Bæredygtighed – hvordan bliver du mere klimavenlig?

Alt godt fra Helsekosten – Grøn Hudpleje

grøn beauty grøn hudpleje grønne produkter helsekosten

Man kan efterhånden få dækket mange indkøbsbehov hos helsekosten. Om du er på udkig efter en ny deodorant, fermenteret kål eller peanutbutter. I denne omgang fokuserer jeg på indholdet på badeværelseshylden. Gode skønhedsprodukter der leverer på effekt og kvalitet, ikke koster en bondegård og desuden indeholder nogle rigtig fornuftige ingredienser.

 

Nu kom der jo en olieguide for nylig, og i den forbindelse skal Sunpati olien nævnes. Du får skønne 50 ml for 279 kr., og det er en yderst velformuleret olie. De første ingredienser er vindruekerneolie, hampefrøolie og tidselolie, alle lette olier uden fare for tilstopning, og derefter følger nogle mere rige olier og en masse vitaminer – bl.a. A, C og E, der efterhånden er blevet en hellig treenighed inden for hudpleje. Du kan læse mere om den og tidligere anmeldelser her: Testpanelets anmeldelse af Sunpati

 

Hvis vi lige skal runde serum- og olieafdelingen for denne omgang, så er der også rigtig gode bud at hente hos mærket Trilogy, Antipodes, Green People og Avivir.

 

Trilogy er kendt for deres hybenkerneolie, der både fås 100% ren og i en antioxidant + udgave med flere forskellige olier, der tilfører huden endnu flere forskellige vitaminer. De laver dog også nogle rigtig gode produkter specielt til ekstra sensitiv hud, hvor både deres Very Gentle Calming Serum og Very Gentle Restoring Oil  er anbefalelsesværdige! Det er produkter med få ingredienser, og de virker beroligende og tilfører præcis det, som en reaktiv hud har brug for.

 

Hos Antipodes, der baserer deres produkter på naturlige ingredienser fra eksotiske New Zealand, finder du bl.a. en rigtig god olie til den ekstremt tørre hud. Divine Face Oil og hvis du er særligt udfordret i vinterens blæst og kulde, er den her olie med avocado og hypenkerne et must. Desuden er deres ansigtsmaske med manuka honning en god all-rounder til hud, der enten mangler fugt, udstråling eller en pick-me-up. Aura Manuka Honey Mask.

 

Hos Green People finder du også mange produkter velegnet til sart hud. De har en linje, hvor der er skåret helt ind til benet for den ultra reaktive huds skyld. Man skal virkelig være uheldig, hvis man ikke kan tåle den serie. Deres andre produkter er også udviklet med øje for sart hud, men der er skruet op for ingredienserne, så man opnår effekt på andre parametre også. Deres Hydrating Firming Serum og er virkelig lækker for stort set alle hudtyper. Den er helt tyndtflydende og trænger derfor virkelig hurtigt ind i huden. Kombinationen af havtang, kamille, aloe vera og lægestokrose er et fint tilskud i alle hudplejerutiner. Desuden er deres Gentle Cleanse & Make-up Remover meget effektiv til at nedbryde make-up, og med en dobbeltrens i samarbejde med en vaskeklud eller konjac svamp, har du en to-i-en løsning.

 

Avivir er nok mest kendt for deres produkter med aloe vera, men de er også kommet ud med en serie, hvor der er fokus på ingrediensen baobab. Deres 100% rene økologiske baobab olie er rigtig god, hvis man er på udkig efter en olie, der kun indeholder én enkelt ingrediens. Olien er meget balanceret i fedtsyrefordelingen og vil fungere for langt de flestes hud. Desuden indeholder den også vitaminkombinationen A, C og E.

 

Apropos én ingrediens. De fleste har nok hørt om rasul ler eller marokkansk sæbe-ler, som det også kaldes. Det kan bruges til at vaske hud og hår og fås i stykker/flager eller pulverform. Begge dele skal bare blandes med lidt vand, og så får leret en lækker fyldig og cremet konsistens. Fungerer super godt som ansigtsrens efter eventuel olierens, der nedbryder og fjerner make-up. Nok den billigste rens man kommer i nærheden af, når man også tænker på, hvor lang tid sådan en portion holder. Du kan læse mere om Rasul her: BUDGET BEAUTY: RASUL LER

 

Hvis vi rykker videre til nogle all-round cremer, er der mange at finde på hylderne i helsekosten. En del af temaet er at indskrænke antallet af produkter og holde det minimalt og naturligt. Men hvilken en af de mange ”jeg-gør-det-hele” cremer, skal du vælge? Du har muligvis hørt om Traumeel S salven?  Den virker på stort set alt. Rødme? Udbrud? Eksem? Sår? Hævelser? På med den. Den kan sågar bruges som ansigtscreme. Den indeholder arnika, calendula, troldenød, echinacea, kamille, tusindfryd, perikon, røllike, stormhat, galnebær og svovlblomme. Favorit herhjemme!

 

Til hænderne finder vi også mange gode bud hos helsekosten, men en af mine favoritter er Pomegranate Hand Cream fra Weleda. Den er perfekt til at have med på farten, er drøj i brug og man sidder ikke tilbage med en fedtet fornemmelse.

Læs også: Bæredygtighed – Små hverdagstips

Når det gælder deodoranter, er der også mange gode bud at finde. Og det er så individuelt, hvad man søger i en deo. Med eller uden aluminium? Med eller uden parfume? Du kan finde alle slags. Men en speciel deo, der formuleret uden aluminium, kommer fra Schmidt’s. De fås på stick og i en glaskrukke og kommer med alle mulige dufte – også uden.

 

Sidst men ikke mindst får I en anbefaling og et tip i én. På hylden til de mindste kan man finde en salve, der hedder Olivias tryllesalve. Den kommer i en fin lille krukke, indeholder 50 ml og koster omkring 119 kr. Den holder super længe og har en virkelig dejlig konsistens. Om du vil bruge den til sår, rifter, læber, tør næse eller andet er helt op til dig.

Den består af sheasmør, olivenolie og bivoks. En ret beskeden ingrediensliste, som dog alligevel kan noget. Den er slet ikke så fedtet og klæbrig, som mange andre lignende salver kan være, så den kan tjene et formål hos alle i familien. Tippet består i, at den også er super for dine øjenvipper. Hvis du som mange andre har dage, hvor det at bakse med mascara ikke lige er sagen, så er denne din ven. Buk øjenvipperne, kom lidt salve på en fingerspids og dup det på dine vipper. De bliver defineret og får samtidig rigtig god pleje. Og hvis du går 100% make-up fri, kan du også lige duppe lidt på kindben, amourbuen og lidt ekstra på øjenlåget. Voila, så ser du straks mere poleret ud!

Kærligst

N

 

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Bæredygtighed – hvordan bliver du mere klimavenlig?