Elsker du dig selv i dit forhold?

Tag dig en ’reset day’

nelle noell reset

Det har lige været sommerferie for rigtig mange af os, og nu kalder hverdagen for alvor igen. Og selvom du har slappet af og forhåbentlig fået ladet nogle batterier op henover din ferie, har du måske alligevel brug for lige at rive en sidste dag ud af kalenderen – en ’reset’ dag.

 

Det er faktisk ret hårdt at starte op igen, når man lige har været nede i gear. Du kender sikkert følelsen af at have brug for ferie, lige når du er kommet hjem fra ferie. Dét, du har brug for, er en dag, hvor du får styr på livet. Vil du gerne lige gøre køleskabet rent? Trænger neglene til lidt kærlighed? Hvornår har du egentlig afkalket køkkenmaskinerne sidst? Alle de her små ting hober sig op, og de er rare at have ude af verden, inden hverdagen for alvor ruller igen.

 

På din ’reset dag’ laver du altså en liste over alle dine hængepartier, og så står du ellers bare tidligt op og kommer i sving. Det er ikke den overfladiske rengøring eller andet, der skal ordnes – det er alle de ting, som du altid føler, at du halter bagefter med. Det kan også være en ordentlig oprydning i garderoben, hvorefter du tager billeder og sætter til salg på trendsales. Det kan være mange ting – det vigtigste er, at det er noget, som du har tænkt over, at du skulle have gjort.

 

Hvis du har fuldstændigt styr på hjemmet, kan du også dedikere dagen til dig selv – fodbad, en god bog, måske en ansigtsbehandling? Dagen handler i bund og grund om, at du skal føle dig klar igen. Klar til skole/arbejde, madlavning, træning, dagligdagen generelt. Du skal indstille dig mentalt på, at du har ting, som du skal på bestemte tidspunkter, og det kan faktisk kræve en dedikeret indsats, hvis du lige har levet på en sommersky, hvor du spiste, når du var sulten og gik i seng, når du var træt.

 

Det er okay, at det føles hårdt at komme i gang igen, for det er det! <3

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Elsker du dig selv i dit forhold?