Hvorfor vil du være sexolog?

Er du ensom eller blot alene?

er du alene eller ensom

Egoisme er ikke nødvendigvis godt. Men det er bestemt heller ikke skidt. Det er vigtigt at være egoistisk, så længe man er det i kærlighed. Kærlighed til sig selv er mindst lige så vigtigt som til ens omgivelser. For på den måde får du tanket op på kontoen, så du kan dele ud af din kærlighed og energi.

 

Kender du følelsen af, at noget er off? Du kan ikke sætte ord på, hvad der præcis er galt, men du føler dig frakoblet og ikke nærværende. Det kan være fordi, du bruger dit krudt på din omverden og ikke dig selv. Selskab er dejligt, og det kan virke løfte humøret at være sammen med de mennesker, som du holder af. Fest, caféhygge og gåture er skønt, men hvis du fylder al din fritid ud med aftaler, så glemmer du at bruge tid på den vigtigste person i dit liv – nemlig dig selv.

 

Vi kan have travlt med at please mennesker omkring hos – sige ja til ting, som vi måske ikke har lyst til. Det dræner os for energi og skaber en negativ atmosfære, som kan være svær at komme ud af. Det er vigtigt at lytte og mærke efter, når du bestemmer dig for, hvad og hvem du vil bruge tid på. Det er klart, at vi nogle gange må sige ja til noget for andres skyld, men når du faktisk har valget, så lad være med at køre på autopilot og lær at sige nej, hvis du i virkeligheden ikke har lyst.

Læs eller genlæs: Er du styret af din usikkerhed?

Vi har talt så meget om FOMO – fear of missing out, men der er endelig kommet en modbølge med JOMO – joy of missing out, og det har vi brug for. Vi har brug for at lære, hvordan vi nyder vores eget selskab og en dag eller aften med os selv.

 

Du skal leve med dig selv hele dit liv, så det er vigtigt, at du lærer at være i kontakt med dig selv og nyde dit eget selskab. Og så kan du sagtens gå på café eller gå en tur alene – at være ude blandt mennesker med sig selv er vildt livsbekræftende, og så kræver det ikke noget af dig, andet end mod.

 

På den måde er egoisme misforstået, fordi det er vigtigt ikke at have behov for andres selskab hele tiden. For når du så er alene en fredag aften, vil du ikke føle dig tilpas. Du vil føle dig ensom og desperat efter en aftale. Men det er vigtigt at skelne mellem at være ensom og være aleneAt være alene er en vigtig disciplin at lære, og det er især vigtigt ikke at forveksle det med ensomhed, hvis du generelt er et livligt og socialt væsen, der bare trænger til lidt tid med dig selv.

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Hvorfor vil du være sexolog?