Hurtig, cremet og nem Daal

Utroværdig og solgt ud

utroværdig eller troværdig blogger, makeup faceJeg har på det sidste fået spørgsmål til min troværdighed I henhold til samarbejdspartnere her på bloggen.

Da “nogen” betvivler mine samarbejdpartnere og mener jeg har solgt ud af mig selv og blevet utroværdig i forhold til de holistiske værdier jeg har branded mig på?

Rimelig hårde spørgsmål, men helt fair. Jeg føler mig som udgangspunkt ikke forpligtet til at modargumentere, folk er jo velkommen til at syntes præcis, hvad de vil.

Alligevel undre det mig med denne tvivl, da jeg altid har sat en stor dyd i at være 100% ærlig.

Jeg formoder derfor at disse spørgsmål må være baseret på en manglende indsigt eller forståelse af branchen – hvilket jeg til gengæld meget gerne vil belyse.

Først vil jeg gerne gentage mig selv; Jeg har aldrig sagt, at jeg KUN vil skrive om veganske eller bæredygtige produkter. Tværtimod altid været meget ærlig omkring hvor mit hjerte er og hvordan jeg forholder mig til skønhedsbranchen.

Jeg vil ALTID fremhæve de produkter jeg mener er mest effektive – uanset animalske ingredienser eller ej. Er der tale om et brand der decideret er mod mine værdier, vil jeg dog aldrig støtte det uanset, hvor godt det virker. Er det at være utroværdig?

Som udgangspunkt er min opgave, at informere dig om de produkter, jeg mener, der VIRKER. Det har fra start været min fornemmeste opgave, så når jeg vælger at indgå et samarbejde, ambassadørskab eller generelt skrive om et produkt på bloggen – er det fordi jeg reelt mener, at det virker.

Jeg siger stadig nej til 80% af de forespørgsler jeg får, og ville helt sikkert kunne leve et mere fornemt liv, hvis jeg gik på kompromis med mine værdier og troværdighed – men det har jeg lovet jer (og mig selv) aldrig at gøre – det står jeg fortsat fast ved.

Læs også: DET ER ET SPØRGSMÅL OM TROVÆRDIGHED

Ingen kan komme udenom, at for at kunne leve, er det nødvendigt med en indtægt. Uanset hvad du laver. Tjener du ingen penge – kan du ikke leve. Så selvfølgelig er der også et økonomisk aspekt involveret.

Det er heller ingen hemmelighed, at jo større et firma ér, jo nemmere er det tit og ofte at samarbejde med, nu flere penge er der til rådighed og generelt ser jeg tit en langt bedre energi i de større virksomheder – fordi de ikke mangler noget.

Hvorimod mange små biodynamiske, veganske – ”helse-agtige” brands (som jeg også elsker at samarbejde med), hverken har budgetter, mentalt overskud eller overblik og desværre tit er lidt i ”mangel – energi”.

Du kender det måske selv, hvis du er flad en måned og ikke ved hvordan måneden efter ser ud. Så begynder du hurtigt, at spare på dine penge og lede efter måder at tjene penge på nærmest i en krampagtig tilstand?

Det er lidt det samme i branchen, hvor det reelt er nemmere og sjovere at arbejde med dem der har overskud på alle plan. Relationen, samarbejdet og følelsen bliver bare meget bedre.

Det er ganske enkelt også en nødvendighed, hvis jeg vil skrive om de brands der ikke har budgetter – skal dé penge jo komme et andet sted fra.

Er det at være utroværdig?

Derfor har og vil jeg vælge fortsat, at samarbejde med nogen af de “store” i branchen. Specielt fordi det er dem der har midlerne til, at skabe produkter der giver gode resultater og endda billigere – så de flestes pengepung kan være med.

Det er også dem der har midlerne til at være på forkant og gøre en forskel når vi taler om bæredygtighed og klimaet generelt. Hvilket i slet ikke må tvivle jeg konstant italesætter og sætter fokus på uanset hvem jeg samarbejder med.

Jeg håber det gav mere klarhed. Har du andre spørgsmål eller kommentarer så skriv endelig 🙂

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

6 kommentarer

  • Rigtig fint indlæg, Nelle 🙂

    Der vil altid være negative tanker kommentarer om bloggere og hvorvidt de er troværdige eller ej.

    Jeg synes selv det er træls, at fordi nogen måske sælger sig selv for penge og likes og ikke sætter sig ind i det de reelt tester og skriver om, at det gør, at mange folk skærer alle bloggere over en kam og dømmer dem til at være utroværdige 🙂

    God dag <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nellenoell

      Tak💗

      Ja det er simpelthen så ærgerligt. Forhåbentlig bliver det bedre med tiden. 🙌🏻

      Tak for din fine kommentar 👌🏻

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel difia

    Godt skrevet. Fint og præcist 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Læserne ser ikke alt det man som blogger siger ‘nej tak’ til (og jeg er endda en lille blogger). Men det burde heller ikke være nødvendigt at sige. Hvis en læser har en ide om, at du siger ja til alle tilbud og ikke er ærlig, så tror jeg ikke rigtigt, at man kan ændre deres opfattelse.
    Så længe man er tro mod sig selv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nellenoell

      Jeg er helt enig. Tror samtidig også det er vigtigt at belyse branchen for læserne, så de forstår hvordan det hele fungerer. Det er jo trods alt en ny branche, hvorfor det for mange kan være svært at finde rundt i. Folk må som sagt mene, hvad de vil. Jeg vil bare gerne sikre mig, at have gjort hvad jeg kan for at give folk mest mulig viden at basere deres mening ud fra.

      Min formodning er nemlig, at mange af de negative meninger er baseret på uvidenhed. Bloggerbranchen er jo ikke særlig meget anderledes end mange andre brancher. :0)

      Kærligst
      N

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Hurtig, cremet og nem Daal