Efterårsrengøring og ny energi

Hvornår begyndte du at lukke ned?

Hvornår lukker du nedDen største problematik jeg hører og ser i mine mentor sessioner, er at kvinder (og mænd) lukker ned for kontakten med dem selv. Dette ses både i forhold til glæde, i forhold til at kunne være til stede i dagligdagen og på det følelsesmæssige plan. Når man først lukker ned, så lukker man af for det hele.

Typisk lukker folk ned, i forbindelse med en stor sorg eller trauma, noget der har gjort kroppen så forskrækket, at den ikke har kunnet rumme følelserne og derfor kun set en udvej: Total close down.

Det er de færreste der bemærker når det sker og derfor er det også de færreste der kan reagere og stoppe nedlukningsprocessen. Det jeg hører, er at de fleste først bemærker det flere år efter når der kommer ro på tilværelsen og der ikke længere er nogen grund til at være lukket.

Først dér kan fornemmelsen af en slags tomhed komme snigende, en følelse af at noget mangler. Følelsen kan komme til udtryk på mange måder, fx i form af et afsavn, en mangel, en rastløshed eller stress. Uanset hvordan følelsen kommer til udtryk er de alle en afspejling af, at det der mangler inden i dig er DIG! DU MANGLER.

Du kan se det lidt som en kokosnød, uden kokos indeni. Nødden ligner stadig en kokosnød og den kan også godt være en kokosnød, indtil den bliver åbnet op og man ser der ikke er noget indeni. Derefter mister den sin værdi. Det er lidt det samme med mennesker.

Vi har alle en krop med et skilet og hud omkring, vi er mennesker der interagere med andre mennesker omkring os. Vi lever efter normen, står op, arbejder, spiser, ser tv, scroller lidt på instagram og går i seng. Alt det gør vi alle sammen, nogen mærker bare aldrig sig selv i det.

Nogen mennesker lever et helt liv uden nogensinde at mærke sig selv alt køre bare på rutinen.
Det er faktisk de færreste der stopper op og overvejer, hvad de egentlig selv har lyst til i livet?

Om du arbejder fordi du føler du skal og måske føler, at alt bliver godt når du har nået et bestemt succes -mål? Men egentlig synes du dit arbejde er røvsygt, men ved bare ikke hvad du ellers skal tage dig til og så er det jo ret fedt med anerkendelse, især hvis du aldrig har fået det af dine forældre?

Spiser du lasagne, hver anden uge fordi du har lært det hjemmefra eller fordi den fra Knor er nem at lave? I virkeligheden hader du pastaplader og måske endda kød, du orker bare ikke forklare og forsvare familien at du er vegetar?

Har du en kæreste fordi det har alle jeres vennerne og omgangskredsen, og du gider måske ikke rigtig skille sig ud? I virkeligheden elsker du ikke din kæreste og i har aldrig rigtig sex, men ingen brokker sig og i bor i en (dyr) og fed lejlighed på bryggen, som du ikke kan overskue at flytte fra?

Overvej lige spørgsmålene engang. Kan du svare ærligt med en JA-følelse i maven eller er svaret negativt og måske noget du aldrig rigtig har taget stilling til?

Der er selvfølgelig mange faktorer der udgør dit svar på mit spørgsmål, min erfaring er bare at mange ganske enkelt ikke rigtig ved det. De tror de ved det, fordi de lever efter andres regler og normer for, hvordan vores liv skal se ud, men de ved det dybest set ikke for de mærker intet.

Hvis du er det mindst i tvivl om du kunne være en af de omtalte (hvilket jeg personligt tror størstedelen af Danmarks befolkning er) Så vær sød at give dig selv lidt tid til at mærke efter. Kig på en genstand og mærk, hvad den gør ved dig eller gå i netto og mærk om du egentlig bedst kan lide banan eller æbler? Ikke hvad du tænker du kan lide, men hvad mærker du?

Livet sker en gang, det er super ærgerligt, hvis du aldrig rigtig når at mærke det før det er for sent<3

Som sagt har jeg rigtig mange mentor sessioner med dette område, da det er noget jeg også selv har arbejdet en del med. Jeg kunne skrive meget mere om emnet, da jeg tror det er hovedsagen til de fleste af menneskets lidelse.

Hvis du fornemmer, at noget af dette ræsonnere i dig, så skriv gerne dine overvejelser i kommentarfeltet herunder eller send mig en mail på: nellenoell@gmail.com Hvis du føler det er noget du har brug for at dykke dybere ned i og gøre noget ved. Du kan læse mere om mine mentor sessioner her:Holistisk Mentor Sessions

Uanset hvad du gør, så gør dig selv den tjeneste at mærk livet

Kærligst
N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Efterårsrengøring og ny energi