Skal jeg være nøgen for at blive hørt?

3 ting du ikke vidste om mig

 

tre ting du ikke vidste tvangstankerNu har jeg jo valgt at være en offentlig person, der deler ud af alt mellem himmel og jord, hvorfor de fleste nok føler de kender mig ret godt. Alligevel har jeg en del, lad os kalde det ”særheder”, du helt sikkert ikke kendte til..

1. Jeg roder enormt meget. Ikke i det store med i det små, dog altid samlet i små øer. Det betyder jeg samler mit rod, i små bunker/ øer rundt om i mit hjem. Kan slet ikke eksistere, hvis der roder over alt, så samler altid mit rod i en bunke, så jeg derfra kan rydde det op igen. Er det en tvangstanke? Ingen ved det!

2. Nu vi er lidt ved tvangstanker, har jeg specielt én lille ting jeg er ret OCD omkring. Det er virkelig sært og jeg øver mig i IKKE at gøre det – hvilket er ret svært. Sagen er nemlig dén, at hvis jeg er ked af det og græder, skal tørre mine tårer væk, så kan jeg ikke bare tage en serviet og gøre det me. Næææ nej, jeg skal samle servietten i en mindre firkant før jeg kan bruge den(???!). Det er SÅ mærkeligt og først noget jeg selv er blevet bevidst om inden for det sidste år. Jeg gør det helt automatisk?!?!

Læs også: 3 TING DU 99% IKKE VIDSTE OM MIG.

3. De fleste kvinder kender nok til, i hvert fald en gang i livet, at have brugt deres sidste penge på et par sko eller nyt tøj, i stedet for aftensmaden? Altså, har de fleste ikke prøvet det? At kjolen var lidt vigtigere end madbudgettet? I mit tilfælde bruger jeg ikke rigtig penge på nyt tøj, til gengæld har jeg et lille problem, når det kommer til bøger, krystaller og friske blomster.

Jeg har på en måde, fået overbevist mig selv om at man bliver klogere og mere uddannet af at læse bøger, hvorfor jeg aldrig rigtig kan overbevise mig selv om at sige nej til viden og uddannelse. Så jeg kan da selvfølgelig godt, bare lige købe denne hér lille bog (til flere hundrede kroner). På samme måde med krystaller og blomster, tror jeg på at de er med til at højne din energi og det kan jeg jo heller ikke modargumentere – Hvem vil ikke højne deres energi? Så selvfølgelig skal jeg da lige havde den dér krystal der kalder på mig og nye smukke blomster til mit hjem. Det er logisk, at mit liv og vibration topper når først jeg får begge med mig hjem, samt en bankdame i telefonen?!?

Jeg håber ikke jeg er den eneste med særheder og virkelig mærkelige vaner. Lad mig gerne høre om vi deler nogen af de samme eller du måske har nogen helt andre og sjove?

Kærligst
N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

2 kommentarer

  • Sophie

    Det er ikke rod, det du beskriver – det er organiseret kaos. En indretningsstil jeg selv ynder at praktisere.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Skal jeg være nøgen for at blive hørt?