Tips til Yogatøj, træningsvideoer og alt andet udstyr

Simple living og KonMari metoden,

simple living KonMari metoden,Jeg har tidligere skrevet om slow living, hvor fokus er på at sætte tempoet ned og give dig selv lov til det. Alt går så hurtigt, og det er okay at sætte ambitionsniveauet ned en gang i mellem. Simple living er en god kompagnon, for her handler det om at simplificere din hverdag.

  

Simple living: Flyder det hist og her i hjemmet? Gør bunkerne af usorterede papirer dig egentlig mere stresset, end du tror? Rod er ikke kun fysisk – det er også psykisk. Hvis det flyder i hjemmet, vil du højst sandsynligt også føle, at det flyder i hovedet. Du skubber det muligvis væk, men det ligger stadig arkiveret på øverste etage.

 

Vi har så travlt, og tingene har det med at hobe sig op. To-do-listen bliver længere og længere og simple living virker måske uopnåeligt. Men det handler om at skære ind til benet og få ryddet op og ud. Mange af jer har måske hørt om oprydningseksperten Marie Kondo og KonMari metoden, som er en oprydningsteknik, der får dig til at tage stilling til dine ejendele. Hvis tingen ikke giver dig en positiv følelse, når du holder den i hånden, så er det på tide at skille sig af med den. Og her er det vigtigt at takke tingen for sin service. Det er dermed ikke direkte simple living, og det er heller ikke minimalisme, men gennem metoden kan du blive mere bevidst om dine ejendele. Hvorfor ejer du denne ting? Er den/det overhovedet noget du bruger og værdsætter?

Læs eller genlæs: Slow living; lær at blive langsom

Simple living handler egentlig om at gøre det enklere for dig selv. Hvorfor have 5 sorte højhalsede sweatre, hvis du kun går med den ene? Hvorfor blive ved med at gemme de dyre jeans, når de bare ikke sidder godt? Og hvorfor have tusind køkkenting, som du aldrig griber efter?

 

Vi har en idé om, at vi har ’brug’ for en masse forskellige ting, fordi firmaerne er gode til at opfinde behov, så de kan sælge mere. Men det er kun dig, der ved, hvad du behøver. Vi har det med at køre på autopilot og ikke tænke så meget over vores køb. Men alt det, som vi tager med os hjem, bliver en del af vores hverdag og integreres i vores liv. At få ryddet ud i papirbunkerne, finde en plads til alt i dit hjem og tænke over dine køb – er det behov, autopilot, marketing eller dig, der styrer? Det kan virkelig hjælpe med at simplificere og skabe vej ind til simple living.

 

Og samtidig rydde op i den mentale to-do-liste. Er det så vigtigt, at køleskabet bliver tørret af i denne uge, som i forvejen er presset? Vi har det med at lægge ekstra pres på os selv, når vi i forvejen har travlt. Men prøv at prioritere dine opgaver og vurdere, hvad der er vigtigt her og nu. Og hvis det vigtige her og nu er en lur, så tag den lur! Vi har et aldeles fintfølende navigationssystem inde i os, mange af os glemmer bare at lytte.

Man kan ikke konvertere til simple living over en nat, det er en proces. Men vigtigst af alt er det en tankegang. Det handler ikke om at springe over, hvor gærdet er lavest – det handler om at gøre tingene mere ukomplicerede og simplere for dig selv.

 

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Tips til Yogatøj, træningsvideoer og alt andet udstyr