Kan du tage imod?

Top 3 favoritter fra Tarte

 tarte makeup favoritter

Tarte er et af de mærker, som vi alt for længe har hørt lovprisninger om uden at kunne få fat i det. Den tid er heldigvis ovre, og du kan nu finde Tarte i Danmark. De er kendt for deres brug af amazonian clay, ler fra Amazonas, hvilket gør, at mange af deres produkter holder rigtig godt. Her kommer mine favoritter:

 

Amazonian Clay 12-hour blush i farven Blissful, 255 kr.

Denne blush giver det fineste rødmende look, som stadig er naturligt. Den er ikke så pink, så det bliver tydeligt, at du har blush på. Den holder desuden virkelig godt, og farven fortager sig næsten ikke i løbet af dagen. Hvis du skal se frisk ud dagen lang uden touch-ups, er den her en kæmpe hjælp. Her op til sommer er det også fint med lidt blush henover næseryggen og på æblet af kinderne, og med en mere nedtonet farve, kan man uden problemer skabe det look.

 

Amazonian Clay 12-hour foundation, 325 kr.

 Denne foundation dækker rigtig godt. Den er nærmest fuldt dækkende men uden den lukkede fornemmelse på huden. Formlen er åndbar og holder huden i balance i løbet af dagen. Den er egentlig mat og oliefri, men selv min tørre hud trives med den. Den giver et ensartet look uden at gøre ansigtet flat, så det er virkelig en god foundation. Endelig et mat finish, der ikke udtørrer huden. Cadeau til Tarte!

 

Læs eller genlæs: Kora favoritter

Creaseless Under Eye Concealer, 230 kr.

Denne concealer lever godt op til sit navn – den er vandfast, virkelig holdbar med rigtig god dækning og stadig cremet i konsistensen. Den giver fugt samtidig, så den er god til under øjnene eller tørre pletter på huden – for eksempel efter en genstridig bums. Den er desuden beriget med maracuja, der er rig på vitamin C, men det er trods alt makeup, og man skal hellere fokusere på plejende ingredienser i sin hudpleje – men det er helt klart et plus.

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Kan du tage imod?