.
Mit navn er Nelle Noell. Jeg er 34 årig kvinde, bosat i Købehavn. Sideløbende med blog og instagram, arbejder jeg som holistisk samtaleterapeut for private samt i det offentlige, hvor jeg har klienter og også laver workshops. Foruden at være en ildsjæl der altid har gang i 100 projekter af gangen :0)
Min søster døjer også med en hjernerystelse pt., har du nogen evidens for det med sukker? Mig bekendt er en hjernerystelse da ikke noget inflammatorisk?