Har bloggere et ansvar?

Efter jeg sidste weekend hørte en podcast om SoMe-kulturen, om at være tro mod sig selv og dét at være blogger i en tid hvor det etiske og personlige filter kan være svære at finde. Har jeg tænkt. En del faktisk, flere spørgsmål har presset sig på og jeg blev ærlig talt forundret over hvor påvirket jeg blev af podcasten. Jeg er jo unægtelig en stor del af denne kultur, som blogger.

At være blogger og dele (noget af) sit liv på de sociale medier betyder også, i nogen grad, at man er nødt til at dele ud af sig selv. 

Ifølge statistikken her på bloggen, er det klart de personlige indlæg der får flest hits, et statistisk faktum jeg ikke kan løbe fra. Heldigvis er det også disse indlæg der falder mig lettest, da de ikke kræver nogen ingrediensliste, fakta eller lange testperioder. ”Kun” egne erfaringer, foruden en form for substans, der rækker udover Æggemadder og Netflix- serier. I hvert fald for mine læsere.

Men hvor går grænsen fra at udlevere sig selv, til at skrive et relevant indlæg om egne erfaringer?

Hvor er grænsen mellem en sand historie, til den historie man ved vil få flest hits?

Og hvordan fortsætter man med at være tro mod sig selv, sine værdier og ens indre etiske kompas?

Jeg har ikke alle svarene, men kan fortælle dig hvad jeg selv er kommet frem til: Jeg tror på at jeg har et ansvar, ikke mindst overfor mig selv og dem der indgår i mine indlæg, men også overfor mine læsere. Jeg er et billede udadtil, og en afspejling af hvad der er i SoMe kulturen er ”okay”.

Dermed ved jeg også, at jeg kan være med til at påvirke andre via disse medier, især den yngre generation. Hvorfor jeg også er meget opmærksom på ikke at dele noget jeg ikke ville kunne tåle at få igen. Ikke flashe dyre tasker eller smykker, som de fleste alligevel ikke har råd. Ikke udgive mit liv for at være perfekt, for det er langt fra virkeligheden. Samtidig er jeg også opmærksom på kun at dele ud af mig selv i en grad som jeg håber kan hjælpe læserne til at vide at de ikke er alene om de tunge ting i livet, UDEN at dele hele mit liv på et sølvfad. Ganske enkelt fordi jeg ikke tror det er sundt at udlevere sig selv 100%, for hvem er der så tilbage efter det?

Har jeg overhovedet et ansvar overfor læserne, eller er det læsernes eget ansvar at filtrere de sociale medier?

Kærligst

N