DIY BUDGET BEAUTY, DIREKTE FRA KØKKENET!

Januar er for de fleste en BARSK måned at komme igennem. Det er koldt udenfor, gråt og pengepungen er tom efter julegaveræs og januarudsalg!
Derfor tænkte jeg at et nemt, billigt og lækkert budget tip til en lækker ansigtsmaske og body scrub ville skabe glæde – det håber jeg i hvert fald 🙂
Selv er jeg blevet ret glad for disse to DIY tips! Som samlet set kun består af fire ingredienser, du formentlig allerede har i køkkenet – nemmere kunne det næsten ikke blive! Det tager maks. 10 min at mikse det hele og WOLA så er det tid til selvforkælelse!
Ansigtsmaske:
Juice fra en ½ Rød Grape – Fyldt med antioxidanter, vitaminer og mineraler der virker opkvikkende og ”detox’er” huden.
½ Kop Kogt Havregryn – Grov havre er ligesom grape også fyldt med vitaminer og antioxidanter der virker rensende og antiinflammatorisk.
½ kop fed Mælk – En Økologisk sød mælk indeholder mælkesyre der har en eksfolierende- og blødgørende virkning på huden.
Miks det hele og lad masken sidde på huden i 15 minutter.
Body Scrub:
½ kop Sukker (eller kaffegrums) – eksfolier de døde hudceller og efterlader huden blød.
Olivenolie – Plejer, blødgør og beskytter.
Juice fra ½ Grape – se ovenover 🙂
Dulletip: Du kan tilsætte flydende honning for en mere plejende, ophelende og beroligende maske.
Kærligst
N
Ejj, det må jeg prøve!
Min hud er brudt helt ud med “indvendige” bumser på kæbelinjen, knopper på kinderne og eksemlignende tilstand på hagen 🙁
Det er ikke noget, jeg har prøvet før, så jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op med det!
Det er bare øv, når ens hud ikke vil samarbejde!!