Tag dig en ’reset day’

Lær at være ligeglad

 

 

De fleste kender efterhånden begrebet FOMO – fear of missing out. Og der er da også en bølge af JOMO – joy of missing out. Men måske det bedste egentlig ville være at lære kunsten: I don’t care.

 

”Hvis man er ligeglad, er man aldrig glad”. Det er ikke nødvendigvis rigtigt. Jo, du skal måske tage stilling, når nogen direkte spørger dig om noget, men hvis du skal tage stilling til alt, der sker omkring dig, så bliver det alligevel en mundfuld for følelsesbarometeret. Der er tons af begivenheder, festivaller her over sommeren, sikkert også fester og udendørs arrangementer. Men du kan jo ikke det hele, og det skal du heller ikke.

 

Kender du ikke følelsen fredag efter arbejde? Du er blevet inviteret med ud, men du vil helst sumpe i sofaen. Men det nager dig alligevel lidt. For du går glip af samtaler, du holder ikke dit ’netværk’ ved lige osv. Men helt ærligt? Drop det, være ligeglad. Folk kan alligevel ikke huske, hvad der bliver snakket om, og de glemmer måske helt, hvem der egentlig var med, når det kommer til stykket.

 

Det er måske lidt hårdt sagt, men mennesker går mest op i sig selv. Det gør jeg, og det gør du. Og sådan skal det også være – du har din krop og dit sind at tage dig af, og jeg har omvendt mit at deale med. Men se det som en trøst. Det gør faktisk ikke nogen forskel for andre end dig selv, om du tager med ud eller ej.

 

Selvfølgelig er der begivenheder, hvor din tilstedeværelse er vigtig for andre mennesker, og heldigvis for det. Din bedste venindes bryllup for eksempel.

 

Men for at runde den af, så er det altså vigtigt at lære, at ’ligeglad’ nogle gange gør dig mest glad. Vi lever også i et samfund, hvor vi bombarderes med informationer, og alle har hele tiden en mening. Du behøver ikke tage stilling, bare fordi du tror, at andre forventer det. Prøv at sig: ”det har jeg ingen holdning til”. Det er vildt befriende.

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Tag dig en ’reset day’