Vegansk Julelatte

I de her dage kan kulden rigtig mærkes, og de fleste af os drømmer om, at kunne krybe under tæppet i sofaen med en god julefilm. Hvis du er så heldig at kunne det, så har jeg lavet en opskrift på en vegansk julelatte, du kan varme dig på.
Den smager nærmest af flydende risengrød, og alt hvad der emmer af jul. Den er nem at lave, så du kan godt risikere at blive afhængig her i den søde juletid. Mandelmælkens cremede konsistens sammen med alle julekrydderierne er en skøn kombination. Jeg håber, at du vil nyde den ligeså meget som jeg!
Opskriften er til to store kopper
Ingredienser
- 5 dl mandelmælk (du kan lave din egen nøddemælk med denne opskrift:Opskrift på cremet nøddemælk og yoghurt)
- 5 hele nelliker
- 4 hele kardemomme
- 2 stjerneanis
- 1 kanelstang
- 1 tsk. kokossukker
- ½ tsk. vanilje
- ½ tsk. ingefær
Læs eller genlæs: Vegansk morgenmad
Fremgangsmåde
- Kom mandelmælken i en lille gryde sammen med alle krydderierne
- Lad det småsimre i 15 min
- Servér det i et stort glas
- Hvis du har en mælkeskummer, smager det herligt med lidt skummet mandelmælk på toppen
Hvis du er nysgerrig på, hvem jeg er og hvad min baggrund er indenfor mad, kan du læse mere på min instagram: @Madnydelse
Ingen kommentarer endnu