✕
Del på Facebook
Del via email
Gem indlæg
EN UGE MED MODE, NYT HÅR OG ET LILLE TIP OM EN HJERTESAG.

SKAL MAN INVESTERE I KÆRLIGHEDEN?

hvad er kærlighedForleden talte jeg med en god ven om kærlighed. Han er single og ønsker sig kærligheden. Jeg er, som i ved, allerede i et forhold, som Let?s face it, altid kan forbedres. Derfor er vi begge på mange måder optaget af kærligheden, selvom vi er to forskellige steder i forhold til den. Jeg er ikke sikker på, at jeg ved, hvem af os der er tættest på. Nogen ville nok mene mig, da jeg har en kæreste, men jeg er kommet i tvivl.
For hvad er kærlighed egentlig? Og er den altafgørende? Er kærligheden overhoved nok?

Overvinder kærligheden alt, som min mor engang fortalte mig, eller var det bare en naiv historie fra en børnebog?

Kærlighed ifølge den Danske ordbog ;OPRINDELSE enten afledt af adjektivet kærlig eller udviklet af et ældre middeldansk substantivet kærlegh, kærlek ‘kærlighed’, sammensat af adjektivet kær og suffikset -legh, -lek ‘fremtoning, skikkelse, beskaffenhed’, jævnfør svensk kärlek ‘kærlighed’. 

Betydninger: En meget stærk følelse af ømhed og hengivenhed over for et levende væsen man holder meget af.

Som jeg forstår det, kan man have kærlighed til alt eksisterende, alle kærlighed har ikke flere beholdere, man kan ikke låne eller give tilbage, kærligheden er, i sig selv, på den reneste form. 

Jeg har efterhånden været så heldig at have fundet kærligheden, et par gange. Jeg har boet med partnere jeg troede var min store kærlighed. Vi har begge elsket, bygget rede, talt fremtid og der har uden tvivl været kærlighed imellem os. Det er sket tre gange. Alle tre taler jeg stadig med: den ene af dem er i dag min bedste ven, den anden en god ven og den tredje bor jeg stadig sammen med.

To ud af tre er mislykkede forhold, eller i hvert fald hvis man går efter normen for hvad en kærlighedsrelation skal bringe, er vi ikke endt lykkeligt “til vores dages ende”, faktisk ikke mere end 2-3 år, så forsvandt lykken.

Den tredje store kærlighed er den jeg forsøger, alt hvad jeg kan, at bygge nu. Kærligheden er stor, lejligheden mindre stor- men den fungerer. Forholdet er en svær størrelse.

Derfor stiller jeg spørgsmålet: er kærlighed nok??.

Den har ikke været det tidligere, så var det hele nok gået anderledes, så hvad er egentlig det vigtigeste for et vellykket parforhold? Er det håbet, modet, troen? De fælles værdier, visioner eller måske bare en gnidningsfri hverdag, fyldt med lever-madder og aftenhygge foran fjerneren? 

Hvor der hver tirsdag mellem 19-20 bliver tændt op for Vaniljelyset, rullet ned for gardinerne og gået i gang imellem lagnerne, er det mon målet? Bør jeg, som kræver (en del) mere, være taknemmelig og glad, hvis dette er et scenarie, jeg ender ud med??

Jeg kender par, som synes, det er helt fint. Det giver dem overskud til at fokusere på arbejdet, en lettere hverdag, overskud til børn og familielivet. De føler sig ikke ovenud lykkelige eller forelskede, men det er nok, fordi fremtiden er forenet.

Måske betyder det at kærligheden ikke er det vigtigste, men derimod de fælles visioner om livet, hvordan man vil have livet, og hvad man ønsker af det. Er det det, man forsøger at forene i fælles børn?

For jeg tænker, at man nok ikke kan få det hele, eller kan man? Findes der forhold, fyldt med kærlighed, fælles mål, visioner, værdier, en god og velfungerende hverdag og lyserød fremtid? I så fald, hvor? Og var den der bare, eller blev den skabt hen af vejen?

Jeg aner det tydeligvis ikke. Det her er blot mine tanker, omend forvirring. Hvis du selv er eller har været i et godt fast forhold, igennem mange år – så giv gerne lyd. Jeg ville elske at høre, hvad din tanker er omkring kærlighed. 

