Allergi – hvordan kan du undgå det?

allergy certified allergivenligSom du måske allerede ved, er jeg en del af Allergy Certifieds dommerpanel, hvilket betyder jeg er heldig at være med til at bedømme allergivenlige produkter, hvert år. Samt er en af de første der får besked når der er nye tiltag inden for allergicertificering og udviklingen indenfor allergi. Sidst nævnte er der hvor det bliver spændende for DIG!

Jeg har nemlig lige været til et ret interessant møde, kort inden min ferie, med Allergy certified. Der netop har lavet en (ret vigtig) kampagne” Be Kind To Your Skin”, der skal gøre folk (dig) mere opmærksom på kontaktallergi!

Der er nemlig mere en 27 % af den voksne befolkning i Europa der døjer med hudallergi. Helt ned til tre-års-alderen, Hvilket jeg synes er enormt skræmmende!

Tallene bliver faktisk kun værre, hvorfor det er EKSTRA VIGTIGT for dig, din familie og generelt dine omgivelser, at få mere viden og være opmærksom på, hvad du skal undgå og minimere af allergifremkaldende ingredienser i  dagligdagen.

Huden er vores største organ og dermed også noget af det vigtigste vi skal passe på og drage omsorg for. Huden ”suger” det vi smør den med og vasker den i, hvorfor det slet ikke er ligegyldigt, hvad disse produkter indeholder.

Læs også: 5 allergivenlige favoritter

Specielt ikke, hvis du får for meget af de samme ingredienser, over længere tid, kan huden godt pludselig blive allergisk og reagere. Den allergiske reaktion kan være alt fra udslæt, kløe, mild irritation, rødme og sår cirka 24-48 timer efter kontakt med det givne stof.

Derfor er det ofte også enormt svært helt konkret at gennemskue, om det overhovedet er kontaktallergi, og dertil hvilket produkt og ikke mindst hvilken ingrediens, man er blevet overfølsom for.

Kontaktallergi kan komme af alt fra vaskemiddel, creme, håndsæbe, tandpasta, bind og toiletpapir. Ting de fleste normalt ikke tænker over, men bruger flere gange om dagen. Overvej lige, hvor mange forskellige produkter du bruger i løbet af en dag? Ved du præcis, hvad de enkelte produkter indeholder?

De tre helt store syndere indenfor allergi er:
Parfume
Methylisothiazolinone (MI)
Nikkel

-Så er der den store parabene-snak, hvor Propylparaben, Butylparaben, Isopropylparaben og Isobutylparaben er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekt. Inden af disse ingredienser findes I produkter der er certificeret af Allergy Certified.

Du kan læse meget mere om kampagnen, Allergy Certified og hvad du skal være opmærksom på i disse links jeg har vedhæftet herunder:

Naturligt og allergisk

Hormonforstyrrende stoffer

Fakta og fiktion om allergi

Hold øje med Kampagnen: Be Kind To Your Skin, hvor der er endnu flere guldkorn at hente.

Kærligst
N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

The power of makeup

 

makeup power

The power of makeup – siger ret godt, hvad dette indlæg kommer til at omhandle – Nemlig makeup vs. naturlighed.

Jeg vil egentlig ikke komme ind på om man skal gå med makeup eller ej – det er et helt anden diskussion og helt op til en selv. Istedet vil jeg, med dette indlæg, illustrere forskellen fra et “naturligt” ikke-makeuppet-look til en fuld makeup.

Der kan nemlig være KÆMPE forskel på de to og dét er præcis hvad jeg elsker ved makeup. The Power of makeup – så sandt som det er sagt. Man kan med makeuppen lege og udtrykke sig efter humør, inspiration eller dagsenergi – nøjagtigt det man ønsker at sende ud i verden.

makeup power

Makeup kan være enormt kraftfuld i sig selv og specielt på de dage, hvor humøret ikke er i top eller man er uheldig at få en bums. De dage har vi jo alle. Der elsker jeg, personligt, at jeg ikke nødvendigvis behøver signalere til verden, at min dag er startet skidt, men istedet kan smække noget rød læbestift på (eller hvad du foretrækker) og gå ud af døren med selvtillid. FAKE IT TILL YOU MAKE IT!

