For tre år siden..

bloggen fylder tre årDet er en ret speciel dag i dag, nemlig samme dag, for tre år siden, hvor jeg startede denne blog?!

F**K der er sket meget de sidste tre år, det er helt ufatteligt. Ikke kun på blog – fronten, men specielt for mig personligt. At være blogger og skrive om de mere personlige emner kræver også, at man aktivt forholder sig til- og arbejder med, sig selv hele tiden. Hvorfor de sidste tre år, især har betydet meget for mig på det personlige plan.

Det har uden tvivl været de mest lærerige og udviklende år af mit liv. Hvilket helt sikkert også har haft stor effekt på min mere spirituelle del og trangen til at ville lære mere, vide mere og arbejde tættere med andre mennesker.

For tre år siden startede bloggen, som en skønhedsblog, hvor fokus kun var på skønhedstips fra de 10 år jeg har arbejdet i skønhedsbranchen. Igennem årene har bloggen taget en anden drejning, med meget mere fokus på det holistiske univers, samt de mere personlige sider af mig.

Det er helt sikkert denne udvikling der gør, at jeg det sidste år har været selvstændig og lever af mit arbejde – mit brand. Ikke kun her på blog og instagram, men også på kampagner rundt om i verden, samt mit beauty nørderi i Go’ beautys magasiner det sidste år. Ej at forglemme mine nystartede Mentor sessioner, som også går vanvittig godt!

Læs også: Dig som helhed

Alt i alt, er jeg dybt taknemmelig for det jeg laver. At få lov til at lave så mange forskellige ting der ræsonnere fuldstændigt med den jeg ér, gør jeg kan leve af det jeg elsker. Det er jeg dybt taknemmelig for.

Dermed ikke sagt det er nemt, eller en dans på roser, for det er det langt fra, ordet ”nemt” tror jeg ganske enkelt ikke eksistere som selvstændig, det er ben hårdt! Alligevel kunne jeg ikke forestille mig at lave noget som helst andet i denne verden og så længe jeg har det sådan, så fortsætter jeg.

For at give dig et lidt dybere indblik i det at være selvstændig, i hvert fald for mig. Har jeg her lavet en liste over de 5 bedste og værste ting ved arbejdet. Det giver lidt stof til eftertanke :

Det positive:

1. Jeg vælger 100% selv, hvad jeg bruger min tid på og hvornår.
2. Jeg har mulighed for at udvikle og omforme min platform, som jeg lyster i takt med min egen udvikling.
3. Jeg kan arbejde i nattøj, hjemmefra og fra sengen på sygedage.
4. Jeg får mulighed for at møde en masse spændende og inspirerende mennesker i branchen og få nogle vilde oplevelser jeg ellers ikke ville få mulighed for.
5. Noget af det vigtigste for mig er klart, alle de mennesker jeg har mulighed for at tale til og hjælpe igennem mine medier. Det er dybest set derfor jeg gør det!

Det negative:

1. Jeg har aldrig fri og er altid bagud. Hvis man arbejder online er der altid arbejde der kan gøres, mails der skal besvares eller billeder der skal tages. Hvorfor det at have fri, ikke rigtig eksistere på samme måde som normen.
2. Ved at arbejde online og specielt igennem sin telefon, gør det at man konstant bliver distraheret af at være i nuet og i stedet skal dokumentere alt online. Det har uden tvivl gjort mig mere distræt og mere fraværende – hvilket på ingen måde er ideelt.
3. Det er enormt svært ikke at opveje sig selv og det materiale man sender ud i verden op mod, hvor mange likes eller læsere det får. Hvorfor det ikke altid er kvaliteten af indholdet, men mere hvor mange der har anerkendt det, der får værdi. Hvilket på alle måder er ret forskruet, tror dog det er svært at komme udenom.
4. Sidst men ikke mindst, ved jeg aldrig rigtigt hvor mange penge der kommer ind. Hvilket må siges også, at være en negativ side.

Tak til ALLE jer der følger med. I er grunden til jeg kan arbejde med det jeg elsker. Tak <3
Kærligst
N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Endnu et knust hjerte

kærlighed og sorg Så skulle jeg alligevel igennem dét, endnu et knust hjerte. Havde jeg forudset det? Ja. Kom det som et chok? Ja.