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Læs andre indlæg

Når kærligheden ikke er nok #2
Når kærligheden ikke er nok
Husk at kærligheden svinger
For et år siden

7 kommentarer

  • Mette

    Hej Nelle

    Hmm kærlighed 🙂 Ole og jeg har været sammen i 9 år og været gift i 1. Vi har været igennem op og nedture- som man jo er som par… Jeg har i perioder tænkt om det vi havde sammen var nok… Om det så bare var det.. Og ja, det er det. For kærligheden er i og for sig ret enkel. Den handler ikke nødvendigvist om at blive revet med i soveværelset efter han har overrasket dig med rosenblade i hele lejligheden og en pagne på køl… Kærligheden handler ligeså meget om at hente en kop te til sin partner, give ham en krammer om morgenen og ønske god dag, smørrer hinandens madpakker og putte tandpasta på tandbørsten for hinanden. Kærligheden blomstrer altid bedst for Ole og jeg når vi rejser- men i virkeligheden er det når man kommer hjem til leverpostej og sex hver tirsdag at man skal se det rare i det man har. Ikke nøjes, men mærke at det er dejligt at den anden er der. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nelle Noell

      Hej Mette – Tak for dit svar. Jeg smilede en del da jeg læste om “leverpostej og sex på en tirsdag” 🙂 Det var et skønt input du kom med, TAK.

      Kærligst
      Nelle

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Hej Nelle (Vi gik på højskole sammen)

    Det er hyggeligt at følge med her på din blog :). Jeg er ikke så god til at få brugt en masse produkter, men når du spørger til parforhold så vil jeg meget gerne dele mine tanker med dig <3

    Jeg har boet sammen med flere, og min nuværende kæreste har jeg været sammen med i 7 år, vi flyttede sammen efter 10 dage (vi kendte hinanden som venner inden) og købte for 3 år siden et hus sammen.

    – Jeg har aldrig prøvet så let et forhold og jeg lyver ikke når jeg siger at jeg mindst en gang dagligt tænker over hvor taknemmelig jeg er for at jeg mødte ham.

    Vi har gået igennem en mega husrenovering og forsikringskrise med det nyindkøbte hus, der bl.a. indebar at vi boede 8mdr i vores have i en husvogn på 14 km2, med køjeseng (meget romatisk…). Men selvom vi begge var tyndslidte konstant og skiftedes til at være den der holdt skuden seljende så formåede vi aldrig at vende os mod hinanden og hele tiden afveje hvem der havde mindst underskud (overskud var der ikke mere af) og kunne ringe til den næste håndværker osv. Da helvedet endelig var overstået fik vi tid til at gå og indrette sammen, nyde første jul i nyt hus og begynde at udforske Roskildes muligheder for dates. Hvis du nu er ved at brække dig lidt kan jeg godt forstå det, men der kommer en pointe jeg lover ;). Jeg har tænkt over hvorfor det fungerer så godt mellem os og hvordan jeg kan være så heldig at være havnet i et forhold jeg ikke engang kunne forestille mig kunne være så fantastisk.

    Vi har nogle meget grundlæggende ens holdninger og livsidealer på de områder der er vigitge for os hver især. Fx er vi begge glade for dyr, selvom jeg går mest op i fx hundetræningen. Jeg tror ikke jeg i længden ville kunne være sammen med en der ikke kunne lide dyr eller gik op i dyrevelfærd. Dette betyder fx at vi er helt enige om at der skal købes økologisk og han ikke går bagover når jeg foreslår vegetarmad en del af ugens dage. Han går op i sit privatliv hvilket jeg ikke gør i lige så høj grad, men sagtens kan forstå og sætte mig ind i. Ikke privat overfor mig, men fx i fohold til hvor tit der skal være overnattende gæster og ift ikke at ville købe et delehus, selvom det ville være billgere.

    Vi er cirka lige monogame… Denne er svær at forklare, men jeg har lagt mærke til at par (inklusive os) ofte fungerer godt når de grundlæggende er lige glade for balancen mellem tosomheden eller friheden. Vi er ffx begge enormt glade for hinandens selvskab og det at være to, og vi har aldrig haft brug for at stille spørgsmål omkring hvad jeg/han lavede med ham/hende, hvis vi er ude med en ven, for vi ved det ville være fuldstændigt udenfor vores begges æreskodeks/parideal at gøre noget med en anden vi ikke selv ville bryde os om vores partner gjorde. Omvendt kender jeg par der begge har kæmpe vennekredse og er glade for den frihed de giver hinanden og hvor ingen af dem har behov for at bruge særlig meget tid sammen, selvom de nyder det når de gør.