The power of makeup omhandler den energi der er i at bruge makeup når lysten, behovet og kreativiteten er der – ikke som et dække eller en maske der skjuler, hvem du er. 

Med andre ord, kan makeup være en måde at udleve sin kreativitet (ses meget på Youtube) og højne sin energi på de dårlige dage, hvor energien er svær at finde. Der er makeup din ven (istedet for uglet hår og jogginbukser).

Føler du dig smuk, vil det også være det du sender ud i verden og den energi du træder ind i et rum med – altså den energi du tiltrækker i livet. Simpelt og alligevel ikke, men vigtigt!

Giver det mening?

the power of makeup

Her er hvad jeg har på af makeup på billedet (Jeg har redigeret en del på min hud, da den efter min Bali rejse er blevet knas tør og uren – det ville ikke være visuelt pænt at beholde. Blot til info :0):

Hud

Foundation:Kjær Weis foundation, i farven Ethereal

Primer: Peter thomas roth 24 K Gold

Concealer: Maybelline The Eraser Eye, I farven Brightener

Blush: Estee Lauder, Pure color envy, i farven 320

Highlight: Sephora, face shimmering powder

Øjne

NYX love you so mochi shadow palette.

Urban Decay X Kristen Leanne Daydream eyeshadow Palette, i farven i (brugte primært farven 12/12)

Mascara: Marc jacobs velvet noir, I farven Black

Bryn

Bryn Mascara: Maybelline Brow drama, i farven Dark Brown

Brynfarve: Kelley Baker eyebrow powder, i farven Brown

Læbe: Estee Lauder Pure color envy, i farven 110

Læs også: Makeup fra job til fest half face makeup

Hvad synes du om dette indlæg og er du interreseret i at se flere versioner af: The power of makeup?

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Beauty trends fra fashion week

fashionweek makeup trends beauty trends Som du nok ikke har kunnet undgå at bemærke har den sidste uge været præget af mode, trends og skønhed = fashion week.

fashionweek makeup trends beauty trends

Designers Remix

Jeg har været heldig at komme bagom moden, backstage og ind til de lidenskabelige, kreative sjæle der sætter deres individuelle præg på beauty tendenserne for fashion week AW 18.

Tendenser og trends du allerede, så småt, kan implementere i din hår eller makeup rutine netop NU. Jeg har været heldig at tale med Sephora, Mac cosmetics og Sebastian Professionals for at høre deres bud på makeup og hårtrends i 2018:

fashionweek makeup trends beauty trends

Tendenserne indenfor makeup bliver fortsat i det skinnende, metalliske look. Med sølv, guld og metalliske, skinnende nuancer og teksturer. Brynene bliver (endnu) mindre optegnet, mere ”naturlige”. Huden nærmest uberørt med de naturlige skønhedsfejl en ikke-redigeret- naturlig-hud besidder, AMEN!

fashionweek makeup trends beauty trends

Læberne er også i transformation fra den tørre liquid lipstick vi længe har set til nu, hvor vi går ”Back In Time”, tilbage den ”gamle” traditionelle læbestift du kan skrue op og ned. Dén, som de fleste af os (80-90’er børn) er vokset op med.

Den velkendte monochromatic makeup, hvor læber, øjne og kinder alle er en nuance af samme farve, fortsætter i 2018 og var specielt repræsenteret mange steder på catwalken under fashionweek.

fashionweek makeup trends beauty trends

Contour er, som du måske allerede har bemærket, UDE! I hvert fald hvis man lytter til trenden. Personligt tror jeg aldrig helt contour forsvinder, men det bliver i hvert fald markant mindre synligt og ”draping” er i stedet det nye. Highlighting virker til at fortsætte, dog med andre nuancer og mindre markant.

fashionweek makeup trends beauty trends
Tendenserne for håret, ifølge hårstylisterne bag Designers Remix showet er præget af 80érnes krøl, på en mere naturlig og anvendelige måde. Med andre ord møder de spraglede 80’er den mere nedtonede og unisex 2018.

fashionweek makeup trends beauty trends

Sebastian hair

Håret er krøllet, uden at være højt. Det har et mere lige cut, men stadig med en masse tekstur. Key produkterne til showet og helt sikkert også de to produkter du kommer til at møde mange gange i årets løb er de velkendte dry shampoo og selvfølgelig hårskum!

fashionweek-beauty-trends-nelle-noell haarskum-fashionweek-beauty-trends

Jeg håber det gav dig lidt indblik i de kommende og blivende makeup og hårtrends for 2018.

