Husker du din kropspleje?

Et nemt tip til at spise flere grøntsager

grøntsagssmoothie mere grønt

De fleste af os er med på, at vi skal have masser af grønt. Grove grønsager og bladgrønt gør bare noget godt for maskineriet, men nogle dage går det bare lidt hurtigt. Grød til morgen, frokost on the go og måske et par rubbere til aftensmad.

Pludselig har man ikke fået så meget grønt, og man har ikke orket at bikse en grønkålssalat med avocado, grape, blåbær og honningristede mandler sammen. Hvilket ellers smager ret godt.

Hvad gør man så? Man laver da en grøntsagssmoothie!  Det er måske ikke det, man har mest lyst til, når det er koldt udenfor, men det er en hurtig måde at få noget grønt indenbords. Det kan virke uoverskueligt med en masse opskrifter, som man skal følge på mål, så mit råd er, at man eksperimenterer sig frem. Hvis den ikke bliver lige i skabet, så kom ekstra vand i, så den bliver mere flydende – og så bare ned med den!

Læs eller genlæs: Sund og nem vegansk morgenmad

Du kan med fordel have ingredienser liggende i fryseren, så det er lige til at fyre i blenderen.

En hurtig grøntsagssmoothie kunne se sådan her ud:

 

Vand eller juice (hvis den skal være lidt sødere – brug evt. en frisk appelsin, hvor du bare lige fjerner skallen)

Frossen mango eller ananas

Frosne havtorn

Frossen spinat

Frossen grønkål

Frosne ærter

Frossen broccoli (hvis du er sej, det kan smage en del igennem)

Hvis der også lige skal lidt gode olier i, så kan du komme en skefuld chiafrø eller hampefrø i også.

Citron og ingefær er også altid gode supplementer men er jo ikke lige på frys og kræver lidt tilberedelse.

Der er så meget snak om grøntsagssmoothie og juice, og det er også virkelig utrolig sundt. Men det kan også blive et projekt. Det handler om, at gøre det nemt og overskueligt for dig selv, så du rent faktisk får det gjort.

En grøntsagssmoothie skal selvfølgelig heller ikke være en erstatning for sund og varieret kost, men den kan lette samvittigheden og give kroppen et godt grønt tilskud.

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Husker du din kropspleje?