Kærlighed til låns

Jeg har altid vidst at dem du møder I livet kun er til låns, ligesom livet selv.

Jeg føler mig bare ikke klar til at give slip endnu, ikke klar til at acceptere at jeg ikke kan låne kærligheden mere.

Den sidste uge har været fyldt med op og nedture. Jeg har grædt, råbt, hadet og sørget. Jeg føler at have været alle følelser igennem den sidste uge (og måned) med.

Følelser af alt og intet. Selvom jeg var den første til at gå, har jeg også været den første til at fortryde og alligevel ikke.

Jeg ved VI ikke længere kunne være et VI, fordi VI er to forskellige steder i livet og selvom VI er på samme spor er VI milevidt fra hinanden. Alligevel gør det ondt.

Hjertet taler sjældent samme sprog som hjernen og netop dét er hvad jeg kæmper med lige nu.

Med at give slip og acceptere situationen. For indeni ville jeg for alt I verden ønske, at omstændighederne var anderledes, at livet var anderledes.

At jeg kunne få lov at beholde kærligheden I mit liv bare LIDT længere.. men det er for sent.

Jeg ved, at de mennesker du møder I livet alle har en gave, et formal, en læring netop til DIG. Når du har lært det du skal, er relationen ikke længere lærerig og I må hver til sit. Det samme er sket mellem os.

 

De sidste tre år har givet mig troen på kærligheden igen, selvom jeg troede det aldrig ville ske.

 

Et klarsyn der ser direkte ind I et menneske og mærke det menneske til fingerspidserne. Selvom det logisk ikke kan ske.

 

At elsker på et andet plan end jeg nogen sinde troede muligt, også selvom relationen ikke var for evigt.

 

At passe på mig selv og ikke altid gøre det der virker nemmest, men det der skader mindst. også når det er sværest.

Jeg er kommet til et sted I livet hvor jeg ikke længere har brug for noget eller nogen til at fylde mig op indeni. Det kan jeg sagtens selv. Jeg har lært at være alene og faktisk elske det.

Jeg har lært at udvikling kræver mod, mod til at lytte og høre hvad sjælen har at sige. At Viljen til at ville er stærkere end alt andet I live og at styrke kommer indefra som en urkraft, altid når du mindst venter det.

Jeg har lært SÅ meget. Ikke kun fordi jeg mødte Theis, men fordi jeg fik ro i livet til at ville mere og tro mere på livet selv. Jeg fik plads til at stå stille, reflektere og være nysgerrig i stedet for at løbe fra det hele.

Jeg har fået så uendelig meget ud af denne kærlighed, at jeg umuligt kan forvente mere.

Håbet havde blot narret mig til at tro, at vores læring var livslang, vores udvikling sammen uendelig og vores kærlighed større end alt andet.

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.