Min krystal guide

Flere af jer, specielt dem der også følger med på instagram. Er begyndt at spørge ind til min mere ”alternative side” som jeg, så småt er begyndt at åbne lidt mere op for. En side der fylder enormt meget i mit privatliv og vel også mit verdenssyn.
Indtil nu, har den ikke haft særlig stor taletid her på bloggen, ikke fordi den har været gemt væk eller på anden måde skulle skjules. Jeg har ganske enkelt bare ikke vidst, hvor jeg skulle starte eller om den side har haft relevans for dig som læser?
På instagram ser man meget mere øjebliksbilleder, hvorfor det primært også har været dér jeg har delt de mere alternative – her- og – nu indblik.
Efter en del efterspørgsel, vil jeg dog vove pelsen og dele lidt med dig i dag. Fortæl mig endelig hvad DU synes om det :0)
En af de emner der har været flest spørgsmål til, har været min samling af krystaller og generelle viden og kærlighed til krystaller. Det er egentlig først indenfor det sidste år, jeg specielt er begyndt at dyrke interessen og erhvervet mig en del krystaller.
Det var som om jeg pludselig følte jeg manglede det aspekt i mit liv og efter jeg havde købt min første krystal tog det lidt om sig. Specielt fordi jeg bliver helt overvældet af glæde når jeg køber en ny krystal, den energi der ligger i hver enkelt sten er fantastisk. Tænker det må være nogenlunde den samme glæde mange får ved køb af en dyr taske.
Krystaller er heldigvis en del billigere og mere holdbare end tasker, hvorfor jeg føler at have vundet i sidste ende;0)
Jeg vil tro jeg har et sted imellem 30-40 forskellige krystaller rundt omkring. Både i jakkelommer, tasker, i mit hjem og hos Theis. De er, hvor jeg er som en helt naturlig og essentiel del af mig.
Heldigvis har jeg ikke selv spenderet penge på dem alle, mange har jeg fået af min mor der også selv, i sine yngre dage, samlede på krystaller. Her kan man sagtens se at ”æblet ikke falder langt fra stammen”.
Jeg kan tydeligt huske min mor altid skulle have en sten eller krystal med fra alle lande hun rejste til. Nu høre jeg mig selv sige meget af det samme til Theis når vi er på ferie :0)
Herhjemme er min krystal- shopping dog meget velovervejet og det kan tage mig ugevis at finde den HELT rigtige krystal. Det er for mig både noget med, at mærke efter, have stenen i hånden (gerne flere gange) og læse op på dens specifikke formål/virkning/energi.
Det er faktisk meget mere kompliceret end det umiddelbart lyder (i hvert fald for mig). Krystaller tager mange år, at blive klog på og finde netop den/dem der taler til dig.
Mange har spurgt mig til råds om krystaller, om der er nogen der er gode at have? Nogen bedre end andre? Og hvor jeg køber mine?
Jeg tror bestemt ikke krystaller er for alle og derfor også meget vigtigt, at mærke efter og gå efter den specifikke sten der taler til dig, det vil nemlig typisk være præcis dén du har behov for. Helt intuitivt.
Af samme grund kan jeg heller ikke anbefale en bestemt af slagsen, da alle behov er forskellige. Jeg kan dog anbefale dig, at tage forbi Fiolstrædet i butikken Tessie, hvor de har alverdens krystaller. Alle til en fair pris.
Hvis du gerne vil vide mere om krystaller kan jeg anbefale dig at downloade appen Stone, eller købe bogen Elemental Energi der begge beskriver de mest anvendte krystaller og deres muligheder.
Du kan også gå skridtet videre og købe hudplejeprodukter fra Sjal med indhold af knuste krystaller, de er ret pepperede, men også RET fantastiske. Ellers findes der også Gua sha og Jaderuller til hudplejerutinen – Alle produkter og redskaber jeg jævnligt bruger og har STOR glæde af.
Jeg håber dette indlæg besvarede lidt af jeres spørgsmål, ellers er du altid velkommen til at skrive :9
Kærligst
N
Dejligt at se du har lavet dette indlæg. Jeg syntes også det er eg super spænde område.
Gerne flere af de indlæg, og flere billeder af dine krystaller på IG.
Den app du skriver, den kan jeg desværre ikke finde i AppStore