Julegaveideer

Genbrugsguide over Østerbro

second hand genbrugsguideGør overforbrug til genbrug. Shop med god samvittighed! – En guide til en grøn og bæredygtig garderobe: Østerbro edition

Så er vi kommet til Østerbro, som byder på en del luksus second hand shops men også andre mere konventionelle genbrugsbutikker. Jeg har i denne omgang samlet fem steder, hvor du kan finde bæredygtige og klimavenlige items til din garderobe. Mange af stederne er også oplagte at finde julegaver hos, hvis du ønsker at give en mere personlig og unik gave til én af dine kære.

 

Vi starter med et nyere koncept, der næsten fungerer som et bæredygtigt indkøbscenter. Det er Lidkøb på Strynøgade 7, hvor du kan finde ting til dig selv, dit hjem, din partner og de mindre størrelser. Stedet er fyldt med stande, hvor private personer sælger ud af ting, som for dem enten har udtjent værnepligten eller måske var et fejlkøb. Der bliver holdt rigtig god orden, og så er der også den hyggeligste café, hvor du kan tanke op på kaffe og lækkerier. Lidkøb er bl.a. blevet normineret til årets nye butik af AOK, så det er helt sikkert et besøg værd. Og du kommer garanteret til at shoppe lidt – men heldigvis med god samvittighed!

 

En lidt mere vintagepræget second hand shop finder du på Jagtvej 199 – nemlig Vintage 199. Du skal ikke kigge meget rundt, før noget fanger din opmærksomhed, for de har de fineste items. Der er gang i mønstrene og farverne, og du kan finde de smukkeste kjoler eller sammensætte outfits ud fra din personlige stil. Personalet står helt sikkert også klar til at hjælpe dig, hvis du har en idé i tankerne. Prislejet er også til at komme i nærheden af for alle, så du kan helt sikkert gøre dig et kup og tilføje lidt lækkert til din garderobe.

Læs eller genlæs: Genbrugsguide

En anden butik som i den grad også tilhører vintage afdelingen, finder du på Classensgade 16. Her ligger Hausfrau Deluxe, som er noget af en tidslomme, der tager dig 100 år tilbage og op til 60’erne. Du kan virkelig gøre dig et scoop her, hvis du er på udkig efter et særligt vintage item. Du finder kjoler, tasker, smykker og generelt beklædningsgenstande med et særligt præg og en fin historie. Det er en oplevelse at gå på opdagelse i udvalget, som er håndplukket, og du vil helt sikkert føle dig inspireret efter lidt bæredygtig shopperi i denne fine second hand perle.

 

Min kærlighed til The Organic Club er ingen hemmelighed, og du finder en af deres butikker på Nordre Frihavsgade 76. Her kan du for 199 kr. om måneden blive en del af deres kollektive klædeskab, hvor du kan bytte second hand tøj. Du kan få ryddet op i din egen garderobe og finde nye items. Det er genialt, hvis du trænger til fornyelse på en klimavenlig og bæredygtig facon. Dit tidligere (over)forbrug kan du gøre til genbrug, og så har butikken også en masse andre lækre og bæredygtige ting at byde på – eksempelvis inden for beauty og interiør.

Vi runder af med en af luksus second hand butikkerne, hvor du kan finde stort set nye og ubrugte ting som genbrug. Stilen er eksklusiv, klassisk og lækker. Butikken hedder Haberdash og ligger på Nordre Frihavsgade 49. Og udover lækre second hand fund byder Haberdash også på de flotteste marokkanske tæpper, vaser, puder mm. Skønne bæredygtige fund både til garderoben og hjemmet!

Læs også: Hvordan bliver du mere klimavenlig?

Dulletip: Alle har nok prøvet at stå i en tøjkrise og tænke ”hvis bare lige jeg havde sådan en jakke/skjorte/bluse… så ville outfittet være reddet”. Ønsketænkningen der ender i frustration og det sædvanlige sikre outfit. Husk på det item, du så gerne ville have haft i den situation. Visualiser de outfits, du så gerne vil kunne iklæde dig, og skriv ”ønskerne” ned inden du går på genbrugsjagt. Så får du lettere øje på jakken, når den pludselig hænger foran dig i netop din størrelse.

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Julegaveideer