Kefir og Kombucha – De to magiske K’er

Hvordan er det egentlig at have stress?

stress stressfaktorer hvordan er det at have stress

Det tricky ved det her spørgsmål er, at kun DU kan svare på det. Vi oplever stress vidt forskelligt, og det er vigtigt, at vi ikke sammenligner vores tærskel med andres.

 

Nogle mennesker har et mere sensitivt system og bliver hurtigere udfordret i pressede perioder. For meget pres kan lede til stress, og når det først bider sig fast, er det denne følelse, der fylder i alle situationer, hvor presset melder sig. Så kan man opleve at føle stress selv ved de mindste opgaver. Hverdagsting bliver uoverskuelige, og hovedet fyldes med tankemylder, som spænder ben for ens produktivitet. Det er forskelligt, hvad folk reagerer på, og derfor skal man huske at respektere stress uanset dens form – derudover er det vigtigt ikke at ’misbruge’ ordet stress. Man kan sagtens have en presset periode uden at have stress, og det er måske vigtigt, at vi kun bruger stress om de tilfælde, hvor der er tale om decideret stress. For det er en alvorlig lidelse, der skal tages hånd om.

 

Det er også vigtigt at skelne mellem stress. Det psykiske og fysiske hænger sammen, men man kan sagtens få stress af sine egne tanker – sine forventninger, idéer om gøremål og generelle målsætninger i livet. Den byrde kan være umådeligt tung at bære rundt på, og det kan lede til stress.

 

Selvom folk ikke virker stressede udadtil – de har måske ikke en fyldt kalender, børn eller andre ydre faktorer, som giver anledning til en presset hverdag – så kan de have en propfyldt hjerne, der er ved at koge over. Vi ved, at stress skal tages alvorligt, og det gælder alle former for stress. Uanset hvad årsagen er.

 

Det kan også være rigtig svært at undgå, at stressen spreder sig til mange områder i livet. Det kan være, at det er startet på arbejdet, men pludselig roder det i alle kasserne. Man bliver stresset over sit hjem, sine relationer og forventninger til en selv. Pludselig infiltrerer stressen hverdagen, og det er her, at man skal gribe ind og finde ud af, hvordan man kan arbejde med sin stress.

 

Det er så vigtigt, at vi arbejder med den og ikke imod den – det nytter ikke at benægte og planlægge sig ud af stress. Det vil kun gøre dig mere stresset. Det er også vigtigt at få sat ord på sin stress, hvis man oplever de destruktive mønstre som et tilbagevendende problem. Det er ikke meningen, at man skal opleve stress i tide og utide. Det kræver, at man kigger indad og ændrer på nogle mønstre, alt fra de helt små hverdagsrutiner til de større tankemønstre kan være medvirkende til stress. Men det første skridt er anerkendelsen – derefter kan man begynde at arbejde med sig selv og finde ud af, hvordan man kan mindske sin stress og lære at håndtere pressede perioder bedre.  

Har du svart ved selv, at finde ud af dine mønstre, hvad der gør dig stresset og hvordan du kan ændre det? Så er det et af de emner jeg arbejder rigtig meget med, som mentor. At hjælpe dig til at mærke og finde hjem igen. Du kan læse mere om mine sessioner her: Holistisk Mentor Sessioner

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Kefir og Kombucha – De to magiske K’er