Aromaterapi-guide til hjemmebrug

Noget om at kæmpe

om at kæmpe er det kampen værd

Hvornår skal vi tage kampen op eller overgive os og undgå? Hvornår er kampen udmattelsen og energien værd? Og fejrer vi vores sejre?

 

Lidt abstrakt måske, men hver eneste dag tager vi en kamp. Med os selv, med kollegaer, skole og almene hverdagsting. Det kan være en kamp at komme ud af sengen, lave morgenmad og få sig selv slæbt ud ad døren. Og det er selvfølgelig kampe, som vi bliver nødt til at tage. Det er livet, og vi kommer ikke udenom det.

Men så er der kampe med venner, familie og andre mennesker i vores liv – der kunne flere af os måske stoppe op en gang i mellem og spørge: “Er det umagen værd?”. Konflikter skal ikke undgås for enhver pris, men de skal heller ikke tages helt uforbeholdent.

Hvad er vores mål med at tage kampen – og har vi overhovedet chance for at vinde den? og hvad ville det give mig at vinde denne kamp? Det kan f.eks. være, hvis du og en ven/veninde er uenige i en sag. I har hver jeres synspunkt, men du føler, at du har ret og vil gerne argumentere for din sag. Det kan være godt at udfordre hinanden, men nogle gange skal vi også lige træde et skridt tilbage og vurdere, om det er kampen værd. Hvis det kun skaber mere splid, må man også bare acceptere, at alle har deres synspunkt?

Vi har også de indre kampe om alt det, som vi gerne vil, men ikke når eller har overskud til. Starte i fitness, rydde op i vores liv i bedste KonMari stil eller hvad det kan være. Men her er det vigtigt, at vi ikke tager alle kampe på én gang. Og hvis du bare ikke er til fitness, så find måske en enkelsport eller prøv nogle træningsprogrammer hjemme. Der er så meget, vi hele tiden føler, at vi skal og burde gøre. Men det er endnu vigtigere, at vi får ryddet op i bunken af ”burde og dårlig samvittighed”. Det er nogle ukonstruktive kampe.

Og så er der det med, at mange af os glemmer at fejre de små sejre. For hver dag vi tager de små og store kampe med os selv eller andre – og ”vinder” – så skal vi huske at fejre det. Hvis det har været det mest uoverskuelige at skulle svinge benene ud fra dynens skjul, så skal man da huske at fejre, at det lykkedes! Det lyder måske en anelse fjollet, for vi skal jo heller ikke gå i selvsving over de små ting, som bare skal gøres. Men hvis du har en periode, hvor både små som store kampe dræner dig, så kan det hjælpe at sige til sig selv: ”Fedt, jeg gjorde det sgu!”. Plus taknemmelighed er den højest vibrerende energi du kan have, som tiltrækker mere at være taknemmelig for ;0)

Ros dig selv, det gør vi alle sammen alt for sjældent.

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Aromaterapi-guide til hjemmebrug