De hér 3 havde du ikke set komme

Min kærlighed

min kærlighed nelle noell

I dag er det præcis to år siden jeg første gang så min kærlighed i øjnene. Præcis to år siden min hverdag og verdensbillede ændrede sig, for altid.

Det hele startede for 2 ½ år siden, vi havde set hinanden online, matchet og derfra fulgt hinanden på instagram. Der gik 3 måneder før vi mødtes, for første gang på VEGA.

Jeg husker det tydeligt, det var mit livs mest akavede møde.

Jeg havde brændt dig af og besluttede senere, på dårlig samvittighed, at komme forbi dit job med kaffe (for at bevare en god stil). Du sagde næsten ingen ting under mødet, mens jeg pludrede derud af i bar nervøsitet.

Efter mødet besluttede jeg at lade den ligge, at vi ikke havde brug for at mødes igen. 

Der gik nogle uger hvor vi fortsat fulgte hinanden på sidelinjen, jeg mødte en anden, mens du havde travlt med flere. Selvom jeg havde besluttet vi ikke skulle noget med hinanden, var du altid i min bevidsthed. Som et anker, en tryghed jeg ikke kunne forklare, et sted hvor der var helt roligt og plads til mig.

Et par måneder gik, og pludselig sendte du mig et billede af det fineste håndskrevet kort. Med ordene ”min timing er nok som altid elendig, men må jeg byde dig på en kop kaffe ved først komme lejlighed?”.

Hvad vi senere fandt ud af var, at det ikke var din timing der var elendig, men vores fælles timing der altid er vidt forskelligt. Vi udvikler os sjældent sammen og aldrig i samme retning, men formår alligevel altid at mødes samme sted.

min kærlighed graveret armbånd

Nu er to år gået og du er fortsat mit anker, den der giver mig mest sindsro og mest modstand. Du ser igennem mig, gennemskuer mig, og tror på mig, selv når jeg har mistet troen. Du er det klogeste menneske jeg kender, min absolutte modsætning, den kærligste katte-far for Emma og muligvis også det bedste menneske jeg nogensinde har mødt.

Vores rejse er og bliver nok aldrig perfekt, om vi nogensinde flytter sammen er også uvist. Blot det at ses er tit et regnestykke i sig selv. Men vi vidste det fra start, allerede i forelskelsen, forsøgte vi at være på forkant med vores senere udfordringer.

Allerede dengang vidste vi hvad vi gik ind til, alligevel gjorde vi det med åbent hjerte. I virkeligheden tror jeg det er netop dét, kærlighed er. At turde elske, turde være sårbar og fortsat turde blive sammen selvom alt ikke altid er lyserødt.

Størst af alt er kærligheden”, den kærlighed vi har til hinanden og som jeg ved altid vil være tilstede. Selvom livet kun er til låns, håber jeg vi vil følges igennem dét for altid..  <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

De hér 3 havde du ikke set komme