Nem, hurtig og sund må være de tre kodeord før opskrifter havner på bloggen, hvilket i særdeleshed o
Se næste indlæg >
Han rejser
Som du måske allerede ved, har det aldrig rigtig været nemt for mig med de der relationer. Slet ikke de kærlige af slagsen.
Grundet en opvækst med ustabile forældre og et helveds masse svigt, har relationer altid været en kamp for mig. Det med at tro på det bedste i mennesker, på at de vil en (altså mig), at man ikke bliver forladt, at det der bliver sagt passer og at de holder af og elsker en (på den rigtige måde)…
Er noget jeg kæmper med HVER eneste dag.
Når man så møder den mand, der faktisk holder hvad han lover. Vil en 100 % og elsker en til månen og hjem igen, men bare har sin helt egen måde at vise det på og er ens komplette modstykke. Ja, så kommer der sgu lidt komplikationer undervejs.
Komplikationer jeg ikke har tøvet med, at udtrykke her på bloggen. Ikke blot for at dele men også i håb om at andre med samme udfordringer som jeg, får et ærligt indblik i og ser at de ikke er alene om.
Især når det positive ved alle disse udfordringer også er, at man konstant bliver klogere, stærkere og stadig er sammen efter 2 år og (ikke at jeg tæller ;0) ) fire måneder. Så bliver det, for mig at se, en succeshistorie.
At denne fantastiske (og komplicerede, ej at forglemme) mand, har fået mig til at tro på den rene kærlighed og givet mig håbet til, at ville kæmpe for den – er for mig også en vej til at tro på mennesker generelt. Hvilket må siges at være den største kærlighedsgave man kan give et andet menneske, nemlig håbet om det bedre og troen på kærlighed.
Nu er det så også sådan, at selvsamme mand har valgt at rejse. For en periode.
Først en måned og måske senere 6 måneder og mere til. En beslutning 100% hans egen, som han fortalte mig for kort tid siden. Da jeg fik denne besked græd sig. Det triggede min angst for svigt og jeg kunne slet ikke rumme følelsen af, at han rejste uden mig.
Følelserne der måske kan lyde meget irrationelle for den rationelle, men for mig er 100% ægte. Jeg ved godt rationelt, at han ikke går og at det (først og fremmest) kun er for en måned. Men det ændre ikke min følelse lige nu.
Så samtidig med at jeg gerne vil være den gode støttende kæreste – som han er for mig – gør det ondt. Han rejser grundet arbejde og nye muligheder i udlandet. Helt sikkert det rigtige valg for ham.
Jeg hader at være en lorte kæreste, enormt egoistisk om mine egne følelser. Samtidig bliver jeg også nødt til at tage hånd om mig selv for at blive bedre.
Inden han tager af sted, har vi aftalt at rejse sammen, bare nogle dage. For at være os inden han siger farvel. Vi rejser derfor i morgen – en rejse jeg glæder mig ekstra meget til og håber kan trøste min usikkerhed<3
Har du selv oplevet de følelser jeg taler om eller har en kæreste der rejser meget. Måske et langdistance forhold? Håber jeg du vil dele det med mig. Kunne godt bruge lidt gode historier <3
Rigtig god søndag
Kærligst
N
Mit navn er Nelle Noell. Jeg er 34 årig kvinde, bosat i Købehavn. Sideløbende med blog og instagram, arbejder jeg som holistisk samtaleterapeut for private samt i det offentlige, hvor jeg har klienter og også laver workshops. Foruden at være en ildsjæl der altid har gang i 100 projekter af gangen :0)
Min kæreste rejser, lidt ligesom Caroline beskriver ovenfor, væk 14dage og er hjemme 14 dage. Jeg oplever det fuldstændig som Caroline; at det handler om at få det til at fungere på begge måder, for hverdagene er bestemt ikke ens når han er ude og når han er hjemme, for hverken ham eller jeg. Men vi har det godt, klart har vi et anderledes forhold end dem der kan lægge planer sammen hver dag. Men selvom jeg hver dag lige mærker et stik af savn, så er vi meget meget tætte og har aftaler over Skype (stortset) hver aften. Så vi er altid opdateret, og han er den sidste jeg ser og snakker med hver aften! Nu venter vi os en lille til januar, så særligt nu, er det faktisk hårdest for min kæreste at være væk. Vores forhold har aldrig været i fare på trods af hans rejser, det kan sagtens lade sig gøre, bare rolig ♥️