Åbenbaring i en svær tid

De sidste par dage har føltes som en åbenbaring i mit liv, ikke en særlig rar en til at starte med, men jeg er sikker på at den bliver dét, om end en lettelse på sigt.

Jeg kan uden overdrivelse sige at 2016 har været et af de hårdeste år i mit liv, et år fyldt med stress, sygdom i en sådan grad at jeg har været sengeliggende størstedelen af tiden, et pludseligt dødsfald, knas på kærlighedskontoen plus en familiesplittelse.

Ja, jeg behøver vel ikke pakke det ind? Det har bestemt ikke været let og nogle gange undre jeg mig over at jeg stadig står.

Midt i alt den fortvivlelse har jeg året igennem, forsøgt at søge efter en form for retfærdighed, en retfærdighed der skulle rode bod på tingene og komme mig til gode – den retfærdighed jeg synes jeg havde fortjent, som skulle tage mig i hånden og give mig et tegn om at livet ville blive lettere.

Men den kom desværre aldrig, i stedet har jeg nu forstået at den aldrig vil komme, at retfærdighed er en sød tanke, men den findes ikke, eller jo, i eventyr.

Det er måske lidt kolde, barske facts jeg præsenterer, men også en åbenbaring og erkendelse der gør at jeg nu kan give slip. En befrielse der gør at jeg er tilbage som styrmand i eget liv, og fra erkendelsen kan komme videre i processen mod at udvikle mig fra hvor jeg står.

Jeg tror det jeg prøver at skrive er, at der er omstændigheder i livet man ikke kan ændre, livet vil til tider føles uretfærdigt, udueligt og håbløst. Her er det op til dig, at ændre hvad du kan ændre, nemlig dit eget syn på situationen. DU er den eneste der kan ændre det. Nogle gange må man gå fra det der gør ondt, andre gange er man nødsagtet til at blive og arbejde med den udvikling der ligger foran en. Uanset hvad man vælger vil det kræve tid, mod og accept af at ”det er hvad det er”. Det er ikke altid retfærdigt men det er livet og nu hurtigere man accepterer det, desto hurtigere kan man blive glad igen.

Jeg håber inderligt det giver mening? Måske kender du selv til følelsen af uretfærdighed?

 

Kærligst

N