 

Rigtig god søndag

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Makeup fra job til fest

hurtig fest makeup makeuptipsVi har alle sammen prøvet at være tidspresset i forhold til at skulle direkte fra job, skole eller noget helt tredje – til fest.

Jeg har derfor samlet mine bedste tips til hvordan du hurtigt kan opfriske din makeup, så du er klar til fest med så få produkter som muligt

Øjenskygge på stift
Ved at bruge en creme øjenskygge på stift, slipper du for at skulle have makeup pensler (og flere forskellige øjenskygger) med i tasken.

Øjenskygger på stift er også den ultimative nemmeste måde at skabe verdens hurtigste smokey eyes. Tegn en tyk streg over og under øjet og blend ud med fingrene. Over øjet kan du tegne helt op over globelinjen og derefter blende ud, men du skal være hurtig da de cremede øjenskygger ofte tørrer hurtigt. Du kan skabe samme look med en tyk cremet eyeliner. Gå efter bronze, guld eller brune nuancer for et smukt, julet look.

Jeg er personligt vil med: Nudestix, i farven immortal – den har den perfekte brune farve med shine og holder virkelig godt!

 
Foundation på stift
Igen slipper du for at pakke både foundation, concealer og evt. Makeup pensler. Frisk din hud op, hvor der er brug for det (typisk omkring næsen, rundt om munden og på hagen eller hvis du har steder med urenheder eller tendens til rødme).

Jeg anbefaler: Make Up For Ever, HD ultra stick foundation. Det er en concealer og foundation i eet, hvorfor du kan bruge den til at dække meget og lidt.

Læs også: Skønhedssnak og makeuptips

 
Læbestift
Ingen fest uden røde læber. Hvis du vælger en cremet variant i stedet for en hel mat, kan du også med fordel bruge den som creme blush på kinderne. Win win!

Selv bruger jeg: Benefit, bene tint eller den læbestift jeg lige har med mig. Så længe den har et cremet konsistens og rigtig farve – kan den bruges.

Glød og highlighter

Savner du lidt glød og highlight, kan du med fordel bruge din læbepomade som en highlighter!

Jeg er blevet vild med: Ecooking Lip Balm, limited edition, Glimmer


Transparent pudder

Et helt transparent pudder kan være uundværlig i forhold til at forhindre skinnende hud i t-zonen i løbet af aftenen/natten. Derudover kan du bruge transparent pudder som en slags primer på dine læber, hvis du vil have din læbestift holder i længere tid. Et transparent pudder kan også være med til at gøre en læbestift mat, hvis det er det look du går efter.

Skal det være nemt og hurtigt kan jeg anbefale, at have NYX blotting paper med i tasken.

 

Jeg håber I kunne bruge mine tips. Har du nogle gode af slagsen, så del dem endelig med os andre i kommentarfeltet :0)

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Nytårsmakeuppen med alle de gode tips!

nytårsmakeup nytårsmakeuppen glimmer

Billeder fra Pinterest

Så er det ligeee om lidt vi går ind I et nyt år – er du klar? Har du styr på tøjet, kransekagen og vigtigst af alt nytårsmakeuppen?

Sidst nævnte kan mange kvinder, inklusiv undertegnet, godt gå LIDT I panik over på selve dagen. For hvor meget glimmer skal der egentlig til? Hvornår er man festlig uden at ligne en diskokugle? Og hvordan er det lige med dé der kunstige vipper, den røde læbe og hvordan klarer man sig igennem en hel aften med fejlfri makeup?

Svarene får du selvfølgelig hér!


Læbestift: Nytårsmakeup kan være mange ting alt afhængig af, hvor festlig du gerne vil være. De fleste klarer sig super fint og meget klassisk med en rød simple læbe. Er du mere vovet, så gå efter en i en mørkere tone.

