Pco: Jeg er blevet syg

Ja, overskriften fortæller ret præcist, hvad dette indlæg kommer til at handle om, jeg er blevet syg med Pco, endometriose og celleforandringer. Det er noget af en mundfuld.
Et indlæg der har taget mig en evighed, at skrive fordi det stadig er enormt sårbart for mig.
Jeg har vidst det I noget tid, faktisk mere eller mindre et år, måske to – at der var noget galt. Lægerne har bare ikke kunne finde årsagen til mine mange symptomer.
Det hele startede for lidt over to år siden, da jeg stoppede på prævention og min krop pludselig reagerede underligt (har skrevet mere om det her).
Min daværende læge mente ikke jeg fejlede noget og har derfor ikke ville undersøge mig yderligere. Så valgte jeg at skifte læge (tre gange) og endelig var der én der tog mine symptomer seriøst.
Helt seriøst blev det for alvor da jeg I sommer sad midt i et møde og pludselig begyndte, at styrtbløde. Først troede lægerne jeg havde aborteret, men blodprøverne var heldigvis negative, i stedet kunne de se store hormonelle ubalancer.
Et par måneder efter (ja det er åbenbart hvad det tager at få en tid hos en gynækolog i sommerferieperioden) kom jeg til en gynækolog for at blive tjekket yderligere.
Han kunne med det samme konstatere blærer på mine æggestokke, hvilket er tegn på PCO(s). PCO kan også vise sig ved øget hårvækst, akne, forhøjet mandlig kønshormon, overvægt og nedsat fertilitet.
Dernæst koblet han en autoimmun sygdom; endometriose – på mine symptomer. Hvilket giver sig til udtryk hver måned, hvor jeg på min første menstruationsdag bliver hamrende syg med feber, influenza symptomer og nogen gange kaster op i smerte.
Inden jeg gik ud fra konsultationen fik jeg en klar besked: ”du får nok svært ved at blive gravid med en krop der arbejder imod, det vil kræve fertilitetsbehandling”.
En besked jeg selvsagt har det rigtig svært med. Efter denne besked tog jeg kontakt til en fertilitetsspecialist for at høre hendes vurdering.
Den var desværre endnu værre. I hendes 17 år som fertilitetsbehandler har hun kun oplevet 2 kvinder blive naturligt gravid med de to sygdomme. Hendes klare anbefaling var :Start nu! Der er to års ventetid til fertilitetsklinikkerne og du har alderen imod dig, så jeg vil anbefale dig at prøve med det samme.
Det er ikke sikkert du kan gøre det uden fertilitetsbehandling (næsten umuligt), men du kan heller ikke risikere at vente, hvis du gerne vil have børn”.
De ord, har vendt hele min verden på hovedet. Samme dag kom svarene tilbage fra min gynækolog. Blodprøverne viste heldigvis ikke tegn på forhøjet mandlig kønshormon længere og man kunne ikke spore PCO i mit blod, hvilket de mente skyldes at jeg spiser forholdsvis sundt og plantebaseret.
Men under ultralyds hos gynækologen var der intet at tage fejl af. Så jeg ligger nok et sted imellem. Til gengæld kunne de på min Smear prøve finde tegn på celleforandringer.
Det gode ved celleforandringer er, at de ændre sig hele tiden. Det dårlige er at der er så mange kvinder der har dem på den forkerte ende af skalaen.
I denne uge skal jeg til endnu en konsultation, hvor jeg forhåbentlig får positive svar retur – Det vil jeg! Jeg har sat mig for at ændre denne diagnose, uanset hvad. Mit liv har specielt den sidste måned været helt til rotterne, det vil jeg simpelthen ikke tilbyde mig selv!
Jeg vil ikke lide af PCO, endometriose eller celleforandringer. Ikke i en sådan grad, at det påvirker mit liv på denne måde. Jeg kan ikke ændre på sygdommens tilstedeværelse, men det betyder ikke at jeg vil acceptere de begrænsninger og smerter der følger med.
Selvom jeg på mange måder er helt knust, har jeg også besluttet at forsøge at ændre mit syn på situationen – til mest muligt positivt. Jeg vil ikke være styret af frygten for ikke at kunne få børn og er heller ikke i en relation, hvor børn overhovedet er på tale.
Der er simpelthen så mange der efterhånden lider af fertilitetsproblemer, at det er helt skørt! Jeg tror på der må være noget man kan gøre, noget der virker, at jeg kan få en velfungerende krop tilbage.
Jeg vil i hvert fald gøre et forsøg – det bliver jeg nødt til, jeg bliver nødt til at tro på det kan lade sig gøre. Ellers bliver jeg skør!
Du er velkommen på min rejse, jeg vil forsøge at lave en lille slags dagbog undervejs med ændringer, kost, tilskud og (forhåbentlig) forbedringer.
I håb om at kunne hjælpe og inspirere andre kvinder med samme udfordringer<3
Kærligst
N
Kære, seje, skønne dig! Jeg tror du har helt ret – du skal nok finde noget der virker. Sender dig al god energi <3