Jeg mangler dit hoved

I dagens indlæg håber jeg på din hjælp!
Sagen er nemlig den, at jeg efterhånden er helt overvældet af produkter herhjemme, nogle er slet ikke min hudtype (hvorfor jeg ikke kan teste dem), andre når jeg ikke at få testet før de udløber.
Ergo, jeg mangler dit hoved..
Gerne et hoved der ved lidt om hudpleje, eller blot har en mening om hvad der er godt eller skidt og synes at beauty er spændende. Du må altså gerne være lidt nørdet på området, ikke nødvendigvis nørdet med ingredienser, men med interesse. Så din feedback er mere en “det var et godt produkt”.
Min umiddelbare idé er, at du hver måned får produkter til test, som du efter testperioden skal skrive om (maks 300 ord), med billede af dig eller produkterne. De ord vil jeg så bruge her på bloggen i et indlæg for sig selv eller kombineret med andet skriveri. Det finder vi ud af undervejs. Du må meget gerne bo i københavnsområdet, så forsendelse bliver nemt og evt. mødes – hvad end der passer dig.
Du kan også sagtens vælge at være anonym på bloggen, det er jo ikke alle der ønsker at blive set eller genkendt. Det er igen helt op til dig. Vigtigst for mig er din mening, sparring og helst at du har en anden hudtype end jeg (knastør), så der kan komme flere vinkler i spil.
Så har du kombineret, olieret eller aldrende hud. Synes det kunne være spændende at teste produkter og komme med din ærlige mening her på bloggen. Så skriv endelig til mig.
Du kan skrive en mail til:nellenoell@gmail.com med overskriften “test” eller smide en kommentar herunder i kommentarfeltet. Jeg gennemgår alle beskederne løbende.
Sidste frist for “deltagelse” er tirsdag d. 9 Maj, i næste uge 🙂 Jeg håber inderligt på en masse interesse!
Vi skrives ved
Kærligst
N
Hvor er din jakke fra?