Postkort fra Berlin

Dagbogs-skrivelse eller blog relateret?

dagbogs skrivelse eller blog indlægSå kom vi hjem igen, eller rettere jeg gjorde. Theis er taget tilbage til Tyskland hvor han foreløbig bliver den næste tid.

Det var et sindssygt svært farvel, selvom jeg flere gange tænkte ”tag dig nu sammen Nelle, manden kommer jo tilbage”. Alligevel tudbrølede jeg under farvellet (hvor jeg ellers havde planlagt at være Cool), efter farvellet og igen om aftenen.

Jeg ved simpelthen ikke hvad der sker, men det slog mig helt ud.

Den næste stykke tid er det bare mig og Emma. På Amager. I hans lejlighed. Jeg har besluttet at blive her indtil videre og så småt også begyndt, at rykke nogle af mine ting herud. Ikke dermed sagt at vi flytter sammen, men det giver mig mere ro at være hvor han er, eller var. Lyder det mærkeligt?

Især ovenpå de sidste uger med vandretur, Kroatien og Berlin har jeg nu brug for ro. Ro til at finde mig til rette igen, ro til at genfinde mine rutiner og ro til at være kreativ og arbejde (det savner jeg).

Jeg elsker virkelig at rejse, men også at komme hjem igen. Selvom jeg ikke helt vil være ved dét, er jeg begyndt at holde af hverdagen, rutinerne og den hjemmelige følelse det bringer med sig.

Føler mig mest i Flow med det hele når jeg er i mine faste rammer, med stabilitet og hverdag. Min krop virker også til at fungere bedst når der ikke sker for meget og jeg mere eller mindre ved hvad det næste skridt er.

Ord jeg aldrig troede jeg skulle sige, men de sidste uger har lært mig. Egentlig meget pudsigt, da jeg for et par måneder siden havde sagt til Theis og familie, at jeg ville smutte lidt væk fra det hele for en periode.

Bare mig og en rygsæk, væk fra det hele for at genfinde mig selv igen.

Det lyder meget hokus pokus, men jeg tror i en travl hverdag det er vigtigt at stoppe op en gang imellem og lige tune ind på sig selv. Hvilket for mig fungere bedst når jeg er alene i længere tid, gerne væk fra alt og alle.

Dog tænker jeg den plan er røget lidt i vasken efter disse tre ”ferier” i streg. Nu føler jeg mere et behov for at slappe af og trykke på SLOW – knappen for en periode. Så hverdagen igen får plads og tid at boltre sig i. På den anden side kan vi jo heller ikke begge rejse, hvem skal så passe Emma?

Det har jeg i hvert fald ikke lyst til.

Hehe.. Ved ikke om dette mere var en dagbogs-skrivelse, eller blog relateret? Om end et meget ærligt indblik i mine tanker, her og nu. Skal vist lige lande igen:0)

Rigtig god weekend <3

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Postkort fra Berlin