Om at turde elske sig selv – Rikke Klint | Sundhed

Jeg er så heldig at have besøg af den dejlige” www.stickysweetdanish.com“, der ærligt og åbent skriver om et super fint emne. Læs med <3

Vi er i starten af et nyt år, og hvor end vi går, bliver vi bombarderet med opskrifter på damebladenes nyeste kur, diætisternes bedste tricks, stjernernes hemmelige genveje til size 0 og samfundets generelle stræben efter perfektion. Perfektion i betydningen: at være tynd/slank/tonet/have kurver de rigtige steder ? hvad end der nu er i højeste kurs for tiden.

Fitnesscentrenes tilbud om rabat og gratis indmelding runger i dit baghoved og prikker til din konstante dårlige samvittighed. Du burde jo bruge noget mere tid på at træne. Du burde komme af med mormorarmene, elskovshåndtagene og topmaven. Du burde egentlig også begynde at løbe. Du burde faktisk præstere en maraton ? eller i hvert fald en halvmaraton. Det burde du virkelig. Samtidigt med, at du faktisk burde lave frivilligt arbejde, være der noget mere for dine veninder, lægge ekstra kræfter i jobbet, lære akrobatik for at tilfredsstille din partner i sengen (og lige tabe 5 kg af samme årsag), blive en mesterkok i køkkenet, have et glansbillede af en Pinterest-profil, få mindst 11 likes på dit seneste billede på Instagram, nå at se alle Oscar-nominerede film, læse en intellektuel bog, involvere dig i politik, lære at stå på hovedet, hoppe på tungen og klappe med én hånd. You get where I?m going.

Tag lige og stop op, bare et øjeblik. Tag en dyb vejrtræning, luk øjnene og tæl til ti. Mærk efter nede i maven. Hvem er det lige der dikterer dit liv? Hvem validerer dig og fortæller dig om du er god nok? Hvis svaret ikke er dig selv, så er det på tide at ændre det. DU er den vigtigste person i dit eget liv. DU er hovedrolleindehaveren, produceren og instruktøren, og kun DU bestemmer, hvad der er vigtigst og rigtigst for DIG. Uanset om vi taler udseende, livsstil, seksuel orientering, madvaner – you name it: valget er dit, og dit alene.

Det eneste du faktisk burde er, at turde elske dig selv. Akkurat som du er. Hvad end du, som mig, er lidt for tyk (det er ikke et farligt ord i min bog), om du er tynd, høj eller lav, brun eller grøn, mand eller kvinde ? eller noget et sted i midten af alt dette. Elsk dig selv!

Når jeg snakker om, at turde elske sig selv, så er det naturligvis fordi vi netop bliver bombarderet med ovenstående krav om perfektion, maskeret som inspiration, og gentagende gange bliver banket i hovedet af samfundet og medierne, fordi vi ikke er gode nok. Og så det er naturligvis ikke så lige til, det dér med at elske sig selv. Og at turde, handler om, at turde gå imod alle omverdenens forsøg på, at bilde dig ind, at du ikke er værd at elske. At du ikke er god nok som du er.

Opskriften på lykke lyder ofte på, at være tynd eller tabe sig de sidste par kilo, som man godt ved har sat sig på sidebenene. For hvis bare du er tynd, så er du jo perfekt. Så løser alle dine problemer sig, så er du et godt og værdigt menneske, så har du styr på dit liv. Right?

Wrong! Lad mig fortælle jer en hemmelighed: størrelsen på dit tøj, dikterer ikke din lykke. Tallene på din badevægt afgør ikke dit værd.

Som en der hele livet har kæmpet en kamp med kiloene, har jeg førstehåndserfaring og kan fortælle, at man faktisk ikke bliver lykkeligere af at blive tynd(ere). Folk elsker ikke en højere ? og man elsker heller ikke nødvendigvis sig selv mere, end man gjorde før. Ikke dermed sagt, at man ikke gerne må ville tabe sig eller justere sin krop, som man har lyst til ? vi er jo alle forskellige ? det skal bare være af de rette årsager. Man skal netop opnå glæden og lykken ved at styrke og træne sin krop via kost og motion. Kost og motion er vigtigt for alle kroppe, men går man ekstremt op i det, i håbet om at blive et bedre menneske, så skal man nok forberede sig på, at det ikke kommer til at ske.

Du kommer ikke lige pludselig til at ligne modellerne i damebladene (modellerne ligner ikke engang sig selv ? tak for det, Photoshop!). Men det gør ikke noget. Det er ikke meningen, at vi alle skal ligne hinanden. Det er i forskellene og i diversiteten, at den virkelige skønhed ligger. Det er ok, bare at være dig. At have rygdeller, hvor BH?en skærer ind, at have strækmærker på brysterne, appelsinhud på lårene og mærkelige ar, som fortæller din historie.

Jeg forstår godt, at det kan være svært at tro på, og det er virkelig en øvelse, at turde elske sig selv ? ikke kun på trods af sine fejl, men endda netop på grund af det unikke i dem. Det er ikke noget vi konsekvent opfordres til, det er ikke noget vi lærer hinanden ? men det er noget vi kan lære os selv.

Når jeg tvivler på mit eget værd, eller har en dag, hvor jeg ikke elsker mig selv, som jeg burde, så har jeg to øvelser jeg tyer til:

Forestil dig, at de ting du siger til dig selv, skal du sige til dit 10-årige jeg: ?Du er grim. Du er ikke god nok. Du skal tabe dig. Du er ikke noget værd. Du er dum. Du er uduelig.? Ville du sige de ting til en anden? Til dit 10-årige jeg? Nej, vel? Dit 10-årige jeg fortjener bedre, hun fortjener ros og opmuntring og positivitet og forsikring om, at hun er god nok. Og det fortjener du også. Du er stadig det samme menneske, med det samme værd, som da du var barn.

Visualiser, at du er nået dertil, at du skal væk herfra. Hvad tror du dine kære vil huske dig for? Vil de huske, hvor mange timer du sled nede i fitnesscentret for at tabe de ekstra kilo, som gjorde at kjolen sad perfekt? Vil de huske dig for, at du altid havde det perfekte hår, altid så godt ud, altid gik klædt i det rigtige tøj? Vil de huske dig for, hvor ?perfekt? og ?rigtig? du var? Forhåbentlig vil de huske, og elske dig, for dit væsen, din smittende latter, hvor god du var overfor andre mennesker, hvor meget du elskede dem og hvor mange skønne ting I lavede sammen. For det er deri, at vores ægte værd ligger. Og det er dér, at vi skal ligge størstedelen af vores kræfter: i samværet og nærværet med andre mennesker.

Jeg er plus-size og har været det hele mit liv. Men jeg er nået til et punkt, hvor jeg har accepteret det. At være tyk er en del af min identitet, og jeg har fundet ud af, at det er ok at se ud som jeg gør. Jeg har lært at elske mig selv, at turde elske mig selv. Og selvom samfundet stadig prøver at fortælle mig, at jeg ikke er god nok som jeg, og selvom jeg stadig har dage, hvor jeg kæmper for at tro på det, så er det et fantastisk sted at være. Kærligheden til dig selv, er en af de største kærligheder og glæder du kommer til at opleve i dit liv, og det ville være en skam at gå glip af den. Du skal trods alt leve med dig selv, din krop og dine stemmer i hovedet resten af dit liv. Så hvorfor ikke slutte fred med dem, og bare være dig. Du er god nok, tro mig!

Kærligst,

Rikke ? str. 48/50 med deller, strækmærker, appelsinhud og ar.