Skønhed på syv måder - Diane Soa

Tips til de tørre læber, her er 7 der hjælper

Tips til de tørre læber, her er 7 der hjælperJeg ved ikke med jer, men nu hvor vejret er koldt udenfor er både min hud og især læber, blevet fuldstændig tørre, GISP! 🙄

-DERFOR er jeg gået i gang med den helt store test-tur af alverdens læbepomader, til de tørre læber!
Både familie, kærester og veninder har fået stukket en læbepomade i hånden, til test og ærlige tilbagemelding. Vi er kommet frem til disse 7 der hjælper på de tørre læber:

Klassikeren.

Hvis du ikke allerede har hørt om den, er det på tide! Det er en klassiker og en af Kiehl?s bestsellers siden 1969. Den beskytter, plejer og blødgør huden med squalane, lanolin og petrolatum – sidstnævnte ved jeg der er en del for/imod, så det må være op til dig personligt at vurdere hvad du går ind for. Kiehl?s Lip Balm #1

Næringsbombe.
Denne balm kan bruges i hele ansigtet, på alle tørre områder – faktisk også på kroppen! Den er 83% økologisk og 100% naturlig, hvilket desværre godt kan smages på den, for nogen kan det være et problem, andre ikke! Rig på omega 3 og 6 der reparerer hudens barriere, giver masser næring til huden, oveni det er den fyldt med C-vitamin fra Syd Afrikas Marula frø, der er 8 gange rigere på C- vitamin end en appelsin. Rimelig meget et musthave i tasken, især til de tørre læber! Absolution lip and skin balm.

Butter lips.
Her får du en Instant pleje på tørre læber, der føles som smeltet smør – jeg elsker smør, smør, smør, smør!! Den fedter ikke og giver en neutral glans på læberne uden at virke glossy.
Sephora super smoothing lip butter.

SOS.
Cicaplast er en ren SOS serie fra LA Roche-Posay, der beroligere og reparerer hud der har taget skade, hvilket man absolut må sige at den gør! Jeg havde forleden fået et sår på læben, efter at have været udenfor hele dagen uden nogen form for pleje. Da jeg kom hjem,  smurte jeg med Cicaplast balm i to dage, og det var væk. Den giver ingen gloss effekt eller yderligere skønhedsfordele, foruden at reparere og beskytte læberne, hvilket den 100% gør og gør godt! La Roche – Posay Cicaplast levres

Beeessss..
Den her naturlige lækkerhed er bombarderet med plejende olier, allergivenlig og skulle også kunne bruges af den hypersensitive forbruger. Den smager meget standart, plejer læberne godt og er super billig til 35-40 kr. Hvis jeg skulle komme med et lille minus er det at den ikke holder i de 4 timer som påskrevet etiketten, måske mere 1 time, men det er også nok til et nyt lag! Burt?s Bees Ultra conditioning

Hydration lip lock.
Marc Jacobs, har lavet denne lækre balm, der holder på fugten i læberne med b.la Shea og avokadoolie. Smager lidt af mint (stort plus), SPF 15 og så kan man skrue læbepomade delen ind i lågen så de to ikke falder fra hinanden og ender nederst i tasken, hver hver sig og samler snavs – det sker ALTID for mig, så det er en vigtig feature! Ud over det er den selvfølgelig super flot, men det er alt MARC JACOBS jo!  😉 Marc Jacobs lip lock

Ren balsam.
Denne læbebalsam virker og føles som balsam for læberne, selv konsistensen er som ren balsam. Den er naturbaseret med både Eco Cert og Bio certifikat og beskytter, lindre og nærer læberne. Igen, igen er jeg ikke vild med smagen, men det er måske bare mig der er lidt sart på den konto – det kunne godt tænkes!
Koster 45 kr. på www.yves – rocher.dk hvor der lige nu også er 30% at spare! Yves Rocher Nourishing lip balm.
Dulletip:
Hvis du vil lave din egen læbepomade kan du f. eks. gøre det med ingredienser fra Urtegaarden. Hvor du blander bivoks, alovera og shea smør, så er du 100% på ingredienser og får optimal pleje til læberne! Tjek forhandlere ud på www.Urtegaarden.dk, Jeg ved at den nye Ø-helse på Amager er forhandler, hvis du bor deromkring 🙂

HUSK også at skrubbe læberne engang imellem, men en vaskeklud eller tandbørste, så du fjerner de døde hudceller og gør klar til pleje – jeg gør det hver 3 mdr. inden jeg går i seng, så plejen får lov at virke optimalt igennem natten 🙂

Kærligst

N

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Skønhed på syv måder - Diane Soa