Hvordan undgår du, følelsen af forfald?

Genbrug, shop med god samvittighed – Vesterbro

vesterbro bæredygtighed genbrugGør overforbrug til genbrug. Shop med god samvittighed! – En guide til en grøn og bæredygtig garderobe

 

Vesterbro edition

Vesterbro har helt sikkert mange små finurlige specialbutikker at byde på, og hvis vi taler genbrug, får I her tre, som vi ikke kommer udenom. Generelt er det rart at lære sit lokalområde at kende, og det kan nogle gange være svært at lokalisere genbrugsbutikker, hvis man ikke har lavet researcharbejdet på forhånd.

 

Den første genbrugsbutik bugner af fest og farver! Et kig på vinduesudstillingen kan måske skræmme nogle, men man skal ikke tage fejl. Der er noget for enhver, hvis man først begynder at gå på opdagelse. Det er vintagebutikken PRAG, der ligger på Vesterbrogade 98A. Selvom den rummer et stort udvalg, så er tøjet overskueligt delt op i kategorier. Du kan både finde et helt casuallook bestående af jeans og en oversized strik eller gå all ind på et farverigt og feminint look med kjoler og nederdele i alverdens print.

Læs også: Shop med god samvittighed! – En guide til en grøn og bæredygtig garderobe 

Den næste butik, jeg vil anbefale, er faktisk Røde Kors på Istedgade 69. Selvom det er en ”klassisk” genbrug, så har den meget at byde på, og kundeanmeldelserne taler for sig selv. Den er lidt anderledes, og selvfølgelig varierer udvalget, men hvis man bor i nabolaget, kan man med fordel besøge den af og til. Man kan bare lige droppe ind og tjekke, om der er noget af det, man står og mangler.

Den sidste butik i denne omgang er Second Society på Enghavevej 62. De har et mere luksuriøst sortiment af second hand og vintage tøj. Det er en virkelig fin butik, og deres sektion til mænd er også god – hvilket kan være svært at finde i genbrugsverdenen! Tøjet bliver nøje udvalgt og her kan du finde nogle rigtig gode items, der holder og bidrager til en solid garderobe – om du søger basis eller alternative pieces.

 

Genbrugs Tip: Når du shopper second hand, er det en rigtig god idé at have en vision for, hvad du er på udkig efter. Hvad mangler du i garderoben? Hvilket item står du ofte og ønsker, at du havde? Du kan faktisk også sagtens kigge i magasiner og på webshops for at få inspiration. Hvis du ser en fantastisk sennepsfarvet kjole, som du forelsker dig i, kan du gå på jagt efter noget lignende i genbrugens verden. Og så skal man måske gå lidt på kompromis, men man sparer helt sikkert en portion penge og lidt på samvittighedskontoen også.

 

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Hvordan undgår du, følelsen af forfald?