Jeg tror de fleste godt ved når det er ved at være den tid, hvor det man har sammen ikke længere fungerer. Om det skal vendes på hoved og startes ”forfra” (selvom man aldrig rigtig kan starte noget forfra) eller i stedet afsluttes som værende dét kapitel i livet. Er altid det sværeste valg.

Uanset hvilken model du vælger, er jeg sikker på de fleste godt ved når det er ved at være tid. Tiden hvor det ikke længere går. Om du er i ren benægtelse eller frygt ændre ikke på, at du inderst inde i hjertet godt ved, hvad der skal ske. At det umuligt kan fortsætte..

Den tid ramte vi.

Så ja, jeg vidste godt det ikke kunne fungere som det gjorde, alligevel blev jeg chokeret da han meget pludseligt valgte at rejse sig fra min sofa, midt i en samtale, og gå. Uden et blik, et kram eller et sidste farvel var hans ting pakket og døren smækket. Det eneste der var tilbage var den tomme plads, hvor hans ting havde ligget og sengetøjet der stadig duftede af ham.

Det var så, de 6 måneder. Måneder med kærlighed, med sorg og ikke mindst en helvedes masse udvikling!

Jeg vil efterhånden kalde mig for en selvudnævnt ekspert inden for kærlighed, parforhold og knuste hjerter. Jeg har virkelig øvet mig, på alle tre dele, mange gange.

Til tider har det virket godt. På andre tidspunkter mindre godt. Det er vel en del af udvikling tænker jeg? At turde bevæge sig ind og ud af kærligheden, indtil den RIGTIGE, den dér HELT rigtige kærlighed består.

Jeg føler efterhånden jeg har erfaret og lært en stor del om, hvad kærlighed egentlig ér. Hvordan jeg kan blive i mig selv og tage ansvar for mine egne følelser, min glæde og turde stå sårbart uanset, hvor den anden står.

At kunne rumme hele mig, samtidig med at rumme en anden, uden at forvente den anden skal gøre mig lykkelig, give mig den kærlighed jeg ikke selv rummer eller forvente noget af den kærlighed jeg giver.

Meget af dét, der for mig, er den sande kærlighed. Den kærlighed jeg gerne vil have. En kærlighed i udvikling, hvor vi er et os og et dig og mig, hver for sig. En kærlighed der tør vokse, stå stabilt og ærligt.

Læs også:SKAL MAN INVESTERE I KÆRLIGHEDEN?

For mig er kærlighed ikke et ”noget for noget” regnestykke eller en magtkamp om at få ret. Det er kærlighed der er givet fordi det ikke kan være anderledes. Kærlighed der gives til det menneske der står over for dig, ikke for det de gør for dig, men for den de ér i kernen. Den ubetingede kærlighed.  

Efterhånden kan jeg dog sætte spørgsmålstegn ved, om denne kærlighed stadig findes eller er røget med tinder swipes og instagram-filter? Om vi mennesker stadig tror på kærligheden, tror på fællesskabet og tør stå i kærligheden, selv når den er svær. Eller det hele er blevet for nemt, hurtigt og poleret til vi gider bruge tid, tåre og kræfter på at kærligheden kan vokse?

Kærlighed er aldrig uden smerte, det tror jeg i hvert fald ikke på. Hvis du elsker, vil du også være bange for at miste, der vil komme perioder hvor udviklingen mellem jer og hver for sig gør ondt. Perioder hvor forventninger ikke bliver mødt eller når i, som par, taler forbi hinanden, ikke er i balance i jeres eget liv, eller af andre grunde ikke føler dig set eller hørt.

Ligesom resten af livet der går i bølger, vil kærligheden selvfølgelig bære præg af dette. Det er uundgåeligt. Spørgsmålet er derfor altid: Om du kan stå i smerten ligesom i den blomstrende kærlighed?

knust kærlighed knust hjerte

Det gode ved kærligheden ér, at den ALTID har en læring med sig. Selv det knuste hjerte jeg lige nu sidder med, har allerede lært mig, at du ikke kan tale til et lukket hjerte uanset, hvor åbent dit eget er. Du kan gøre alt det ”rigtige” vise vejen og støtte din kærlighed på hans/hendes vej, men turen – den skal de selv ville gå.

