Vejen ud af et destruktivt mønster i livet..

I går aftes oplevede jeg et genkendeligt og destruktivt mønster. Et mønster jeg har oplevet, givet kærlighed og været vidne til trillioner af gange i mit liv.

Et mønster bundet sammen med en følelse af forfald indeni. Af afmagt. Usikkerhed. Hjertesorg og angst.

Jeg kender dette mønster til døde og har arbejdet med det,  mere end noget andet i mit liv. Specielt de sidste 8 måneder, hvilket har resulteret i at det var blevet mindre og jeg næsten troede det var godt som væk.

Men så slog det mig. Igen. Som en storm der første mig ind i et loop af magtesløshed og skam over ikke at være videre.

Efter en nat, morgen, formiddag og eftermiddag i fosterstilling, måtte jeg gøre noget andet. Jeg måtte ud af mine tårer og gøre noget nyt. Noget andet, der var et lille spir af håb, så jeg slog til.

Så jeg mødte op, helt alene og uvidende om hvad de næste timer ville bringe. I et rum med 12 andre sjæle. I en dyb meditation med Jesper Westmark

Den første time “downloadede” jeg en masse beskeder og budskaber jeg havde ventet på (tak). Den anden time begyndte min krop at gøre ondt. Fra min lænd til mit solar plexus der udviklede sig til spasmer i mit knæ og højre øje, hvorefter hele mit ansigt og nakke gik helt og aldeles i spasmer, fuldstændig ukontrolleret. Det føltes som et stadie mellem overgivelse og angst. Heldigvis kunne jeg mærke, at jeg ikke sad alene med det, foruden de andre sjæle i rummet følte jeg et stærkt nærvær fra Jesper. Hvilket gjorde mig mere tryg.

Da meditationen stoppede og mine spasmer forsvandt, forklarede Jesper mig hvad der var sket. At det var energi udladninger – kroppens måde at give slip på.

“Hvis vi skal igennem et mønster/følelse skal vi tilbage af samme vej det kom fra. Altså tilbage til det der gjorde ondt, før kroppen kan frigive energien”.

Læs eller genlæs: Når kærligheden ikke er nok

Hmmm.. Den sætning har jeg kørt igennem mine tanker om og om igen, det giver rigtig god mening, måske også for dig?

Jesper afsluttede med at sige det var modigt af mig at give slip, hvilket førte os til en kort snak om sårbarhed.

Sårbarheden er noget af det mest angstprovokerende jeg ved. At være sårbar i kærlighed er jeg ærlig talt ikke sikker på, at jeg er modig nok til. Selvom jeg håber mit mod snart vinder over mig<3

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.