Top 3 favoritter fra Tarte

Husker du det mest basale?

selvkærlighed tid til dig selv

 

Det mest basale er vel at passe på dig selv. Selvkærlighed. For hvis du ikke gør netop det, kan du ikke være der for andre. I hvert fald ikke i det lange løb. Det kan virke en smule unaturligt, men husker du at stoppe op og spørge dig selv, hvordan du egentlig har det?

 

Hverdagen går, rutinen ruller, er det allerede sommer igen? Føler du, at livet passerer? Kan du huske sidste gang, du var til stede? Sådan rigtigt til stede i nuet uden nogen to-do-liste eller andet i hovedet. Vi er hele tiden et skridt foran, for det bliver vi trænet i. Men det stjæler noget af det dyrebareste vi har; tid.

Læs eller genlæs:Er dine bekendskaber nærende eller drænende for dig?

Det stjæler tid, når vi ikke kan være i nuet og nyde det selskab eller den aftale vi er til. Når vi dividerer dagen ned i timer og minutter. ”Så bruger jeg lige to timer på det, en time og et kvarter på dit og halvanden time på dat”. Det er altså ikke sundt. Det kan være nødvendigt i pressede perioder, og det kan selvfølgelig også være nødvendigt på arbejdet. Men i dit private liv burde du altså ikke have behov for en skemalagt dag med 32 ting, som du skal på bestemte tidspunkter.

 

Aftaler med familie, veninder og venner er dejligt – og det er også vigtigt at holde vores nærende relationer ved lige. Men måske du skulle huske dig selv og din selvkærlighed. Sætte en weekend af i ny og næ, hvor du ingen planer har. Hvor du bare kan gøre lige præcis det, som du har lyst til – eller I har lyst til som familie.

Hvis du er nået til et punkt, hvor du nærmest ikke føler, at du har tid til at stoppe op og mærke efter i dig selv, så kan du være sikker på, at du trænger til noget selvkærlighed. Det behøver ikke være den helt store tur i spa eller en get-away. Det kan også bare være en tur i skoven, en udflugt til vandet, en gåtur med din favorit podcast i ørene eller en time, hvor du kan give helt slip og tale ved en session hos mig.. Du kan også dedikere en hel dag til din hobby, om det så er at bage i køkkenet, studere frimærker eller male keramik.

 

Husk at mærk efter hvad DU har lyst til.

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Top 3 favoritter fra Tarte