Hvad er en krop egentlig?

Elsker du dig selv i dit forhold?

elsker du dig selv parforhold

I et parforhold kommer der hurtigt fokus på den anden, på din partner. Forhåbentlig elsker du din partner, og det kommer der hurtigt meget fokus på. Men elsker du dig selv sammen med din partner? Det er måske endnu vigtigere.

 

Det handler måske i virkeligheden ikke om du elsker din partner – for det må være hele incitamentet for, at I er sammen. Hvis du ikke længere har kærlighedsfølelser, vil parforholdet på sigt gå i opløsning alligevel. En helt anden – og måske mere skjult grund – til knas i parforholdet, er dit forhold til dig selv inden for dets rammer.

 

Kan du lide den person du er, når I er sammen? Får din partner det bedste frem i dig? Glemmer du at være analytisk og kritisk over for dig selv i din partners samvær, fordi du kan være DIG? Det skal du spørge dig selv om noget oftere. For hvis du er glad for dig i selv i dit forhold, er dit forhold et langt skridt på vejen til at være holdbart.

Måske det her er for dig?Holistiske Mentor Sessioner

Der kan selvfølgelig komme perioder, hvor du kommer til at gå på kompromis med dig selv for forholdets skyld, og det er også en del af det, at være i et parforhold. Men hvis du grundlæggende føler, at du skal tænke meget over dit nærvær, være analytisk og overvejende over for dig selv, og alt for tit fravælger dine egne lyster og behov for din partners skyld, ja så er det noget rod.

 

Du kan måske ikke selv se det – det kræver nemlig på den ene side både at være ultra selvbevidst og samtidig bare være til stede uden at skænke sin adfærd en tanke. Det er på den måde et paradoks, og det kræver øvelse at mærke efter. Men næste gang du tænker over dit forhold og over, om du er sammen med den rigtige – så spørg dig selv: elsker jeg mig i mit forhold?

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

2 kommentarer

  • Det er en virkelig god pointe, som du alt for fint beskriver her. Jeg er selv ved at skrive et indlæg om noget af det samme og kan godt relatere til det du skriver.

    Jeg tror også, som du beskriver det, at man tit godt kan have en tendens til at lade sit pleaser-gen overtage og i samme ombæring lade genet have fokus udad i stedet for indad. Og dermed glemme sig selv til fordel for sin partner.

    Super vigtigt emne og godt skriv! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Hvad er en krop egentlig?