De skal selv ville kærlighed og selv have gjort forarbejdet for at nå dertil. De skal selv ville gå i kærlighed og helt ind i hjertet turde tro på den<3

Kærligheden, som jeg ser den, må derfor ligger i at finde den partner du både vil dele din kærlighed og smerte med.

Dermed ikke sagt, at min vej er den universelle sandhed. Blot at den kærlighed jeg møder skal ville gå den samme vej, med mig.

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Fra selvhad til kærlighed

fra selvhad til kærlighed sport

Hvordan jeg har ændret mit spejlbillede fra selvhad til kærlighed.

fra selvhad til kærlighed

Link til det fine (og behagelige) trænings-sæt får du her: Hunkemoller (reklame)

 

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Hunkemöller der har nomineret mig i deres Blogger Awards sportskategori (læs mere her).

Jeg føler mig meget beæret over at være nomineret, specielt fordi min indgangsvinkel til sport og træning er langt fra mange andres. For mig, har træning ændret sig enormt meget de sidste tre år fra at være styret af selvhad til nu kun, at være styret af lyst og kærlighed.

Min personlige erfaring med træning og sport er meget holistisk. Jeg har erfaret at, for at opnå de bedste resultater af sin træning kræver det ikke kun den fysiske del er i spil, men især den psykiske.

 

Træning kan nemlig være mange ting, både en fysisk træning hvor kroppen er i gang og pulsen er høj. Det kan også være den psykiske træning, hvor man træner sit sind i at være mere positivt, tænke flere positive tanker om sig selv, sit spejlbillede og sin krop.

 

For mig er den fysiske træning faktisk mindre vigtig end den psykiske – altså den måde du ser dig selv på. Du kan træne nok så meget fysisk, men hvis dit sind er negativt – vil det være det samme negative spejlbillede, med fokus på fejl og mangler, du ender op med i sidste ende.

 

Alle har mere eller mindre samme vilkår for at tabe sig, tage på, opbygge muskelmasse eller øge sin fleksibilitet i kroppen. Men det er ikke alle der nogensinde ender med at blive tilfredse med den krop de ser i spejlet. Uanset hvor meget de træner. Hvorfor min teori ér, at det er psyken vi bør arbejde med og dermed træne først og fremmest.

 

Min historie:

yoga kærlighed

 

 

For ca. 3 år siden lavede jeg næsten ikke andet end at træne tungt, dyrke crossfit og leve paleo. Min fedtprocent var nede på noget der minder om 15% og jeg mente selv jeg gjorde alt det rigtige. Trods dét og en RET muskuløs krop, følte jeg mig stadig tyk, utilfreds og hadede mit eget spejlbillede.

 

Hvad jeg ikke vidste dengang var, at dét jeg manglede, ikke var en trænet og tynd krop, men et sind i balance og en helvedes masse kærlighed, til mig selv.

 

Det jeg ikke kunne gennemskue var, at min krop primært kørte på adrenalin og mit kortison niveau (stresshormon) peakede, fordi jeg blev ved med at stræbe efter ”den perfekte krop”. En konstant masochistiske tilstand, hvor alt hvad jeg var ikke var godt nok og, hvor jeg var sikker på at lykken måtte findes i dette perfekte kropsideal jeg havde forestillet mig.

 

En kamp der til sidst gjorde jeg brød fuldstændig sammen. Min krop kunne ikke mere – den var træt. Mit hoved var fyldt med negative selvbebrejdende tanker – som gjorde ondt og alt den opbyggede kortisolen kom pludselig til udtryk i et full blown stress anfald.

 

Alt i mig sagde pludselig fra.

 

Alt hvad jeg havde forsømt i stræben efter ”det perfekte” kom op til overfladen. Alle de gange jeg havde talt ned til mig selv, presset mig selv og overskredet egne grænser skulle jeg prompte stå til ansvar for.

 

Jeg kunne ikke træne i et år. Min krop ville ikke give mig lov. Jeg kunne faktisk heller ikke særlig meget andet i det år, andet end at gå til psykolog og forsøge at slappe af..

