holistiske mentor sessions

Hele mit liv har jeg haft en mission; at hjælpe og guide kvinder.

Både i det store og små, elsker jeg at samarbejde og hjælpe kvinder igennem de svære situationer af deres liv. De udfordringer der forhindrer dem i at være i overensstemmelse med den de inderst inde er. De blokader og mønstre der holder dem fastlåst og forhindrer dem i at udnytte deres fulde potentiale og at opnå deres drømme og måske endda livsformål.

Selvudvikling og spiritualitet har altid interesseret mig. Så længe jeg husker, har jeg været i kontakt med noget, som var større end mig selv. En indre længsel, forståelse og nysgerrighed bag om alting, som altid har været der, selv i de mørkeste perioder af mit liv. Jeg føler at hele mit liv dybest set har handlet om denne søgen. På udvikling, spørgsmål og forståelse, for bedre at kunne hjælpe dig.

Jeg er derfor selv gået den lange vej. Igennem sygdom, stress, barndomssvigt, ulykkelig kærlighed, død, angst, dårligt selvværd og meget mere, der alt sammen har givet mig en helt unik erfaring og livsvisdom, man ikke kan læse sig til. En palette af kompetencer, som jeg kan navigere ud fra og give videre til dig, så du ikke selv behøver gå samme svære vej, i dit liv.

  • Sidder du fast i gamle negative mønstre, uden at vide hvordan du slipper fri?
  • Føler du dig stresset, mangler livsglæde og lysten til livet?
  • Mangler du klarhed over, hvad dit næste skridt skal være?
  • Føler du, at universet har givet op på dig og går imod dig?
  • Kan du ikke mærke dig selv/din essens I livet?
  • Har du svært ved at finde og navigere efter din intuition?
  • Føler du dig alene i livet, som om ingen forstår dig og mangler du en sparringspartner?

Hvis du kan nikke genkende til et eller flere af ovenstående punkter, kan en mentor session hos mig, være dit næste skridt, på vejen i din selvudvikling.

Hver enkelt session er ALTID individuel, hvilket betyder at jeg tager udgangspunkt i den enkeltes udfordringer og behov. Jeg ved derfor aldrig på forhånd, hvad der kommer til at ske, men tuner ind og tilpasser sessionen 100% efter DIG. Med et holistisk udgangspunkt, bruger jeg viden, livserfaringer og spiritualitet, så jeg på bedste måde kan hjælpe dig præcis hvor du er i livet.

Sammen arbejder vi med at frigive de tankemønstre, vaner og gamle overbevisninger der holder dig fastlåst og blokere for din glæde og frihed til at bevæge dig mod dine drømme og højere selv.

Jeg hjælper dig med at skabe klarhed, lethed og overblik over de situationer, hvor du føler dig overvældet og fastlåst. I et forløb hos mig får du ikke blot en mentor og sparringspartner, der udfordrer dig, men også en cheerleader der er med dig, og hepper på dig hele vejen. Du vil have min fulde support, fortrolighed og støtte i et kærligt rum, hvor egoet er lagt for døren og der er plads og støtte til alt, hvad du er og kommer med.

Hvis du er klar til at arbejde med dig selv og skabe det liv du ønsker, er denne 1:1 session for dig. Sessionen kan både foregå via skype eller personligt, alt efter hvad der er bedst for dig. For booking eller spørgsmål skriv til: nellenoell@gmail.com – Jeg glæder mig til at hjælpe dig <3


Priser

580 kr. pr. session.

Rabat 3x sessions for 1500 kr.

Reduceret pris for studerende og arbejdsløse 425 kr. (OBS begrænsede tider)

Du er altid velkommen til at få en gratis og uforpligtende samtale, på 10 minutter for at finde ud af om jeg er den rigtige behandler for dig.

Udtalelser:

“Under hele konsultationen, er Nelle utrolig nærværende, lyttende og opmærksom. Hun får mig til at tænke over ting jeg ikke selv ville komme frem til og kommer med mange ideer, forslag og input. Efter konsultationen føler jeg mig lettet og lidt sårbar, men også træt. Nelle anbefaler mig at trække cyklen hjem og slappe af resten af aftenen, hvilket jeg gør. Jeg har uvant følelse af at ’komme væk fra hovedet og mere ned i kroppen’. Jeg glæder mig allerede til næste gang”

– Natascha

“Nelle får aldrig direkte kontakt til min mor. Hun siger, at hun har det som om hun er overflødig – at der ikke er behov for hende for at skabe kontakt mellem mig og min mor. Da hun siger det, giver det fuldstændig resonans i mig. Min mor og jeg har i mange år mødtes omkring det spirituelle og vi var begge overbevist om, at der findes engle derude, som følger og guider os gennem livet. Pludselig forstår jeg, at jeg selv til hver en tid besidder evnen til at komme i kontakt med min mor. […]   Det gav mig en indre ro og klarhed. Jeg er derudover overbevist om, at Nelle besidder evnerne til åndelig kontakt. Hun er dygtig, engageret, professionel og meget sympatisk. Kan varmt anbefale en session hos hende <3 “
– Sofiya

“Jeg knyttede et stærkt bånd til Nelle i en af de mørkeste perioder i mit liv, hvor min angst havde taget overhånd. Nelle formår at vejlede, rumme og lytte til én, lige der hvor man er – midt i liv, følelser og kaos. Nelle har en unik intuition samt en stor viden og eftaring inden for det spirituelle, hvilket er tydeligt når man taler med hende. Hun er desuden en fantastisk formidler, der formår at gøre store, abstrakte spirituelle temaer letforståelige. Hvis du føler dig fanget i dit eget liv, så vil en samtale med Nelle kunne hjælpe dig, med at sætte dig selv fri og at finde hjem til din kerne. Hun er et fantastisk menneske. “
-Amalie

Kurser og kompetencer:

Breathwork, Camilla Frydenlund 2018
Saturday Sattva, Birgitte Pragst 2018
Mindfulness Based Stress Reduction, Jeanette Oxlund 2017
Clairvoyance og afdøde kontakt 2017
Breath Smart v/ Jacob Lund 2015
Coaching og kommunikation, Manning inspire 2013
Social og sundhedshjælper 2010