POMMES, SLIK OG KÆRLIGHED

TILBAGE TIL NELLE

Magic bean kærlighed kærlighedsbønne blomst plante tiger nelle noell nelle noel nelle tanker

Fortsættelse på “TRÆKKER STIKKET” og “POMMES, SLIK OG KÆRLIGHED” , den sidste del..

Efter nogle dage væk, uden nogen særlig kontakt til hinanden siden søndag, er jeg nu hjemme igen. Altså hjemme hos mig selv og den mand jeg elsker.

Som jeg på ingen måde har holdt skjult har det været hårdt, mildest talt. Men det hele værd, vi har endnu ikke talt om episoden, at jeg gik eller kom hjem igen. Vi har ikke talt om hvad vi gør nu, fremover eller på sigt. Dagene væk fra hinanden har på mange måder sagt det hele. Det er selvfølgelig lidt mærkeligt at komme tilbage, men har ikke været akavet, der har ikke været en underlig stemning eller facader på spild. Vi har egentlig bare været os, hver for sig og sammen og det er helt ok.

Jeg har forsøgt alt hvad jeg kan, at holde mig på egen banehalvdel, bevare mig selv og kun fylde VORES tid med overskud, det overskud jeg har haft at dele. 

Med andre ord, har jeg taget ansvar for egne følelser og ikke sat det over på ham at “redde mig”, jeg redder mig selv og kommer tilbage når jeg er hel igen. Ikke dermed sagt at man kun kan være hel når man er sammen og ikke må vise sårbarhed – slet ikke. Men i vores situation hvor begge er faldet i krigen, i forhold til nu og et langt forløb med stress (Læs evt. GETAWAY), er der ikke nogen af os der kan rumme at bære den anden. For nu, må vi bære os selv og gøre hvad vi hver især kan for at komme ovenpå og SÅ kunne være noget sammen.

Med tiden skal vi nok gå galt af hinanden igen, ingen tvivl om det. Forhåbentlig går der måneder før det sker og forhåbentlig er vi bedre rustet næste gang og mere hele i os selv til at kunne rumme udfordringerne. Jeg har i hvert fald lært at jeg skal passe bedre på Nelle. Den sårbare inde i mig og lidt mere udadtil cool version – hele mig, skal jeg omfavne, lytte bedre til og gøre gode ting for. 

Alt det her betyder ikke at jeg ønsker at ændre mig fundamentalt som menneske, jeg er glad for den Nelle jeg er, langt hen af vejen er jeg den version jeg ønsker at være, også selvom det ikke altid er nemt. Det betyder blot at jeg ikke kan miste Nelle igen, hun er det eneste jeg har, så jeg bliver nødt til at lære at passe bedre på mig selv, og ikke ende i situationer hvor jeg forsvinder. Vi forsvinder. 

Dulletip: Søndag lagde jeg dette billede op på instagram. Et billede af min nyindkøbte Magic Bean, der da jeg åbnede den, var en fin bønne med et hjerte på. Midt i alt kaos, har denne bønne været meget symbolsk for mig. Jeg håber og ønsker inderligt at den vil blomstre sig fin og stor, fyldt med kærlighed. Når den gør, bliver I de første der får besked? Tak for alle de søde ord, beskeder og mails. Jeg er rørt over hvor mange der læser med, hepper på mig og har lyst til at dele deres historie med mig. Af hjertet tak, det betyder ubeskrivelig meget.

Magic bean kærlighed kærlighedsbønne blomst plante tiger nelle noell nelle noel nelle tanker

Kærligst

N

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

POMMES, SLIK OG KÆRLIGHED