 

I løbet af året begyndte jeg en selvudviklingsproces, der hovedsageligt handlede om at mærke mig selv igen. Mærke det der gjorde ondt, det jeg ikke ville se på. Hvorfor jeg havde de forskruede kropsidealer og hvorfor jeg dybest set ikke elskede mig selv.

 

En proces jeg stadig arbejder med, men heldigvis er kommet MEGET længere i. Et mindreværd der vokser og en kærlighed til min krop og alt dét jeg også er ud over mit ydre.

Læs også: Guide til meditation

I dag rør jeg stort set ikke tunge vægte. Ikke at der er noget galt med det, men det minder mig stadig om en negativ tid i mit liv. I stedet øver jeg mig i at mærke efter indeni. Jeg øver mig på, at elske mig selv, øver mig i at være taknemmelig for mit liv og have fokus indad.

 

Jeg praktisere yoga stort set hver dag og mediterer dagligt. Ikke for at nå et mål, men for at mærke mig selv, hvad der er godt for mig og grundet sundhedsaspektet i bevægelse. De dage hvor jeg er for træt eller virkelig ikke gider – gør jeg det ikke. Det er blevet enormt vigtigt for mig kun at træne når jeg har lyst og kun gøre det i kærlighed til mig selv, når jeg vil mig selv det bedste.

 

Den indstilling har virkelig ændret hele mit liv, den måde jeg anskuer verden på og mit egen spejlbillede. Jeg er udefra set nok mere tyndfed end nogensinde før, men jeg har aldrig haft det bedre i både krop og sind. Jeg spiser også langt sundere end før, fordi jeg formår at mærke efter, hvad min krop har brug for i stedet for at spise uden bevidsthed.

 

Netop derfor tror jeg på, at den psykiske del er den vigtigste når det kommer til træning (og livet generelt). Jeg håber at kunne sprede dette budskab med denne nominering og håber i vil stemme på mig i dette link: Hunkemöller Blogger Awards

 

sport blogger awards

Har du en lignende historie eller selv døjet med lavt selvtillid, vil jeg elske at høre din historie i kommentarfeltet<3

 

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

6 måneder efter..

6 måneder efter

Måske du har bemærket jeg har været lidt tavs på bloggen de sidste dage.

Hvilket primært skyldes, at jeg i dag skal til mit første tjek efter jeg for 6 måneder siden fik fortalt at jeg var syg.

En dag jeg har frygten lige siden og de sidste 14 dage virkelig haft svært ved at rumme. Både fordi det minder mig om den chok tilstand det var at blive single stort set samme dag som lægen fortæller jeg har meget svært ved at blive gravid. Plus det faktum, at jeg i dag skal finde ud af, hvilken retning mine celleforandringer har taget (kryds fingre).

Det er alt i alt en rigtig lorte dag, jeg bare skal igennem.

At blive bekræftet hver måned (under menstruation) i, at jeg er syg ved, at have minimum en hjemmedag fyldt med smerter.

Vide at man derudover har svært ved at få børn og DESUDEN celleforandringer er en del af mig, jeg stadig kæmper enormt meget med. Jeg kan ikke rigtig forlige mig med det…

Læs også: Pco: Jeg er blevet syg

En følelse der rykker rigtig meget ved min selvværdsfølelse, min kvindelighed og i høj grad også dét at være single, i mødet med potentielle dates. For mig er det enormt svært at komme fra den indstilling, at jeg kan klare alt, til hver måned at blive slået ud af min egen krop.

At jeg i mødet med en mand ikke kan vente ret længe med at komme ind på “børne – emnet” og derfra sige, at der er en mulighed for at det ikke bliver med mig.

At jeg dybest set ikke aner om jeg bør blive insemineret hurtigst muligt, hvis jeg skal have en chance for nogensinde at blive mor? Og om jeg overhovedet er klar til at være mor, måske alene?!

Der er mange spørgsmål og intet svar – i hvert fald ikke lige nu. Det er en rigtig sårbar dag, sådan en-helt-ind-i-hjertet-sårbar-dag. Det gør ondt. Specielt fordi jeg er helt alene med det. Ikke fysisk men inde i mig, uden en kæreste at holde om og græde med. AV..

