Hurtig, cremet og nem Daal

Hvis du gerne vil spise noget varmt, der gør dig mæt, er sundt, vegansk og nemt at lave er denne ret det helt rigtige. Her er opskriften på en hurtig og nem Daal (eller Dahl).
Der er ikke mange retter jeg ville vælge over en god og nem Daal, det er lidt en af mine yndlingsretter, fordi den findes I utallige variationer og jeg alligevel aldrig har smagt en dårlig Daal.
Specielt her til efterår/vinter er det højsæson for Daal – I hvert fald for mit vedkomme. Jeg laver gerne en portion til 4 så jeg kan gemme eller fryse resten ned til senere.
Sammenlagt vil jeg tro det tager omkring 50 min, at lave en hurtig og nem Daal til 4 Personer –
Du skal bruge:
3 hvidløgsfed skåret fint
1 spl frisk ingefær fintrevet
3 spk olivenolie (eller Gee)
3 tsk Karry
2 spsk spidskommen
1 spsk kanel
1 spsk coriander
1 spsk kardemomme
1 tsk chiliflager
1 pakke madlavningsfløde soya/havrefløde
2 dåser flåede tomater
200 g røde linser
Læs også: Veganer, vegetar eller kødfri dage?
Snit ingefær, hvidløg og steg det i en gryde med olivenolie (eller Gee(ikke vegansk)). Tilsæt resten af krydderierne og skyl 200 g røde linser, hvorefter du tilføjer dem til gryden.
Bland alle ingredienserne godt sammen i gryden og tilsæt herefter 2 dåser flåede tomater. Sæt det hele på lavt blus i 35 minutter under låg, husk at rør i gryden en gang imellem.
Når de 35 minutter er gået tilsætter du enten ½ af din fløde eller den hele og rør det hele godt sammen til en cremet konsistens. Lad det simre i 5 minutter, under låg.
Således har du en velsmagende og nem Daal til 4 personer. Pynt evt din Daal med koriander, Chilli eller resten af din fløde på toppen.
Det er virkelig den nemmeste ret nogensinde, tager maks. 10 minutter at forberede og resten af tiden står din Daal og simrer. Specielt i travle eller trætte perioder er det en nem og sund ret at fryse op og varme -Velbekomme ☺
Kærligst
N
Ingen kommentarer endnu