Hyldest til franske produkter.

Budget venligt beauty

Det er midt November, med få dage til December – fyldt med juleindkøb, ønskelister og en masse gaveræs. Nogen elsker julen og andre hader den. Personligt er jeg ikke fan, mest fordi min konto altid ender i et kæmpe STORT minus.. Hvert år…

Jeg er imponeret over de mennesker der har en separat konto, hvor de hele året sætter penge ind til fødselsdage og juleaften. Ikke som i en budget konto, men en rigtig ” gavekonto”  IMPONERENDE.

Det bliver nok aldrig mig, jeg ville slet ikke kunne styre en sådan konto. Med det samme en af mine konti er over 2000 kr. i plus (inklusiv min budget: Undskyld kære bankmand) ringer nogle shoppe-alarm-klokker i mit hoved og jeg mangler pludselig alt! Hvad som helst! Er både løber tør for mascara, tøj og mad. Jeg er derfor YDERST nødsaget til at få shoppet – med det samme og selvfølgelig så jeg har LIDT ekstra på ” lager”, du ved, til andre udsultede dage…

Nej.. Du behøver ikke undre dig, min økonomi er yderst velfungerende og jeg er enormt voksen og ansvarlig hvad angår mine penge.. enormt .. Ingen tvivl der.. 😉

Og i år har jeg været ekstra ansvarlig og lavet en lille tester over budgetvenlige produkter. Altså de fleste af produkterne har jeg købt… Med et lille minus på kontoen.. Men altså det går til et godt formål, jeg hjælper og informerer jo jer læsere derude.. Så.. man kan jo sagtens kalde det for en slags velgørenhedsarbejde.. Det er jeg sikker på!

Nok om mig!.. Produkterne herunder er alle ret gode, i den billige ende af beauty produkter og derfor også et super godt alternativ til den studerendes SU eller den lille gave til veninden.

Alle de gaveønsker jeg får i år, bliver i hvertfald skiftet ud med en af de her… Ønsker du dig en køkkenkniv? Se her du får en BB cream. Glædelig jul Morfar!

Budget

Good to Glow Highlight i farven – Soho.  Er en super anvendelig cremet og transparent highlight. Den har en lækker gylden brun glød, er naturlig på huden, uden at lægge sig i linjer eller sætte sig som et reflekterende diskolys. Personligt bruger jeg den under brynet, over læben og lidt på det øverste af kindbenene under øjet, også rigtig fin at blande i bodylotion. 70 kr. Findes i 3 farver “soho” er uden tvivl den mest anvendelige!

Maybelline Eye Brow St. Drama er uanset økonomiske midler den øjenbryns mascara jeg altid vender tilbage til. Den klumber ikke, er nem at bruge, farver brynene med en kold brun farve og holder som den skal. Virkelig god og så til et sølle beløb af 80 kr. Findes i 2 farver: medium brown og dark brown – jeg bruger den sidste.

Processed with VSCOcam with hb2 preset

Rimmel Mascara ScandalEyes Lycra Flex. Meget fancy og langt navn, det der i virkeligheden står er: volume givende og flexibel mascara du kan opbygge flere gange i løbet af dagen, uden at den udtørre og klumper. Rigtig god! 90 kr. Værsgo!

Processed with VSCOcam with hb2 preset

Sally Hansen Miracle gel 440 Dig Fig. Hvis du ikke allerede kender “miracle gels” er det en ny måde at tænke gellak på. Det er en langtidsholdbar neglelak – gel der virker uden UV – lys og kan fjernes med almindelig neglelakfjerner. Findes i 31 farver og ifølge Sally Hansens website holder de i optil 14 dage med en Miracle Gel top coat ovenpå. For mig holder de maks en uge, men det er også meget mere end de fleste lakker. Farven ” Dig Fig” er en 70’er inspireret dyb rød farve, absolut yndlings. 120 kr. pr. stk.

BB Cream All In One Spf12 – IsaDora. Virkelig fin BB creme, den findes i fire forskellige farver, har en gullig undertone, så den passer de fleste Skandinaviske hudtoner. Giver en super fin glow, massere fugt og skjuler ujævnhedder på huden uden at dække. Plus det, har de tilført Spf 12 og givet den en primer effekt så den holder hele dagen, WIN!! Jeg har  bemærket at Svenskerne næsten ikke kan få armene ned over IsaDoras produkter, men vi herhjemme ikke helt er gået med på bølgen endnu – hvilket virkelig er en skam, det er rigtig gode produkter til forholdsvis billige penge. Denne bb creme kan købes i Magasin til omkring 129 kr. Kan desværre ikke linke til siden da Magasin endnu ikke har lagt den op, men har selv købt den der, så ved at de har den. 🙂

Dulletip:

H&M starter udsalg fra d. 27 December, til dem der gerne vil forkæle sig selv efter 20 kg. julemad og stress med indkøb. Just Sayin’ 😉 God fornøjelse

Kærligst

N

1 kommentar

  • […] og gør det lige igen. Browdrama fra Maybelline er genial, du kan læse mere om den her ” Budget venlig beauty ” og er du interesseret i sidste måneds “Oldie but goodie” er den her: Oldie But […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Hyldest til franske produkter.