En uge med et fint te selskab, en nye øjencreme, mange timer i sengen og følelser der kan beskrives
Se næste indlæg >
Savner du også?
Der er nu gået lidt over 14 dage siden Theis tog af sted, 14 dage er på mange måder ikke meget. Alligevel har det været 14 dage fyldt med savn.
Jeg har mærket savn helt ned i maven, hvor maven næsten skrumper sig sammen og vrider sig. Jeg har absolut intet problem med at være alene, faktisk elsker jeg det, det er min alene-tid der giver mig energi og overskud. Men 14 dage helt uden ham, føles helt forkert. Som om jeg virkelig er HELT alene, næsten ensom.
Vi har sendt alverdens virtuelle kys og kram til hinanden, men intet føles som det rigtige. Der hvor han holder mig helt tæt, kysser mig i håret og hvisker at alt nok skal gå.
Ikke at jeg er usikker på om alt går godt, eller det er fordi det går dårligt. Blot dét at noget lige bekræfter dig, tror på dig og ved at uanset hvad – skal alt nok gå – for det gør det jo altid, uanset hvad. Tiden går, dagene går og livet går, præcis som det skal.
Men har alle ikke brug for følelsen af, at man ikke er alene om det hele, at kæresten, veninden, eller familien er i livet sammen med dig? Går de samme ting igennem som dig og, hvor i sammen er stærkere OGSÅ når livet ikke helt går din vej?
Sådan føler jeg det i hvert fald, især nu hvor jeg er selvstændig og meget alene har jeg sgu brug for, at dele op og nedturene med noget. Har vi ikke alle det?
Jeg kan ikke helt gennemskue om det her, er det mest uselvstændige indlæg til dato? Er det skidt at savne allerede efter 14 dage? Eller blot en almen følelse jeg ikke helt har givet plads før nu? Man (jeg) vil nok bare helst være stærk(est) i mig selv, når jeg er alene og ikke være påvirket af følelsen af tosomhed.
Det var vist lige dagens Nelle-tanker herfra, lige fra det inderste og ærligeste<3
Hvis du har en du savner, så skal du vide jeg ”savner” med dig.
Kærligst
N
Mit navn er Nelle Noell. Jeg er 34 årig kvinde, bosat i Købehavn. Sideløbende med blog og instagram, arbejder jeg som holistisk samtaleterapeut for private samt i det offentlige, hvor jeg har klienter og også laver workshops. Foruden at være en ildsjæl der altid har gang i 100 projekter af gangen :0)
Nej! Det et ikke uselvstændigt. Jeg savner Dennis efter en forlænget weekend, når han er afsted som hockeytræner – ikke kun den fysiske kontakt med kram og kys, men sparringen som du beskriver så fint <3 Ville også synes det var rigtigt svært.