No-makeup makeup i sommervarmen

Husk at kærligheden svinger

kærlighed

 

Det her er blot en reminder, for du ved det nok godt. Men du kan have brug for at høre det alligevel. Det handler om den rutsjebane som er kærlighed. Den går op og ned, river dig med og kaster dig af. Den kører i fuld fart og stopper brat. Den gør lidt, som det passer den.

 

Det er vigtigt at huske på, at selvom du måske er så heldig at være nyforelsket, være i et langt forhold eller nyder at være single, så er kærligheden der hele tiden i fuld galop. Om det er kærlighed til dig selv eller til et andet menneske.

 

Den forlader dig ikke. Aldrig. Men den gør ondt og den gør dig lykkelig. Nogle gange på samme tid. Du må ikke blive i tvivl, blot fordi der kommer svingninger i kærligheden. Den kan ikke kun være på toppen hele tiden. Den skal hive dig ned af og til, så du kan mærke alle dens facetter. Det er først når den har gjort ondt for længe, at du skal begynde at tage styringen. Ellers kan det måske være sundt bare at lade den gøre sin ting, for vi prøver hele tiden at styre den – og til hvad nytte?

 

Det er det smukke ved kærlighed. Den kan dyrkes og den kan glemmes, men den forsvinder ikke. At elske nogen kan selvfølgelig forandre sig, men kærligheden der engang var, kan aldrig tages fra det. Faktisk er det måske sundt at forbinde kærlighed med selv forliste forhold – ikke fordi du stadig elsker personen, men fordi du engang gjorde, og det var smukt på et tidspunkt. Jeg vil også vove at påstå, at du først kommer videre i kærligheden, når du accepterer den.

LÆs eller genlæs: 6 grunde til du er single og dårlig til kærlighed

Kærlighed skal kæmpes for, og nogle gange skal du kapitulere, men det ved du først, når du virkelig mærker efter i kærligheden. Den fordufter ikke bare, når den er skidt for dig. Så det er en svær balancegang. Men den er det hele værd, når du først har fundet den bølge, som gør dig usikker og samtidig lader dig ride med hele vejen.

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

No-makeup makeup i sommervarmen