PCO livsstil og alternativ behandling

PCO-livsstil, fertilitets-kur eller bare ny livsstil? Jeg ved ikke helt hvad den rette overskrift på dette indlæg bør være, da det er lidt en sum af det hele. PCO(s)- endometrioses-hormon-ubalancer-og-dårlig-fertilitet-kur/livsstilsændring.
Hvis den overhoved findes?!
Men først, TAK. Tak fra hjertet for jeres vildt søde beskeder efter indlægget om mine sygdomme. Jeg endte med at tude af taknemmelighed det meste af dagen, fordi I bare altid er så omsorgsfulde og kærlige. Det betyder virkelig meget og jeg er taknemmelig for hver og én <3
I dag er part 2 af mit sygdomsforløb, hvor jeg vil dele min alternative ” PCO-livsstil ” jeg er startet på, i stedet for hormonbehandling.
Jeg har nu været på denne “PCO-livsstil” i omtrent en måned, lige siden jeg fik stillet diagnoserne. Det første jeg gjorde efter konsultationen, var at ringe direkte til Carolina, min gode veninde og fantastisk dygtige behandler, for at høre hendes råd.
Hun læser biomedicin og har haft en del kvinder med samme PCO diagnose(r), i konsultation, med rigtig gode slutresultater. Hvorfor hun helt naturligt var den første behandler jeg tænkte på.
Læs også: Jeg er blevet syg
Foruden at være en dygtig behandler er hun selv veganer, hvilket læner sig meget op af min livsstil og vi taler derfor “samme sprog”. Hvilket jeg tror er det vigtigste overhovedet uanset hvilken sygdom man har – at finde hjælp fra ligesindede der deler samme værdier som en selv.
Carolina og jeg var derfor også ret enige om, hvordan det skulle gribes an, og hvilke tre faktorer der var afgørende:
- Kost – primært plantebaseret
- Kosttilskud – balancere hormonsystemet og styrke immunforsvaret
- Ro – ingen stress og positive tanker.
Kosten: plantebaseret, nul sukker, mælkeprodukter, gluten, forarbejdet soya eller koffein. En kost jeg tror de fleste ville synes var svær – inklusiv mig!
Nu er jeg jo I forvejen vegetar, hvorfor veganer ikke er langt fra. Resten har dog uden tvivl været en udfordring, men jeg har indtil videre holdet det 99% minus to stykker chokolade – hvilket jeg faktisk er rimelig stolt af ;0) Det med kosten er bare enormt svært, det kræver tid, planlægning og en enormt selvdisciplin at holde sig fra fristelserne der møder dig 100 gange i løbet af en dag. Specielt hvis man er lidt af en trøstespiser?!
Kosttilskud: Her skal man virkelig spidse ørerne, for kosttilskuddene har været et helt måltid I sig selv, 28 piller dagligt. Carolina satte mig på ret intensiv terapeutisk doser til at starte med, men reguleres (heldigvis) ned hver måned. De fleste kosttilskud er veganske med få undtagelser, der hvor indholdet, i form af dosen, var vigtigere. Her er nogle af de daglige kosttilskud i min nye PCO-livsstil, for at leve mere symptomfrit:
Gurkemeje (som jeg bruger i min golden latte) Du kan læse hvordan HER
Calcium Magnesium Citrat 1:1 m. D-vit. 180 kap
Mælkesyrebakterier: Multidophilus 24 60 kap
De fleste piller, har jeg knækket og smidt ned i min morgen smoothies, så det var overstået fra start. Andre har jeg haft med mig i løbet af dagen, i en lille beholder. Som du måske kan se har jeg været ret selektiv med hvilke brands jeg har brugt. Det er ingen hemmelighed at Vitaviva og Solaray er, hvis du spørger mig, de bedste indenfor danmarks grænser. Derfor er det også dem der er højt repræsenteret her.
Så er der ro og positive tanker. Det er uden tvivl det sværeste for mig og her jeg er mest udfordret. Disciplin kan jeg, men som selvstændig, nyopstartet og med en diagnose der ændrer hele ens liv og stiller en overfor nogle svære valg, er det ikke nemt at være rolig. Det bliver forhåbentligt bedre med tiden.
Allerede efter den første uge, kunne jeg mærke en radikal forskel. Ingen opkast, kvalme eller store smerter under min “pige uge”. Det er ret sindsygt og overdrevet optur!! Absolut alt besværet værd!
Kærligst
N
Super interessant læsning. Jeg er selv en PCOS pige, blev diagnosticeret for godt 7 år siden. Dengang blev jeg anbefalet en kost med masser af kød og mælkeprodukter, så en vegansk kost strider mod alt jeg har lært. Alligevel har jeg tænkt mig at give mig i kast med det. Og det er nu rart at høre, at det virker for en anden – så føles det ikke nær så hokus pokus. Jeg minder også mig selv om, at den læge, der diagnosticerede mig sagde, at der sker så meget forskningsmæssigt, at han om ti år sikkert ville sige noget helt andet.