Kærligst
N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Vegetar / Veganer – Hvorfor? Min historie

vegansk livsstil vegetar pescetarHvorfor valgte jeg at blive vegetar / veganer?

I er mange der har efterspurgt min historie, så her kommer den:

For ca. tre år siden, da jeg mødte min ekskæreste Theis, som har været vegetar i over 16 år, blev jeg inspireret til, at leve mere grønt.

Helt naturligt spiste jeg mere grønt når vi var sammen og det blev med tiden ret fjollet, at skulle stå og stege kød efter alt det andet mad var færdigt (selvom han, ret sødt, med glæde gjorde det).

Det døde derfor lidt ud (specielt fordi vi i starten var ret meget sammen). Kombineret med at jeg begyndte, at undersøge kødindustrien nærmere, så de meget omdiskuterede dokumentarer på Netflix (What The Health, Cowspiracy) og selvfølgelig talte en del med Theis om livsstilen.

 

Til sidst kunne jeg slet ikke retfærdiggøre det, at spise kød, overfor mig selv længere. Dét at gøre skade på et andet levende væsen for egen nydelses skyld var alt for brutalt og egoistisk en handling jeg ikke kunne være en del af. Et menneske jeg ikke ville være.

Specielt fordi jeg så, hvor helt unødvendigt det var når der er så mange andre sundere, alternativer. Hvorfor så gøre det?

At bestemme over andre væsner, deres liv og død. Blot fordi de ikke taler samme sprog, som jeg og derfor ikke har muligheden for at kunne sige fra. Det er jo ikke okay på nogen måde. Intet liv er vigtigere end andet?

Slet ikke når jeg så tit taler om min kat Emma, om hvor meget jeg elsker hende og at hun er det fineste på denne jord. Mens jeg så selv slår andre lignende dyr ihjel – er jo helt idioti og dobbeltmoralsk.

Der er for mig ingen forskel på den søde gris i stalden og mit yndlings væsen herhjemme.

Derfor besluttede jeg mig for at blive vegetar. Beslutningen tog jeg hurtigt, men processen var lang. Jeg startede som Pescetar (hvor man spiser fisk) i lang tid for at få min krop med i beslutningen. Det var som om min krop konstant var sulten de første mange måneder og derfor umuligt for mig at leve 100% vegetarisk.

Læs også: Pescetar-vegetar eller kødfri dage?

De første tre måneder drømte jeg konstant om kød og min krop kunne slet ikke finde ud af, at blive mæt uden. Først over et halvt år efter var jeg klar til, at skære fisk fra.

For ca. 4 måneder siden gik jeg, så over til at blive veganer og har den sidste måneds tid levet et sted imellem vegetar og vegansk. Jeg spiser ikke æg eller drikker mælk, som jo er den store forskel mellem de to, men jeg spiser lidt ost og lidt dressing. Jeg vender heller ikke alle emballager i supermarkedet for at tjekke ingredienserne, så er der spor af æg eller mælk er det ok for mig.

Det vigtigste for mig er at jeg er bevidst om mine valg og gør hvad der føles rigtigt for både krop og sind. Jeg tror ikke på de hurtige løsninger når vi taler om livsstilsændringer. Den slags tager tid. Jeg vil gerne leve som jeg gør nu resten af mit liv, hvorfor jeg hele tiden forsøger at mærke efter, hvad min krop har brug for og derfor lige nu er et sted imellem.

Dér hvor jeg stadig har mig selv og min samvittighed 100 procent med mig. Hvilket er det helt rigtige for mig og måske også for dig?

Mærk efter og gør det der føles rigtigt i maven, også selvom trenden lige nu er 100% vegansk. Hellere have fokus på dig selv og hvad der er rigtigt for din krop – det ved kun DU.

Så længe du gør noget og ikke bliver i en bobbel af at kød er det eneste rigtige, så er jeg sikker på, at du tager ansvar og gør en forskel. Ikke kun for dig selv, men kloden som helhed. Så tak for det <3

 Læs også: Tag ansvar på DIN måde

Jeg laver snart en lille guide med tips til at leve mere vegansk/vegetarisk i sin hverdag – den har i længe efterspurgt, så vil bare sige at den er på vej ;0)

Rigtig god weekend <3

 

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.