Uanset hvad, SÅ HUSK en primer under, så læbestiften bliver hvor den skal – hele aftenen. Har du ikke en primer, så brug en lip liner (helst i samme farve som læbestiften) på den tørre læbe og udfyld HELE læben inden du påfører selve læbestiften, det får det hele til at holde meget bedre.

Har du hverken primer eller lip liner, og er det ikke en liquid lipstick, så ville jeg fraråde dig læbestift og i stedet gå efter fokus et andet sted. Det er bedre end at ligne en klovn i løbet af natten 😉

Du kan se hvordan du mest optimalt laver en flot rød læbe i denne video: Berry Lips

Alternativt til en rød læbe (eller kombineret med) er selvfølgelig GLIMMER! Hvem elsker ikke glimmer? Glimmer er fantastisk fordi det kan bruges med- og-på ALT. Der er stort set ikke det sted du ikke kan bruge glimmer; i håret, på neglene, læberne, kindbenene eller øjnene – alt virker, så længe du starter med lidt af gangen og bygger op.

nytårsmakeup nytårsmakeuppen glimmer

Billede fra Pinterest

Glimmerlæber: Vil du bruge det på læberne, så dup forsigtigt glimmeret på med en finger og vær bevidst om at det ikke holder særlig længe.
Glimmernegle: På neglene kan du blande glimmer med en klar lak og få en super fin simple glimmernegl. Ønsker du det mere intenst , så start med et lag lak og dup derefter med en svamp i glimmeren/glimmerlakken, ovenpå neglene. Afslut med top coat, du kan se hele proceduren i videoen her: Nytårsnegle
Glimmerøjne: Medmindre du bruger en cremeøjenskygge til at mikse glimmeren med, eller har en decideret glimmerlim. Vil jeg anbefale dig at bruge en vippelim eller vandbaseret glidecreme (Ja du læste rigtigt) og mikse lidt sammen med glimmeren og derefter på øjet (eller kindbenen), det holder ret godt og hele natten 😉

Er du ikke til glimmer i nytårsmakeuppen er et godt alternativ farverne: metallisk, guld og blå. De har været en stor tendens her i vinteren og det fortsætter igen ind i det nye år. Her kan du mikse på kryds og tværs, lige så tosset du vil.

Mangler du inspiration til hvordan, kan jeg anbefale dig at smutte forbi Gobeauty.dk hvor der er gode tips, at hente eller ned og købe selve magasinet. Jeg pryder nemlig 4 sider med nytårstips – ret gode af slagsen!

Uanset, hvad du gør, så brug en primer under øjenskygger, har du ikke en sådan en, så prøv med en transparent pudder først, ingen du ligger øjenskygge på.

nytårsmakeup nytårsmakeuppen makeup guide

Billede fra Pinterest

Du kan også hente lidt inspiration fra min nytårsmakeup her: Nytårsmakeup 
Sidst men ikke mindst er der de kunstige vipper! Her er tre gode tips, at huske på:
1. Mål altid vipperne inden påsætning, så vipperne har samme størrelse som dine øjne – ellers klip dem til.
2. Inden påsætning kan du forme vipperne, så de er nemme at påføre, rundt øjet, ved at sætte dem rundt om en finger i et par minutter. Det gør formen mere oval og derfor nemmere at påføre.
3. Brug en god vippelim og tag den altid med dig i tasken, hvis de nu ved et uheld skulle falde af i løber af aftenen (taler af erfaring).

Har du andre spørgsmål eller tips til nytårsmakeuppen, så skriv dem i kommentaren herunder – jeg skal nok forsøge at besvare spørgsmål asap! 

Jeg håber du får den mest fantastiske aften! Uanset hvad du skal, så er det på årets sidste dag, den bedste af sin slags, til at give slip på alt det der ikke længere tjener dig, så du kan komme frisk ind i det nye år 🙂

Dulletip:
HUSK du kan være med i konkurrencen om 40 fine øjenskygger lige her. Vinderen finder jeg i morgen!

Kærligst
N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.