    Det er let – gangske enkelt, det er let for os at tale sammen og forstå, at blive enige, at se hvad den anden mener osv. Det har selvfølgelig krævet visse lange samtaler og ind i mellem tårer, men aldrig kæmpe skænderier, der varer flere timer. Selvfølgelig kan vi blive sure på hinanden, men vi har også utrolig let ved at finde ind til hinanden igen. Og så siger vi når der er noget. Jeg har fx den regel at hvis jeg opdager jeg bliver irriteret over noget Lasse gør, så finder jeg ud af om jeg har behov for at det bliver ændret, eller om jeg kan finde en måde at leve med det på. Hvis jeg bliver ved med at blive irriteret over det prøver jeg at finde et svar på hvad han kan gøre for at jeg får det bedre i det, før jeg bare bare spytter galde i hovede på ham – så får han med garanti galde igen en mdr efter hvis situationen er den samme. Fx følte jeg at jeg næsten var hovedansvarlig for hunden i et stykke tid (og vi havde brugt langt tid på at finde den rigtige og aftale hvordan vi ville have hund). Det er mig der træner hende – som aftalt, men jeg følte at pludselig var det også mig der gjorde alt andet (selvom det ikke heeelt passede) Jeg foreslog at han tog alle hendes morgenture, så de i hvert fald fik noget tid sammen der, og det synes han var en fin ide. Og generelt kan han fx finde på at stå i køkkenet og rydde op (efter mig) mens han mumler – kunne du for fanden da ikke have tørret af) Hvortil mit svar altid vil være – så lad da for fanden være med at stå og gøre det IMENS du brokker dig… han prøver i stedet at sige gider du ikke lige komme ud og ryde dit lort op (hvis det er noget han ikke synes han skal ordne) – før han begynder at gøre det selv, mens han bliver mere irriteret.

    Og så har vi let ved at se os i hinandens drømme for fremtiden, selvom de måske ikke er 100% de samme. Jeg drømmer om engang at have et landsted med lidt dyr – Lasse kan godt se sig selv i det, så længe vi skaber noget der ikke skal vedligeholdes hele tiden. Han drømmer om mere plads til sine hobbyer – guitarer osv. Jeg var engang kærsete med en der drømte om en kæmpe lejlighed midt i byen, det kunne jeg slet ikke forlige mig med og jeg kunne ikke se hvordan vi kunne mødes i et kompromis, der ville ende med at være langt fra vores begges ønsker

    Men mest af alt så er vi rigtig gode venner. Vi har en dyb respekt for hinanden som mennesker og er hinandens partners in crime. Jeg tror at det rigtig vigtigt at selvom man ikke havde et forhold at personen så stadig er en man ville komme godt ud af det med og have respekt for. Vi kan stadig være sommerfugle-i-maven-forelskede, men den dybe kærlighed der slår dybere og dybere rødder jo flere år der går – den kan jeg faktisk bedre lide. Den giver en klippe i livet jeg aldrig havde drømt om kunne findes.

    Jeg håber disse tanker kan bruges til et eller andet, og at du ikke har alt for mege kvalme 😉

    Knus
    Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nelle Noell

      Kære Maria,
      Tak for dit lange og meget uddybende svar – MEGA sejt du lige gav dig tid til at skrive <3 Jeg tror måske godt jeg ved hvem du er – det håber jeg i hvert fald:)

      Din historie lyder som sådan en kærlighedsrelation de fleste ønsker sig, hvor er det bare dejligt at høre FINDES! Jeg er super taknemmelig for dit svar og vil tage hvert et ord med mig videre i min reflektion. Igen TUSIND tak, håber du har det skønt og TAK fordi du følger med.

      Kærligst

      Nelle

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Det var i hvert fald så lidt 🙂 jeg er gladfor at kunne dele og at der måske er en enkelt sætning der kan bruges et sted derinde. Og selv tak . det er sjovt at følge med herinde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Jeg er 29 år og gift på 6 år. Han er min bedste ven, elsker og partner i alt her i livet. Vi har nu et lille barn på 5 måneder. Vi er meget forelskede stadigvæk.
    Uden fælles mål og planer er det svært at få til at fungere. Man skal have samme ide om hvad et forhold er og skal være. Hvis ikke man har det, skal man elske den anden nok til at ændre sin holdning. Det er i hvert fald det jeg har oplevet.
    Vejen til hvor vi er nu, har i forhold til mange andre, været nem – men ikke uden problemer. Det er kompliceret og svært at forklare.
    Så mit svar er, Ja, der findes forhold med kærlighed, fælles mål og værdier og en lyserød fremtid, IKKE hverdag. (tror ikke den findes). Men der skal kæmpes for det og man skal elske hinanden nok til at gå på kompromis.
    Håber du kan bruge mit svar. Det er ikke et nemt emne at skrive om. ☺️ Al held og lykke i dit forhold

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nelle Noell

      Kære Jannie, Tusind tak for dit fine svar, det lyder som en fantastisk relation I har og STORT tillykke med den lille (det er vel aldrig for sent at sige). Tak fordi du gav dig tid til at skrive, dine ord er taget til eftertanke. Rigtig god dag 🙂
      Nelle

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

EN UGE MED MODE, NYT HÅR OG ET LILLE TIP OM EN HJERTESAG.