Min virkelighed lige nu..

På denne torsdag, ligesom alle andre torsdage skal der gerne et blogindlæg på bloggen.

I den bedste af alle verdener, og på de fleste dage, havde dette indlæg været et positivt et af slagsen. Et indlæg med refleksioner, humor og stof til eftertanke.

For det er netop dét jeg ønsker af mine indlæg, at give noget videre, noget der i en eller anden grad giver værdi for dig.

Desværre bliver det ikke et sådan indlæg i dag. For de sidste par dage havde aldrig fundet sted i den bedste af alle verdener, ikke engang et sekund.

Siden tirsdag eftermiddag, har min verden stået stille, i en slags bobbel af frygt, angst og ustoppelige tårer. Tirsdag blev Emma nemlig akut indlagt. De fleste af jer kender efterhånden min kat Emma – det er næsten uundgåeligt hvis man følger med på bloggen.

Emma har været i mit, hver eneste dag i snart 10 år. Hun er det første –og det sidste jeg ser på dagen, hun er med mig når jeg arbejder, når jeg er stresset og især var hun der sidste år da jeg mistede min far – altid fuld af betingelsesløs kærlighed.

Hun er min bedste ven, det vigtigste jeg har.

Jeg ved det for nogle kan lyde katte dame – agtigt, men uanset menneske eller dyr, er det aldrig rart når dem man elsker bliver indlagt. Det er en proces fyldt med sorg, frygt og alverdens følelser af afmagt.

Fra i går til i dag er lægerne gået fra nyresvigt til tumor i binyrerne, og alverdens følgesygdomme. Hvorfor hun ligger indlagt med drop og antibiotika. Ingen tør p.t. spå om hvad der kommer til at ske, eller om jeg med sikkerhed får hende at se i live igen.

Det er ubærligt, og alt for meget død og sygdom på et halvt år. Ikke den bedste af alle verdener, men de ting der også følger med livet og min virkelighed lige nu. Uredigeret, ufiltreret, men absolut virkeligt.

Pas på dem du elsker <3

Kærligst

N