Håndanalysen fra helvede

Shop med god samvittighed! – En guide til en grøn og bæredygtig garderobe 

 

bæredygtig bæredygtige tips 

Bæredygtig, miljøvenlig og zero-waste er buzzwords fra den grønne bølge, som for alvor skyller ind over os i kølvandet på den vildeste sommer med tårnhøje temperaturer.

Vi bliver konstant mindet om at rette fokus mod klimaets og klodens skrantende tilstand, og selvom vores opgave som individer kan virke uoverskuelig, så er der meget, vi kan gøre. Og der er så meget mere end at spise mindre kød, slukke lyset og tage cyklen. Vores shoppevaner har mindst lige så meget at sige og secondhand er vejen frem.

 

Det kan være meget skræmmende at ændre vaner. Især de vaner som vi nyder godt af. Efteråret trækker os inden døre, og en søndag på sofaen med en kop te og lidt online-shopping lyder da også fristende. Sæsonen skifter og mange af os kan godt lide at forny garderoben lidt – og så er Black Friday og juleshopperiet også lige om hjørnet. Mange fristelser der kan få os til at hive kortet frem og klikke nyt hjem.

 

Det er bare sådan, at tekstilindustrien er på top 5 over de mest miljø- og klimaskadelige industrier. Der produceres meget mere, end vi har behov for, og vi køber også meget mere, end vi egentlig kan nå at få brugt til fulde. Hvor mange har ikke prøvet at have et item hængende i skabet, som der stadig er tag på?

 

Især for de store kæder, der udkommer med nye kollektioner hele tiden, er der rigtig meget spild. Så meget at en hel del tøj bliver brændt uden nogensinde at blive brugt. Konventionel tøjproduktion kræver land, vand og en hel del kemikalier, der er skadelige for både jorden og de mennesker, der producerer tøjet. Mange arbejder også under forfærdelige vilkår, og det er dem, der betaler prisen for at vi kan købe en t-shirt til 79 kr. Måske er det sat lidt på spidsen, men det er desværre virkeligheden..

 

Som shoppere kan vi gøre rigtig meget. Vi kan være kritiske og undersøge brands værdier, inden vi vælger at støtte dem med vores penge. Om vi skal have flere grønne brands, er jo egentlig op til os som forbrugere, fordi markedet styres af udbud og efterspørgsmål. Og hvis vi lægger vores penge der, hvor produktionen er bæredygtig, så bliver der til sidst nødt til at ske ændringer i den konventionelle tøjindustri – selvom det selvfølgelig er langsigtet.

 

En anden ting vi kan gøre, og som må toppe på bæredygtighedsskalaen, er at købe genbrug! Det er der mange fordele ved: Tøjspild mindskes, efterspørgslen og dermed produktionen mindskes og så er der som bonus rigtig mange penge at spare, når man går på jagt efter genbrugsguld.

 

Det store spørgsmål er så bare: Hvor finder man godt genbrugstøj? Der er de gængse loppemarkeder, der er apps som Trendsales og Tradono og genbrugskoncepter som eksempelvis The Organic Club og Veras. Men som en ekstra og mere grundig hjælp, vil der de næste par uger komme en guide, hvor du kan få inspiration til at shoppe genbrug i dit lokalområde. Der vil altså komme guides til Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg/Valby og Indre by. Jeg håber, at det kan skabe nysgerrighed og inspiration til at shoppe bæredygtigt – om ikke andet bare i ny og næ.

 

Læs også: Bæredygtig skønhed

Der vil også komme flere tips i forhold til, hvordan man udvælger de rigtige items og sammensætter en bæredygtig garderobe. Det kan også være svært med størrelser osv., men jeg vil klæde jer godt på til at gøre shopperiet mere grønt og måske gøre overforbruget til genbrug. The Organic Club har blandt andet delt, at hvis 1 million kvinder købte deres næste stykke tøj secondhand, ville vi spare kloden for 6 millioner kg carbon forurening i atmosfæren. Det er da et vildt regnestykke.

 

Så stay tuned!

 

Bonustip: Når du køber genbrug, får du samtidig skabt en helt unik garderobe. Det kommer til at handle om, hvad DU kan lide af tøj. Det bliver ikke dikteret af magasiner og vinduesudstillinger. Du kan gå efter det, der klæder dig, og med tiden får du skabt en garderobe, hvor du kan lide alt. Altså: Vink farvel til tøjkriserne!

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

2 kommentarer

  • Jeg har været ‘fattig’ i så mange år, at jeg aldrig rigtig havde råd til andet – nu hvor jeg har råd, har jeg heldigvis ikke sluppet den vane. For der findes så meget fint derude, som savner et nyt hjem (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er du bare sej 🙂 Det kan være enormt svært omvendt, hvis man har pengene, og bruge tid på at søge efter godterne 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Håndanalysen fra helvede