Opskrift på cremet cashewmælk og yoghurt

Nu er det ingen hemmelighed at vi herhjemme ikke er super meget med på Beatet, når det handler om veganske alternativer. Derfor har jeg siden jeg blev pescetarian for cirka et år siden, eksperimenteret en del på området og fundet mine egne opskrifter. Her får du en nem opskrift på cashewmælk og yoghurt Noget der især har fanget min opmærksom er cashewmælk, Hvorfor? Fordi det smager genialt, er super sundt og et godt alternativ til dem der ikke drikker mælk!
Jaja.. Jeg ved godt man kan købe ris, havre, mandel og soyamælk, i næsten alle, supermarkeder. MEN alle er tilsat fortykningsmidler og konservering for at skabe holdbarhed og det vil jeg godt undgå. Derfor har jeg øvet og øvet for at finde den helt rigtige konsistens og smag indenfor mælkeerstatninger.
Læs også opskriften på: Nem, hurtig og vegansk koldskål
I min cashew-process, blev jeg også nysgerrig på hvordan cashewyoghurt kunne laves og har derfor også lige tilføjet en sådan opskrift 😉
Cashewmælk
- Sæt 1,5 dl. cashewnødder dækket med vand, i køleskabet natten over.
- Blend Cashewnødderne godt igennem, med 2 liter frisk vand dagen efter. Tilsæt evt lidt salt og vaniljepulver for at krydre smagen. Blend til der næsten ikke er rester tilbage fra nødderne.
- Si mælken fra pulpen og VUPTI så er der cashewmælk.
Cashewyoghurt
- Gentag step 1
- Hæld vandet fra og tilsæt 3,5 dl. Rent vand, 3 spk Chiafrø og vaniljepulver afhængig af hvor sødt du vil have yoghurten.
- Blend det hele godt igennem og lad det stå 15-20 minutter, før det får en mere fast konsistens.
- Så er der frisk cashewyoghurt!
Du kan med fordel også blende begge opskrifter med dadler, hvis du ønsker det skal smage mere sødt.
Holder ca. 4 dage i køleskabet. God fornøjelse 🙂
Dulletip: Samme opskrift kan med fordel bruges med mandler eller andre nødder :0)
Kærligst
N
Ingen kommentarer endnu