Beauty trends fra fashion week

Som du nok ikke har kunnet undgå at bemærke har den sidste uge været præget af mode, trends og skønhed = fashion week.

Designers Remix
Jeg har været heldig at komme bagom moden, backstage og ind til de lidenskabelige, kreative sjæle der sætter deres individuelle præg på beauty tendenserne for fashion week AW 18.
Tendenser og trends du allerede, så småt, kan implementere i din hår eller makeup rutine netop NU. Jeg har været heldig at tale med Sephora, Mac cosmetics og Sebastian Professionals for at høre deres bud på makeup og hårtrends i 2018:
Tendenserne indenfor makeup bliver fortsat i det skinnende, metalliske look. Med sølv, guld og metalliske, skinnende nuancer og teksturer. Brynene bliver (endnu) mindre optegnet, mere ”naturlige”. Huden nærmest uberørt med de naturlige skønhedsfejl en ikke-redigeret- naturlig-hud besidder, AMEN!
Læberne er også i transformation fra den tørre liquid lipstick vi længe har set til nu, hvor vi går ”Back In Time”, tilbage den ”gamle” traditionelle læbestift du kan skrue op og ned. Dén, som de fleste af os (80-90’er børn) er vokset op med.
Den velkendte monochromatic makeup, hvor læber, øjne og kinder alle er en nuance af samme farve, fortsætter i 2018 og var specielt repræsenteret mange steder på catwalken under fashionweek.
Contour er, som du måske allerede har bemærket, UDE! I hvert fald hvis man lytter til trenden. Personligt tror jeg aldrig helt contour forsvinder, men det bliver i hvert fald markant mindre synligt og ”draping” er i stedet det nye. Highlighting virker til at fortsætte, dog med andre nuancer og mindre markant.
Tendenserne for håret, ifølge hårstylisterne bag Designers Remix showet er præget af 80érnes krøl, på en mere naturlig og anvendelige måde. Med andre ord møder de spraglede 80’er den mere nedtonede og unisex 2018.

Sebastian hair
Håret er krøllet, uden at være højt. Det har et mere lige cut, men stadig med en masse tekstur. Key produkterne til showet og helt sikkert også de to produkter du kommer til at møde mange gange i årets løb er de velkendte dry shampoo og selvfølgelig hårskum!
Jeg håber det gav dig lidt indblik i de kommende og blivende makeup og hårtrends for 2018.
Rigtig god søndag
Kærligst
N
For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.
Ingen kommentarer endnu